Download PDF-dokumnet - Sundhedsstyrelsen

6 Sundhedsmæssige konsekvenser ved
stofmisbrug
6.1 Overblik og sammendrag
En række sundhedsmæssige problemer og konsekvenser kommer i kølevandet på stofmisbrug.
Stofmisbrugere har en stærkt forhøjet dødelighed på grunde af forgiftninger og sygdomme,
herunder hiv og hepatitis. Stofmisbrugerne er herudover en marginaliseret gruppe
boligmæssigt, socialt og økonomisk, hvilket alt andet lige herudover også påvirker den generelle
sundhedstilstand.
Der er lavet nye undersøgelser, der kortlægger forskellige sundhedsmæssige problemer som
følge af stofbrug. Dels er afsluttet en særlig undersøgelse af dødeligheden blandt stofmisbrugere,
der er løsladt fra fængslerne, hvor resultater viser, at disse stofmisbrugere har en særlig
høj dødelighed kort tid efter løsladelsen. En særlig undersøgelse af dødeligheden blandt
stofmisbrugere generelt viser den positive tendens, at gennemsnitsalderen ved død er steget
med 7 år de seneste 6 år og er nu knap 42 år. Den stigende gennemsnitsalder ved død afspejler,
at stofmisbrugspopulationen generelt er blevet ældre. Herudover er der udarbejdet en
kortlægning over graviditeter og aborter hos kvindelige stofmisbrugere, hvor hyppigheden
af spontane aborter og dødeligheden hos de levendefødte børn er markant højere end hos
befolkningen i øvrigt.
For at undersøge omfanget af henvendelser med forgiftninger på landets skadestuer efter
indtagelse af illegale stoffer er der udarbejdet en særlig opgørelse over de registrerede forgiftninger
på de somatiske og psykiatriske skadestuer. En formodet underrapportering af disse
forgiftninger betyder, at det er tale om en minimumsopgørelse. Opgørelsen dokumenterer
imidlertid et ikke ubetydelig omfang personer, der årligt registreres med en forgiftning af
illegale stoffer, og antallet har været svagt stigende de seneste fire år. Især hallucinogener og
de centralstimulerende stoffer er forgiftningsårsag blandt de helt unge, mens opioider, herunder
heroin og metadon, er forgiftningsårsag blandt de lidt ældre.
6.2 Narkotikarelaterede dødsfald og dødelighed blandt stofmisbrugere
Rigspolitiet har registreret narkotikarelaterede dødsfald siden 1970. Registeret omfatter
dødsfald, hvor der er sket indberetning til politiet om dødsfaldet med henblik på medikolegalt
ligsyn. Det drejer sig f.eks. om dødfundne, pludselig uventede døde, ulykker, drab og
selvmord. Dødsfald forårsaget af forgiftning og dødsfald som følge af ulykke, hvor den
pågældende havde indtaget narkotika, vil således blive indberettet til politiet.
Parallelt med politiets register findes der oplysninger om narkotikarelaterede dødsfald i en
opgørelse fra Sundhedsstyrelsens Dødsårsagsregister. I opgørelsen findes dødsfald, som er
defineret som narkotikarelaterede dødsfald også ud fra fælleseuropæiske kriterier. På grund
af ønsket om sammenlignelighed landene imellem, har man været restriktiv med hensyn til
de diagnosegrupper, som indgår i udtræksproceduren.
Forskellene mellem tallene i de to opgørelser skyldes både forskelle i dødsfaldspopulationer
og forskelle i definition af et narkorelateret dødsfald. Eksempelvis findes i politiets register
kun dødsfald, hvor der er foretaget medikolegalt ligsyn, hvorimod dødsfald generelt i
Danmark registreres i Sundhedsstyrelsens dødsårsagsregister.
Rigspolitiets register
Rigspolitiets dødsfaldsstatistik (figur 6.2.1) viser en svagt faldende tendens i slutningen af
80’erne og et markant højere niveau i 90’erne. I 2003 blev der registreret 245 narkotikadødsfald,
hvoraf 80% af disse var mænd (197) og 20% af disse var kvinder (48) kvinder.
Sammenlignet med 2002 er det tale om et lille fald, idet der i 2002 blev registreret 252
narkotikarelaterede dødsfald.
Narkotikasituationen i Danmark 2004 37