Download PDF-dokumnet - Sundhedsstyrelsen

2 Brugen af illegale stoffer i befolkningen
2.1 Overblik og sammendrag
Hash er det mest udbredte illegale stof i Danmark. 42% af befolkningen mellem 16 og 44
år har ifølge seneste landsdækkende befolkningsundersøgelse eksperimenteret med hash
nogensinde, og 10% har gjort det inden for det sidste år. Til sammenligning har omkring
3% i samme aldersgruppe prøvet andre illegale stoffer end hash inden for det sidste år.
Amfetamin er det mest udbredte illegale stof efter hash, både blandt de unge og i befolkningen
som helhed (SUSY 2000).
Det er typisk unge mellem 16 og 24 år, som eksperimenterer med stoffer. 20% i denne
aldersgruppe har et aktuelt brug af hash (røget inden for sidste år), og 6% har et aktuelt brug
af amfetamin. Hvad angår kokain, svampe og ecstasy, har mellem 2 og 3% af de unge mellem
16-24 år et aktuelt brug af disse stoffer, mens under 1% har et aktuelt brug af stofferne
heroin og lsd. I befolkningsundersøgelserne findes der blandt de unge ingen sammenhæng
mellem lav social status hos forældrene og brug af stoffer. Blandt de 31-44-årige er andelen
af brugere af hash og andre stoffer imidlertid størst blandt dem, der er uden for arbejdsmarkedet,
arbejdsløse og førtidspensionister 1 .
Fra midten af 90´erne til begyndelsen af 2000 er der sket markante stigninger i det eksperimenterende
brug af de forskellige illegale stoffer - både i befolkningen generelt, men især
blandt de unge voksne og blandt de helt unge (15-16-årige). Resultater fra de nyeste landsdækkende
skole- og ungdomsundersøgelser, som vil blive præsenteret nedenfor, viser, at det
eksperimenterende brug af hash og andre illegale stoffer synes at have lagt sig på et højt men
stabilt niveau. 1/4 af skolebørnene i 9. klasse har prøvet at ryge hash, mens amfetamin,
kokain og ecstasy er prøvet af 3–4% af de helt unge (Hibell et al 2004, upubliceret). Blandt
de 16-20-årige har 36% prøvet at bruge hash, og 9% har et aktuelt brug (røget hash inden
for sidste måned). 7% i samme aldersgruppe har prøvet amfetamin (Sundhedsstyrelsen et al.
2004, upubliceret).
Generelt synes der at være en accept af stofferne blandt de unge, og stofferne har spredt sig
til mange forskellige ungdomsmiljøer og -kulturer over hele landet. Dette til trods for, at de
unge i høj grad er klar over risikoen for stoffernes skadevirkninger. 9 ud af 10 unge mellem
16 og 20 år svarer, at de tror, der en risiko for skader ved jævnlig brug af hash. Når over 1/3
af de unge i samme aldersgruppe har prøvet at ryge hash, synes dette at bekræfte de unges
risikovillighed til alligevel at eksperimentere med hash.
2.2 Forbruget af illegale stoffer blandt de unge
Det er, som nævnt indledningsvis, i de yngre aldersgrupper forbruget af både hash og andre
stoffer er mest udbredt. Forbruget blandt de unge fra 16 til 20 år beskrives i dette afsnit ud
fra undersøgelsen MULD 2000, MULD 2001, MULD 2002 og MULD 2004. Forbruget
blandt de 15-16-årige beskrives ud fra undersøgelserne ESPAD 1995, ESPAD 1999 og
ESPAD 2003. Endelig inddrages de danske resultater om brugen af hash og ecstasy blandt
de 15-årige fra den internationale skolebørnsundersøgelse HBSC 2002 (jf. annekset for
beskrivelse af undersøgelserne). Undersøgelsesresultaterne bekræfter samstemmende, at det
eksperimenterende brug af stoffer er stagneret i de senere år, men samtidig har en stor udbredelse.
16-20 årige
Sundhedsstyrelsen har siden 2000 gennemført en årlig undersøgelse om de 16-20-åriges
sundhed og trivsel, herunder deres erfaringer med illegale rusmidler i ”Monitorering af
unges livsstil og dagligdag”. I tabel 2.2.1. findes resultater fra alle fire MULD-undersøgelser.
1 For yderligere resultater fra Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen i 2000, se tabeller i annekset samt i tidligere
årsrapporter fra Sundhedsstyrelsens publikationsserie.
Narkotikasituationen i Danmark 2004 15