Download PDF-dokumnet - Sundhedsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

ling. Dernæst er det formålstjenligt at give den indsatte en behandling, som forbedrer den pågældendes muligheder for at klare sig uden kriminalitet efter løsladelsen og således udnytte en afsoningsperiode til at få den dømte behandlet for kriminalitetsfremmende faktorer, som f. eks. stof - eller alkoholmisbrug. Anbringelse kan finde sted såvel i behandlingsinstitutioner uden for Kriminalforsorgen som i Kriminalforsorgens egne pensioner. Bekendtgørelse nr. 571 af 5. juli 2002 om anbringelse af dømte i institution m.v. uden for fængsel eller arresthus (§ 78 - bekendtgørelsen) med tilhørende cirkulære nr. 94 af 16. maj 2001 om anbringelse af dømte i institution m.v. uden for fængsel eller arresthus fastlægger de nærmere regler for udmøntningen. Anmodning om afsoning efter straffuldbyrdelseslovens §78 indsendes enten af en af kriminalforsorgens afdelinger i frihed, et arresthus eller en afsoningsinstitution. Før sagen sendes til eller afgøres af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, skal der træffes aftale med det ønskede anbringelsessted samt så vidt muligt foreligge betalingstilsagn fra det amt eller den kommune, den dømte hører hjemme i. Moderanstalten En moderanstalt er et af landets 13 fængsler. Hvis strafudståelsen har været iværksat i et fængsel, hvorfra stofmisbrugeren overføres til en §78-institution, vil dette fængsel typisk blive moderanstalt. Som moderanstalt har fængslet pligt til dels at udfærdige et bevis for anbringelsen til den dømte, foretage strafberegning, hvis straffuldbyrdelse ikke allerede er iværksat, behandle eventuelle spørgsmål om tilbageførsel eller overførsel fra institutionen til moderfængslet eller til andet fængsel eller arresthus, indstille til direktoratet om eventuel tilbagekaldelse af §78-beslutningen, hvis stofmisbrugeren har overtrådt vilkårene for anbringelsen, samt behandle spørgsmålet om prøveløsladelse, benådning og prøveudskrivning. Herudover har den visiterende part i samarbejde med den indsatte stofmisbruger pligt til at udarbejde en handleplan, det vil sige en plan for strafudståelsen og tiden efter løsladelsen efter reglerne i straffuldbyrdelseslovens § 31, stk. 2. Under en §78-anbringelse bør handleplanen koordineres med den dømtes hjemkommune samt eventuelt det amtslige misbrugscenter, således at der er overensstemmelse mellem kriminalforsorgens og de amtslige / kommunale myndigheders handleplaner. Muligheden for §78-anbringelse overvejes typisk som et led i planerne for udslusning. Udslusningen forberedes og tilrettelægges i handleplansarbejdet under afsoningen og benyttes primært i tilfælde, hvor der udover udslusningsbehovet er et behov for behandling af enten misbrugs- og/eller sociale og personlige problemer. Hvis en - typisk korttidsstraffet - domfældt, der ønskes anbragt på behandlingsinstitution i medfør af §78, befinder sig på fri fod efter domsafsigelsen, vil den pågældende ofte blive anbragt direkte på en behandlingsinstitution allerede fra afsoningens begyndelse. I disse tilfælde er visitations- og sagsproceduren den samme som beskrevet ovenfor. Direktoratet for Kriminalforsorgen udvælger et fængsel til at være moderanstalt. Anklagemyndigheden Der er i visse tilfælde pligt til at høre anklagemyndigheden, inden der træffes afgørelse om §78-anbringelse. Dette gælder navnlig, hvis den pågældende har begået person- og almenfarlig kriminalitet, seksualkriminalitet samt lovovertrædelser af særlig grov eller professionel karakter, hvor Kriminalforsorgens institutioner ville have pligt til at høre anklagemyndigheden i forbindelse med behandling af spørgsmålet om udgang. Normalt er anklagemyndigheden positivt indstillet overfor §78 - anbringelse. 66 Narkotikasituationen i Danmark 2004
Tilsynsmyndigheden og de sociale myndigheder Det er som udgangspunkt en af Kriminalforsorgens afdelinger i frihed, der er tilsynsmyndighed. Afdelingens arbejde med at føre tilsyn med en §78-anbragt består typisk i at påse, at stofmisbrugeren overholder de vilkår, der er fastsat for den pågældende. Det er typisk vilkår om at overholde institutionens regler, følge den behandling eller de aktiviteter, der tilbydes på institutionen, ikke at forlade institutionen med mindre det er aftalt med personalet, samt ikke at begå nyt strafbart forhold. Konstaterer tilsynsmyndigheden, at pågældende overtræder vilkårene for sit ophold på behandlingsstedet, skal han eller hun tilbageføres eller overføres til moderanstalten. Det samme gælder, hvis stofmisbrugeren bliver bortvist fra behandlingsinstitutionen, for