Download PDF-dokumnet - Sundhedsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

TABEL 2.2.1. De procentvise andele blandt de 16-20-årige, som har erfaringer med illegale rusmidler i 2000, 2001, 2002 og 2003 MULD 2000 (n=2046) MULD 2001 (n=2090) MULD 2002 (n=2041) MULD 2003 (n=1768) Mænd Kvinder Alle Mænd Kvinder Alle Mænd Kvinder Alle Mænd Kvinder Alle Hash prøvet nogensinde 37 27 32 38 29 33 41 34 37 42 31 36 Hash sidste måned 14 5 9 13 6 9 12 5 8 13 7 9 Amfetamin prøvet nogensinde 11 6 8 11 6 9 9 5 6 9 6 7 Ecstasy prøvet nogensinde 5 3 4 6 3 4 4 3 3 4 4 4 Psilocybinsvampe prøvet nogensinde 5 1 3 7 3 5 5 2 4 4 2 3 Kokain prøvet nogensinde 4 2 3 5 3 4 4 2 3 5 4 4 Lsd prøvet nogensinde 2 0 1 3 1 2 1 1 1 1 1 1 Heroin prøvet nogensinde 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 1 1 Rygeheroin prøvet nogensinde 1 1 1 1 0 1 1 0 1 1 1 1 ”Andre” stoffer 2 1 1 2 1 1 3 2 3 2 2 2 Kilde: <strong>Sundhedsstyrelsen</strong> og Kræftens Bekæmpelse 2002, <strong>Sundhedsstyrelsen</strong> og Kræftens Bekæmpelse 2003 og upublicerede tal fra MULD 2003 * Kategorien ”Andre ”stoffer, dækker GHB, diverse lægemidler m.m. Bortset fra en lille, men signifikant stigning i det eksperimenterende brug af hash nogensinde over de forskellige undersøgelsesår, findes ingen signifikante forskelle mellem tallene for stofbrug i 2000, 2001, 2002 og 2003. Dette gælder også for det aktuelle brug af hash. Godt en tredjedel af de unge i denne aldersgruppe opgiver at have prøvet at ryge hash nogensinde. Næst efter hash er amfetamin det hyppigste brugte stof. Afhængig af undersøgelsesår, har 6-8% af de unge prøvet amfetamin nogensinde. 3-4% har prøvet ecstasy nogensinde, og brug af ecstasy er således omkring halvt så udbredt som amfetamin og nogenlunde på niveau med brug af psilocybinsvampe og kokain. Det er også blandt de 16-20-årige klare kønsforskelle i brugen af stoffer. Ved stort set alle former for brug har mændene et større forbrug end kvinderne. 15-16 årige I 2003 blev der gennemført en ny ESPAD- undersøgelse. Tidligere sammenlignelige undersøgelser er gennemført i 1995 og 1999, og på baggrund af resultaterne i de forskellige undersøgelsesår, kan man se udviklingen af det eksperimenterende brug over tid. Hvad angår HBSC-undersøgelsen fra 2002, er det imidlertid første gang, at spørgsmål om illegale stoffer – hash og ecstasy - er medtaget. Begge undersøgelser er gennemført blandt skolebørn i 9. klasse. Stigningen i det eksperimenterende brug af samtlige illegale stoffer blandt de 15-16 årige kan ses af resultaterne fra ESPAD fra 1995 til 1999. Derimod ses ingen signifikante stigninger fra 1999 til 2003 af de unges brug af illegale stoffer. Aktuelt har knap 1/4 af de 15-16 årige prøvet hash nogensinde, og ca. 8% har prøvet hash inden for sidste måned. Samstemmende med ESPAD-resultaterne vedrørende brugen af hash, bekræfter resultaterne fra HBSC det høje niveau for det eksperimenterende brug af hash blandt de helt unge danske skolebørn. 16 Narkotikasituationen i Danmark 2004
TABEL 2.2.2 De procentvise andele blandt de 15-16-årige, som har erfaringer med illegale rusmidler i 1995, 1999 og 2003, samt blandt de 15-årige i 2002 ESPAD ESPAD ESPAD HBSC 1995 (n=2234) 1999 (n=1548) 2003 (n=2519) 2002 (n=1418) Hash prøvet nogensinde 18,0 24,4 22,6 23,3 Hash sidste måned 6,1 8,1 7,6 - Amfetamin prøvet nogensinde 1,6 4,0 4,0 - Kokain prøvet nogensinde 0,3 1,1 1,8 - Heroin (injektion) prøvet nogensinde 0,2 0,1 0,7 - Rygeheroin prøvet nogensinde 1,5 1,3 1,0 - Ecstasy prøvet nogensinde 0,5 3,1 2,5 2,4 Lsd prøvet nogensinde 0,2 1,0 1,1 - Psilocybinsvampe prøvet nogensinde 0,5 1,8 1,5 - Snifning prøvet 6,3 7,5 8,3 - Kilder: Hibell et al. 1997, 2000 og upublicerede tal fra ESPAD 2003, Pernille Due og Bjørn E. Holstein, red, 2002 Der er store forskelle på udbredelsen af hash blandt drenge og piger. I ESPAD 2003 angiver 27% af drengene og godt 18% af pigerne at have prøvet hash nogensinde. Tilsvarende havde næsten dobbelt så mange drenge som piger brugt hash inden for den sidste måned (Sabroe & Fonager 2004) 