Download PDF-dokumnet - Sundhedsstyrelsen

10 Det illegale stofmarked
10.1 Overblik og sammendrag
Politiets beslaglæggelsesstatistik viser ikke entydige tendenser over tid i forhold til udbuddet
af de forskellige stoffer. Der er store udsving i den beslaglagte mængde stoffer gennem årene,
men ofte handler disse udsving i statistikken om, at der er foretaget enkelte store beslag i de
enkelte år. På denne måde kan man sige, at beslagstatistikken er en meget grov indikator for
udbuddet af stoffer på det illegale marked og er såvel en indikator for udbuddet som en
indikator på politiets indsats. Der er dog en klar tendens til, at de forskellige illegale stoffer
i de senere år er beslaglagt i stort set alle politikredse i Danmark, hvorfor man må konkludere,
at stofferne er tilgængelige i hele landet.
Resultater fra særlige retskemiske analyser i Danmark viser, at der er stor variation i koncentrationen
og renheden af de aktive stoffer i de illegale stoffer på markedet 17 . I 2003 er især
fundet store variationer i mængden af det aktive stof MDMA i forskellige ecstasy-piller,
hvilket gør forgiftningsrisikoen for indtagelsen større. Variationsintervallet af renheden i
heroinen, kokain og amfetaminen er ligeledes stor, dog er den ikke særlig anderledes end i
tidligere år. Det store variationsinterval af renheden og koncentrationen i de forskellige stoffer
ses over hele landet.
Der er ikke i 2003 fundet nye stoffer blandt de analyserede beslag. Metamfetamin optræder
imidlertid i stigende grad på det illegale marked – både alene og blandet med amfetamin.
Herudover er for første gang i 2003 fundet en stofprøve blandt politiets beslag, hvor
MDMA forekommer blandet i en pulverprøve med heroin.
Ser man på stoffordelingen af beslag på gadeplan (i det stikprøvebaserede gadeplanprojekt),
ses over de senere år en klar tendens til, at heroinbase til rygeheroin beslaglægges stadig hyppigere
end den hvide heroin til injektion. Hvad angår prøver af kokain er disse steget markant
på gadeplan og er nu langt overgået antallet af prøver med amfetamin. Der er dog
stadig markante forskelle mellem byerne i forhold til, hvilke type stoffer, der hyppigst optræder.
Amfetamin dominerer i Ålborg, heroin og kokain dominerer i København, mens
heroin dominerer i både Århus og Esbjerg.
10.2 Stoffernes vej til Danmark
Rigspolitiet vurderer i rapporten ”Rapport om organiseret kriminalitet i Danmark 2003”, at
Marokko stadig er det væsentligste producentland af hash i forhold til det danske marked
(Rigspolitiet 2004). Ligeledes er Spanien og Holland i den forbindelse stadig de vigtigste
distributionslande, men der ses nu også antydninger af, at nye persongrupper – polakker og
personer med tilknytning til gadebandemiljøer - forsøger at etablere sig på det danske hashmarked.
Med hensyn til heroinen, kommer stadig langt den overvejende del ifølge
Rigspolitiet til Danmark fra Sydvestasien, mens både amfetamin og ecstasy, der beslaglægges
i Danmark, formodes primært at være produceret i Holland og Belgien. Hvor amfetamin og
ecstasy i hovedtræk beslaglægges ved landegrænsen, beslaglægges kokainen i stort omfang i
danske lufthavne med internationale forbindelser.
10.3 Beslaglæggelser af stoffer på det illegale marked
Politi og toldvæsen opgør løbende mængden af beslaglagt illegalt stof samt antallet af beslag
af illegale stoffer, som foretages ved grænserne, lufthavne og havne i forbindelse med større
efterforskningssager samt på gadeplan. Oplysninger om beslagene indberettes løbende til
Rigspolitichefens Efterforskningsstøttecenter (NEC), som udarbejder og publicerer en årlig
statistik (Politiets Narkotikastatistik 2004).
17 Resultater af de særlige Retskemiske analyser er baseret på stofprøver i henholdsvis det såkaldte Gadeplanprojektet og i overvågningen
af ecstacy-piller, som omtales senere i kapitlet.
56 Narkotikasituationen i Danmark 2004