eksempel fordi han overtræder de vilkår, der er fastsat for hans ophold. Endelig skal stofmisbrugeren, hvis han selv ønsker det, umiddelbart tilbageføres eller - hvis han har været anbragt direkte i behandlingsinstitutionen allerede fra afsoningens begyndelse - overføres til moderinstitutionen. Herudover skal tilsynsmyndigheden bl.a. i samarbejde med moderanstalten, jf. ovenfor, forberede stofmisbrugerens løsladelse som en integreret del af handleplanen, herunder etablere kontakt til eksempelvis de sociale myndigheder, ansøge om økonomiske ydelser i forbindelse med løsladelse, ansøge om økonomisk dækning for udgifter til eventuel efterbehandling m.v. I forbindelse med behandling af spørgsmålet om eventuel prøveløsladelse, benådning eller prøveudskrivning skal tilsynsmyndigheden afgive udtalelse til moderanstalten om forslag til vilkårsfastsættelsen herunder varigheden af et eventuelt tilsyn. Anbringelsen betales af stofmisbrugerens hjemkommune. Offentlig debat Anvendelsen af behandlingsbestemt afsoning til stofmisbrugere har ikke givet anledning til særlig debat i medierne. Der er i Danmark generelt en positiv indstilling til at stofmisbrugere – herunder også kriminelle stofmisbrugere - skal i behandling. Debatten i medierne har koncentreret sig om problemer med stoffer i fængslerne og hvilke foranstaltninger, der kan træffes for at begrænse forekomsten af stoffer i fængslerne. 12.3 Anvendelsen af behandlingsbestemt afsoning uden for fængsel Ordningen med at lade visse dømte afsone deres straf på en behandlingsinstitution i stedet for fængsel har været benyttet siden 1985. Siden midten af 90’erne har der været ca. 300 anbringelser årligt, heraf ca. halvdelen begrundet i stofmisbrug. Nedenstående figur viser udviklingen i anvendelsen af behandlingsbestemt afsoning generelt og sammenholdt med antallet af anbringelser på indikationen narkotika- og blandingsmisbrug. Det bemærkes, at figuren omfatter såvel §78-anbringelser på Kriminalforsorgens egne pensioner, som på døgninstitutioner i det almindelige behandlingssystem. Ca. 1/4 af anbringelserne skete på Kriminalforsorgens egne pensioner, men de øvrige anbringelser skete på døgninstitutioner uden for Kriminalforsorgen. Narkotikasituationen i Danmark 2004 67
Page 1 and 2:
POINT F CAL NARKOTIKASITUATIONEN I
Page 3:
POINT F CAL Narkotikasituationen i
Page 7 and 8:
Indholdsfortegnelse Forord ........
Page 9 and 10:
Sammenfatning Den aktuelle narkotik
Page 11 and 12:
1 Trends og nye udviklinger inden f
Page 13 and 14:
dette samt hvis anvendelse af bøde
Page 15 and 16:
Til finansiering af behandlingsgara
Page 17 and 18: 2 Brugen af illegale stoffer i befo
Page 19 and 20: TABEL 2.2.2 De procentvise andele b
Page 21 and 22: Brugen gemmes ikke af vejen, men er
Page 23 and 24: 3 Forebyggelse 3.1 Overblik og samm
Page 25 and 26: Nye erfaringer fra lokale og region
Page 27 and 28: 3.4 Selektiv og indikeret forebygge
Page 29 and 30: Tabel 4.2.1. Klienter i stofmisbrug
Page 31 and 32: Som det fremgår af tabel 4.2.2, ha
Page 33 and 34: 5 Stofrelateret behandling 5.1 Over
Page 35 and 36: I figuren ses det, at 32% er indskr
Page 37 and 38: at det er planlagt at lægge betyde
Page 39 and 40: 6 Sundhedsmæssige konsekvenser ved
Page 41 and 42: I Sundhedsstyrelsens opgørelse ove
Page 43 and 44: Af tabel 6.3.1 fremgår omfanget og
Page 45 and 46: omfattede godt 20% af personer i ps
Page 47 and 48: 7 Indsatser i relation til sundheds
Page 49 and 50: indsatsen. Samtidig er regeringen b
Page 51 and 52: I 2003 blev der registreret i alt 1
Page 53 and 54: Målsætningen i handlingsprogramme
Page 55 and 56: Erfaringen er, at der er tale om la
Page 57 and 58: Gennemførselsprocenten var højere
Page 59 and 60: Tabel 10.3.1. i annekset viser udvi
Page 61 and 62: For amfetamin fandtes, som i tidlig
Page 63 and 64: 11 Buprenorfin - behandling, misbru
Page 65 and 66: Andelen af substitutionsbehandlede,
Page 67: 12 Behandling som alternativ til f
Page 71 and 72: Der foretages altid en vurdering af
Page 73 and 74: 13 Forstyrrelse af ro og orden 13.1
Page 75 and 76: liteten har et ikke ubetydeligt omf
Page 77 and 78: I redegørelsen anføres, at det ce
Page 79 and 80: 14 Anneks 14.1 Referenceliste Ahren
Page 81 and 82: Schmidt, D. & Sælan H. (1999). Hvo
Page 83 and 84: 14.3 Supplerende tabeller Tabel 2.1
Page 85 and 86: Tabel 10.3.1 Narkotikabeslaglæggel
Page 87 and 88: 14.5 Figuroversigt Figur 2.2.1 Ande
Page 89 and 90: ”The 1995 ESPAD report - Alcohol
Page 92: www.sst.dk Sundhedsstyrelsen Island
show all

Download PDF-dokumnet - Sundhedsstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?