2 . Kønsforskellen ses også i HBSC-undersøgelsen, om end lidt mindre markant. I 2002 har henholdsvis 26% af drengene og 21% af pigerne røget hash nogensinde. Som vist i figur 2.2.1. er der betydeligt flere drenge end piger blandt de 15-årige, der har prøvet hash mere end én gang. FIGUR 2.2.1 Andelen af 15-årige drenge og piger i procent, der angiver at have røget hash mindst 1 gang, mindst 10 gange, eller mindst 10 gange inden for sidste 12 mdr. % 30 20 18 25 10 0 pige 7,6 2,9 1,7 6,2 Mindst 1 gang Mindst 10 gange Mindst 10 gange inden for sidste 12 mdr. dreng Kilde: HBSC 2002 Tallene ”nogensinde” og inden for de sidste 12 måneder er så tæt på hinanden, hvilket betyder, at der kun synes at være ganske få, som har røget hash første gang før de blev 14 år gamle (HBSC). Debutalderen er også undersøgt i ESPAD og viser, at langt de fleste debuterer med hash, når de er 15 og 16 år. Kun meget få prøver hash inden de er teenagere. Til sammenligning med hashdebuten ligger alkoholdebuten tidligere. Halvdelen af de unge har haft deres alkoholdebut, inden de er blevet teenagere (ESPAD 2003). Med hensyn til andre stoffer end hash havde 8,3% i undersøgelsen blandt de 15-16 årige i 2003 prøvet at sniffe mens henholdsvis 4,0%, 2,5% og 1,8% havde prøvet amfetamin, ecstasy og kokain. Parallelt med en stabilisering af brugen af hash ses lignende stabilisering i relation til det eksperimenterende brug af andre stoffer fra 1999 til 2003. 2 I de danske rapporter om ESPAD-undersøgelserne anvender Sabroe og Fonager en udvidet studiebase i forhold til den internationale undersøgelse, idet de medtager alle elever i 9. klasse, og ikke kun de 15-16-årige elever. Narkotikasituationen i Danmark 2004 17
Page 1 and 2: POINT F CAL NARKOTIKASITUATIONEN I
Page 3: POINT F CAL Narkotikasituationen i
Page 7 and 8: Indholdsfortegnelse Forord ........
Page 9 and 10: Sammenfatning Den aktuelle narkotik
Page 11 and 12: 1 Trends og nye udviklinger inden f
Page 13 and 14: dette samt hvis anvendelse af bøde
Page 15 and 16: Til finansiering af behandlingsgara
Page 17: 2 Brugen af illegale stoffer i befo
Page 21 and 22: Brugen gemmes ikke af vejen, men er
Page 23 and 24: 3 Forebyggelse 3.1 Overblik og samm
Page 25 and 26: Nye erfaringer fra lokale og region
Page 27 and 28: 3.4 Selektiv og indikeret forebygge
Page 29 and 30: Tabel 4.2.1. Klienter i stofmisbrug
Page 31 and 32: Som det fremgår af tabel 4.2.2, ha
Page 33 and 34: 5 Stofrelateret behandling 5.1 Over
Page 35 and 36: I figuren ses det, at 32% er indskr
Page 37 and 38: at det er planlagt at lægge betyde
Page 39 and 40: 6 Sundhedsmæssige konsekvenser ved
Page 41 and 42: I Sundhedsstyrelsens opgørelse ove
Page 43 and 44: Af tabel 6.3.1 fremgår omfanget og
Page 45 and 46: omfattede godt 20% af personer i ps
Page 47 and 48: 7 Indsatser i relation til sundheds
Page 49 and 50: indsatsen. Samtidig er regeringen b
Page 51 and 52: I 2003 blev der registreret i alt 1
Page 53 and 54: Målsætningen i handlingsprogramme
Page 55 and 56: Erfaringen er, at der er tale om la
Page 57 and 58: Gennemførselsprocenten var højere
Page 59 and 60: Tabel 10.3.1. i annekset viser udvi
Page 61 and 62: For amfetamin fandtes, som i tidlig
Page 63 and 64: 11 Buprenorfin - behandling, misbru
Page 65 and 66: Andelen af substitutionsbehandlede,
Page 67 and 68: 12 Behandling som alternativ til f
Page 69 and 70:
Tilsynsmyndigheden og de sociale my
Page 71 and 72:
Der foretages altid en vurdering af
Page 73 and 74:
13 Forstyrrelse af ro og orden 13.1
Page 75 and 76:
liteten har et ikke ubetydeligt omf
Page 77 and 78:
I redegørelsen anføres, at det ce
Page 79 and 80:
14 Anneks 14.1 Referenceliste Ahren
Page 81 and 82:
Schmidt, D. & Sælan H. (1999). Hvo
Page 83 and 84:
14.3 Supplerende tabeller Tabel 2.1
Page 85 and 86:
Tabel 10.3.1 Narkotikabeslaglæggel
Page 87 and 88:
14.5 Figuroversigt Figur 2.2.1 Ande
Page 89 and 90:
”The 1995 ESPAD report - Alcohol
Page 92:
www.sst.dk Sundhedsstyrelsen Island
show all

Download PDF-dokumnet - Sundhedsstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?