Tabel 10.3.2. Fordeling imellem stoftyper på brugerplan 1996-2003 År Stof 1996* n =212 1997* n = 217 1998* n = 208 1999* n = 216 2000 n = 188 2001 n = 152 2002 n = 198 2003 n = 188 Heroin 57% 60% 56% 45% 44% 45% 40% 39% Amfetamin 23% 26% 17% 23% 17% 22% 24% 20% Kokain 14% 9% 23% 27% 24% 22% 30% 32% Ecstasy 3% 1%
For amfetamin fandtes, som i tidligere år mange prøver med lav renhed. Medianen var 13%, og variationsintervallet er bredt (2-34%). Renheden var i 2003 på samme niveau som de seneste år, men lavere end i midten af 1990’erne. Der har ikke været signifikante forskelle på renheden af kokain i de seneste år. Medianen for renheden var i 2003 37%, og variationsintervallet var i 2003 stort (7-81%). Der fandtes i 2003, som i tidligere år, ikke væsentlig forskel i renheden af de enkelte illegale stoffer beslaglagt i forskellige dele af landet, men overalt sås et stort variationsinterval. I alle politikredse fandtes til stadighed stoffer af både lav og høj renhed på markedet samtidigt. For ingen af stofferne var det muligt at udpege perioder af året, hvor renheden var specielt høj eller lav. Ved en sammenligning imellem Gadeplanprojektets prøver og rutineprøverne 22 foretaget på de retskemiske institutter var der, som tidligere år, ingen forskel i renheden af heroin, amfetamin eller kokain. Der er derfor ingen tegn på, at stofferne fortyndes før salg på gadeplan eller er af ”ringere” kvalitet end stoffer handlet i større vægtmængder (Kaa et al. 2004). Overvågning af ecstasypiller på markedet Monitoreringen af narkotika blev i 2001 endvidere udvidet, idet <strong>Sundhedsstyrelsen</strong> i samarbejde med Rigspolitiet og de tre retsmedicinske institutter etablerede en ecstasy-database baseret på retskemiske analyser af beslaglagte ecstasypiller i Danmark 23 . Ecstasy-databasen samler systematisk analyseprøver fra samtlige beslag af ecstasy i Danmark. Der er således tale om både store og små beslag. Pillerne beskrives med hensyn til stofkoncentration, stofsammensætning og udseende. Databasen er en lukket database, hvor alene Rigspolitiet, <strong>Sundhedsstyrelsen</strong> og de retskemiske institutter har adgang. Kvartalsvis opdatering af analyseresultaterne samt en større årlig rapport findes imidlertid på <strong>Sundhedsstyrelsen</strong>s hjemmeside www.sst.dk. Som led i EU-samarbejdet, sendes fotos af ecstasypiller til Europol med henblik på at fastslå, hvorvidt ecstasypiller beslaglagt i forskellige lande oprindeligt hører fra samme illegale produktionssted. I 2003 blev der på de retskemiske institutter undersøgt i alt 61.420 tabletter (Kaa 2004). Heriblandt skønnes der at være 81 forskellige slags piller opdelt efter udseende og indhold. Med hensyn til udseende er pillerne oftest hvide, beige eller grå og næsten altid runde. Dog var 25% af de 81 forskellige tablettyper i 2003 farvede (røde/orange, blå, grønne eller gule). Blandt prøverne i 2003 fandtes 44 forskellige logoer, hvor Smiley var det hyppigste forekomne logo, efterfulgt af Rolex, Pund og Bacardi. Halvdelen af logoerne findes kun i en variant, mens den anden halvdel findes i flere. Eksempelvis fandtes der i 2003 12 forskellige typer piller med et Smiley logo, mens der fandtes 7 varianter med Rolex logo. Siden projektets start, er det dog Mitsubishi der er set i flest varianter (25 forskellige). Piller med samme logo kan variere med hensyn til diameter, farve, vægt, højde, type og mængde af aktivt stof. 22 De retsmedicinske afdelinger undersøger regelmæssigt rutineprøver for Justitsministeriet. Prøverne indsendes typisk i forbindelse med bevisførelse i retssager og er derfor ikke sikret repræsentativitet med hensyn til geografisk udbredelse, lokalitet, vægtmængde, udtagelsestidspunkt m.v. Prøverne kommer ofte fra større beslag og afspejler derfor ikke nødvendigvis kvaliteten og fordelingen af stoffer på brugerniveau. 23 I databasen indgår ikke kun tabletter med MDMA (ecstasy), men alle beslaglagte tabletter med et ikke professionelt udseende, vurderet ved logo, farve og presning. Endvidere indgår tabletter, hvor der ved efterfølgende kemiske analyser er påvist syntetisk stoffer eller andre euforiserende stoffer, som ikke forekommer i lægemidler. Narkotikasituationen i Danmark 2004 59