Den gode ledighed - Roskilde Universitet

imødekommer man kritikken om løse regler, og sikrer derved lige mulighed for deltagelse også for
de lønarbejdsløse, der ikke har ressourcerne til at sætte sig ind i det forvirrende bureaukratiske
system vi har i dag.
At kunne leve af sin hobby
“Skab job ud fra evne og lyst”, “Meget bredere definition af arbejde” og “Alt er arbejde” omhandler de
miskendelser, der sker i forbindelse med den snævre lønarbejdsbegreb, som vi i dag opererer med.
De understøttes af: “Bedre offentlig styring af jobs”, “Arbejde i det omfang man kan”, ‘Udgangspunkt i
hvilket arbejde samfundet har brug for”, “Ny værdiforståelse / anerkendelse” og “Anerkendelse af
personlige erfaringer” (Bilag 1). Alle udsagnene omhandler de ekskluderende mekanismer, der er
indlejret i arbejdsmarkedets målrationelle forståelse af hvad, der skaber værdi og hvad, der derfor
bliver anset som rigtigt arbejde. Utopien tegner et billede af et samfund, der anerkender, at ikke kun
lønarbejdet er værdifuldt for samfundet. I realiteten er der en lang række aktiviteter, der i en
bredere forståelse ikke lader sig kapitalisere på og derfor ikke kan passes ind i rammerne for det
“kapitalistiske” arbejdsmarkedssystem. Den øgede work first tilgang har derfor ikke øje for disse
aktiviteter og beskæftigelsessystemets sociale disciplinering, sættes derfor ind overfor den ledige.
Noget utopierne ønsker at gøre op med, da pisken ikke leder den ledige i retning af guleroden. Der er
således tale om en utopi der ønsker et opgør med den statslige økonomiske disciplinering, da det
ikke alene er det der har værdi for deltagerne. Her kommer utopien om Borgerløn ind i billedet.
Vores deltagere kredser om disse aktiviteter, som kan være alt fra husligt arbejde til forskellige
former for frivilligt arbejde. Nærmest alle typer aktivitet, der skaber en form for værdi, immateriel
som materiel, kan man kategoriseres som givtigt arbejde. Netop derfor drejer de utopiske udsagn sig
i høj grad om ideen om borgerløn, da dette virker som den mest nærliggende måde, hvorpå det kan
lade sig gøre at kompensere for de mange former for givtige aktiviteter.
En ny forståelse af hvad der er værdifuldt for et samfund, må følge i kølvandet på en sådan
borgerlønsreform. “Bedre offentlig styring af jobs” og ‘Udgangspunkt i hvilket arbejde samfundet har
brug for” (Bilag 1) peger på en sådan værdi-omstilling. Markedskræfterne mister deres enevælde
over, hvad der kan siges at være værdifuldt idet, at det offentlige tager ansvar for borgerlønnen. Det
deliberative aspekt, som er så vigtigt for Fraser, skal dog stå i centrum for den nye værdisættelse,
såfremt denne skal være i overensstemmelse med Frasers retfærdighedsideal - en diskussion der
yderligere vil tages op i slutningen af dette afsnit.
Arbejdsløshed er samfundets ansvar
Den sidste kategorisering man kan spore, binder sig op på følgende post-its: “Arbejdsløshed er et
samfundsansvar” og “Mere magt til jobcenter-konsulenter[red: sagsbehandler]”. Derudover følger:
46/66