Download PDF-dokumnet - Sundhedsstyrelsen

Erfaringen er, at der er tale om langvarige processer med de enkelte brugere, og at brugerne
har meget forskellige udgangspunkter for at deltage i projekterne og profiterer forskelligt
heraf. Der er således behov for et differentieret udbud af aktivitets- og beskæftigelsestilbud
til denne gruppe borgere, f.eks. efterspørges egentlige beskyttede arbejdspladser til stofmisbrugerne.
Derudover vurderes det, at der er behov for tilbud til de brugere, der ikke har mulighed for
at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Det er typisk brugere, der pga. en aparte adfærd,
udseende mm. samt en stor angst for at begå sig i almindelige sammenhænge, ikke har noget
alternativ i hverdagen til fjernsynet, kaffestuen i institutionen eller gadehjørnet eller bænken.
For denne gruppe har der fra behandlingsinstitutionernes side været efterspurgt tilbud, der
kunne tilpasses brugernes særlige situation og ønsker evt. i form af en “højskole” på disse
brugeres præmisser, evt. i frivilligt regi, tilknyttet væresteder for stofmisbrugere.
Sundhedsprojekt og Kontaktstedet i København
Københavns Kommune har gennem de seneste tre år med indsatserne ”Sundhedsprojektet”
og ”Kontaktstedet” opsøgt hjemløse misbrugere, der ikke formår at benytte de hjælpetilbud,
der allerede findes. Målet med den opsøgende indsats har været dels at kortlægge gruppens
sociale, misbrugsmæssige og helbredsmæssige tilstand dels at medvirke til, at brugerne
anvender de eksisterende hjælpetilbud.
I løbet af perioden 1. august 2001 til 1. januar 2004 blev der indskrevet 542 brugere. Det
har været bemærkelsesværdigt at kun 35% (192 brugere) af brugerne har haft deres sidste
adresse i Københavns Kommune. 50% har haft deres sidste adresse et andet sted i Danmark
og 15% er udlændinge. Der er med andre ord tale om at 2/3 af brugerne som udgangspunkt
er blevet hjulpet med at komme tilbage til tilbud i hjemkommune eller hjemland.
I 81% af tilfældene har medarbejderne vurderet, at brugerne er afhængige af stoffer (inkl.
alkohol). Blandt de 35% af brugere, der sidst har haft adresse i København, er godt 59%
(113 brugere) indskrevet i behandling i Københavns Kommune den 1.1.2004. Forskellen
på det vurderede antal stofafhængige brugere og antallet af brugere i behandling kan hovedsageligt
tilskrives at brugere, der udelukkende har forbrug af alkohol ikke registreres i det
samme regi som stofafhængige. Hvorfor det skønnes at der er etableret et behandlingstilbud
til flertallet af de københavnske brugere på gaden.
9.3 Forebyggelse af narkotikarelateret kriminalitet
Den nationale strategi er, at behandling af kriminelle stofmisbrugere så vidt muligt varetages
af de sociale myndigheder. Kriminalforsorgens behandlingsinitiativer skal primært rette sig
mod en motiverende og behovsafdækkende indsats. Men i de tilfælde, hvor sikkerhedsmæssige
hensyn forhindrer deltagelse i ekstern behandling, skal Kriminalforsorgen så vidt muligt
kunne tilbyde relevant behandling under afsoning.
Nye behandlingsinitiativer
Som en del af satspuljeforliget i 2003 fik Kriminalforsorgen tilført ressourcer til udbygning
af narkotikabehandlingen i Kriminalforsorgens institutioner. Bevillingen skal ses som første
skridt på vejen til at indføre en egentlig behandlingsgaranti for de indsatte i Kriminalforsorgens
institutioner. Det er i forbindelse med forliget angivet, hvilke projekter, der skal iværksættes,
men i det omfang bevillingen rækker, skal der ske yderligere udbygning/opkvalificering af
behandlingstilbuddene med henblik på at komme så tæt på en behandlingsgaranti som
muligt. De projekter, som igangsættes, skal evalueres senere.
Narkotikasituationen i Danmark 2004 53