Download PDF-dokumnet - Sundhedsstyrelsen

Der foretages altid en vurdering af kriminalitetens art samt dommens længde i relation til
sikkerhed og den almindelige retsfølelse i forbindelse med ansøgninger om en §78-anbringelse.
Dernæst vurderes den dømtes motivation og evne til at kunne gennemføre behandlingen.
Derudover er der ingen begrænsninger i målgruppen for så vidt angår stofmisbrugere;
alle misbrugere uanset misbrugets art, pågældendes alder, køn eller andre forhold tilhører
målgruppen for ordningen. Det er således ikke afgørende, om man er stoffri, under afgiftning,
i substitutionsbehandling eller aktivt misbrugende for at komme i betragtning. Ideen
med ordningen er netop, at behandlingstilbuddet så vidt muligt skal være tilpasset det
enkelte individs behov, hvilket er i tråd med Kriminalforsorgens politik på hele behandlingsområdet.
12.4 Evaluering og forskning
Kriminalforsorgens institutioner indberetter løbende alle anbringelser i medfør af straffelovens
§78 til Direktoratet for Kriminalforsorgen. Indberetningerne viser, at der i 2003 var
124 anbringelser på indikationen stofmisbrug og blandingsmisbrug. De tidligere år har ca.
tre fjerdedele af disse været anbragt på kommunale og amtskommunale institutioner m.v.,
mens resten har været anbragt på Kriminalforsorgens egne pensioner. Indberetningerne
systematiseres internt og en mere detaljeret afrapportering er under forberedelse.
Alternativ afsoning efter Straffelovens §78
Af en undersøgelse udarbejdet af Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA 2001) om
effekten af anvendelsen af ordningen, som forløb over 2 år fra 1998 til 2000, fremgår det,
at recidivet inden for 2 år var markant højere for gruppen af stofmisbrugere end for de
øvrige anbringelser. 53% af stofmisbrugerne recidiverede til kriminalitet mod 44% for alle
anbragte. Undersøgelsen viste også, at stofmisbrugerne havde en lavere gennemførelsesprocent
end de øvrige grupper.
For stofmisbrugerne var der en stor forskel i recidivprocenten mellem dem, der starter fra fri
fod og de stofmisbrugere, som kom fra afsoning. De, der startede forløbet fra fri fod, var
næsten nede på den gennemsnitlige recidivprocent på 44, hvorimod de der blev anbragt i
medfør af § 49, stk. 2 efter et ophold i fængsel havde et recidiv, der lå 21 procentpoint
højere end gennemsnittet. Undersøgelsen forklarede denne forskel med, at start fra fri fod
ofte var ensbetydende med, at den pågældende allerede var i gang med behandlingsforløbet
og måske havde været det længe. §49, stk. 2-afsonernes motivation var dermed stor for at
gennemføre afsoningsforløbet som led i behandlingen.
Gennem undersøgelsen konstateredes det, at stofmisbrugerne ofte først sent i deres kriminalitets-
og misbrugskarriere blev anbragt efter §49,2, hvilket formentlig hang sammen med
en relativ sen motivation til behandling (hvilket stemmer overens med erfaringerne i det
øvrige samfund). Der henvises i undersøgelsen til, at det er en veldokumenteret kendsgerning,
at det er meget vanskeligt at komme ud af stofafhængigheden, og at der for mange
misbrugere skal adskillige behandlingsforsøg til, før det (eventuelt) lykkes. Stofmisbrugernes
resultater i tilbagefaldsundersøgelsen må vurderes udfra disse faktorer.
DanRIS
I 2003 blev i alt 287 anbragt i behandlingsinstitution i medfør af straffuldbyrdelseslovens
§78. 124 af disse blev anbragt på indikationen stofmisbrug/blandingsbrug. En del af disse
blev anbragt på institutioner tilknyttet DanRIS (Dansk Registrerings og Informationssystem).
Nedenfor følger en redegørelse for så vidt angår de domfældte, der er anbragt på
institutioner, der er tilmeldt DanRIS – systemet.
I 2003 er i alt 1179 forskellige personer registreret som indskrevet i døgnbehandling på
mindst én af de 34 døgninstitutioner som indleverede data dette år til DanRIS. For 94 af
Narkotikasituationen i Danmark 2004 69