Download PDF-dokumnet - Sundhedsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Det er de unge , der er i direkte fokus for den forebyggende indsats, men da det nære miljø spiller en væsentlig rolle for de unges holdninger og adfærd, er også forældrene og de voksne, der arbejder med unge, væsentlige målgrupper for den forebyggende indsats. Forebyggelsen skal både omfatte en indsats, der er generel og rettet mod alle unge, og en del, der retter sig mod børn og unge i særlig risiko, herunder truede unge og børn i misbrugsfamilier. Det vil være forskelligt fra kommune til kommune, hvilke miljøer og sektorer, det er mest relevant at inddrage i den misbrugsforebyggende indsats. Under alle omstændigheder vil det for den enkelte kommune være relevant at overveje, om man kan forbedre den misbrugsforebyggende indsatsen inden for: grundskolen, herunder inddragelse af forældre ungdomsskoler, klubber og foreninger for unge ungdomsuddannelserne festmiljøer, herunder de kommercielle rådgivningstilbud til misbrugstruede unge og deres forældre opsøgende arbejde, tidlig indsats og behandling af misbrugsproblemer hos specifikke grupper af udsatte unge indsats over for børn i misbrugsfamilier udsatte lokale miljøer Sundhedsstyrelsen har nedsat et projektsekretariat, som varetager den centrale projektledelse og koordinering i hele projektperioden. Sekretariatet består af 2 projektledere, som blandt andet har til opgave at oprette et erfaringsudvekslingsnetværk for kommunekoordinatorer, udvikle en kortlægningsmodel til brug i modelkommunerne, udvikle og gennemføre uddannelsestilbud til kommunekoordinatorerne, yde faglig og organisatorisk støtte til modelkommunerne, udarbejde materialer og vejledning til modelkommunerne samt forestå evaluering af projektet i samarbejde med en ekstern evaluator. Evaluering herunder kortlægning i kommunerne forudsætter, at de enkelte kommuner medvirker i og bidrager til evalueringen ved at stille data og erfaringer til rådighed. Modelkommunernes overordnede opgave er at iværksætte en tværfaglig og helhedsorienteret forebyggelsesindsats og etablere et systematisk samarbejde mellem relevante lokale aktører på forebyggelsesområdet. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kommunerne ansætter en koordinator der skal: Medvirke i organisering af kortlægningen af narkotikasituationen i den pågældende kommune i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og ekstern evaluator Udarbejde lokal projektbeskrivelse Deltage i Sundhedsstyrelsens koordinatoruddannelse og erfaringsudvekslingsnetværk for kommunekoordinatorer Udarbejde halvårlige statusrapporter, formidle relevante forebyggelsesmetoder, udarbejde mediedagbog samt opretholde en løbende dialog og mødeaktivitet med involverede aktører. Det er centralt for den lokale indsats, at den er målrettet og systematisk såvel organisatorisk som fagligt. 24 Narkotikasituationen i Danmark 2004
3.4 Selektiv og indikeret forebyggelse Festmiljøet I takt med den stigende udbredelse af rusmidler og feststoffer i nattelivet har man både fra centralt og lokalt hold reageret med en række tiltag rettet imod at begrænse stoffernes tilgængelighed i festmiljøet og mindske de helbredsmæssige skader stofferne forvolder. Således har der i de seneste par år været en stigende interesse blandt lokale myndigheder i at få etableret et tættere samarbejde mellem aktører på området (kommune, det lokale politi og restauratører). Enkelte kommuner har en nedskrevet kommunal rusmiddelpolitik, hvori det lokale kommercielle festmiljø indgår som et centralt indsatsområde. Som nævnt ovenfor er en af indsatsområder i projektet ”Narkoen ud af byen” det kommercielle festmiljø. Udover dette projekt i 14 model-kommuner har hovedparten af danske amter har i 2004 implementeret forebyggende indsatser rettet mod det kommercielle festmiljø. Omfanget af indsatsen varierer fra en kursusrække for dørmænd til større lokale udviklingsprojekter, som inddrager restauratørforeninger, politi, bevillingsnævn, brandvæsen, told- og skattemyndigheder, etc. (se erfaringerne fra de 6 danske projekter målrettet festmiljøet i EDDRA databasen på: http://eddra.emcdda.eu.int/). Roskilde Festival Against Drugs Efter en positiv evaluering af Roskilde Festival Against Drugs i efteråret 2003, blev det besluttet at forsætte indsatsen i 2004 og yderligere styrke denne på baggrund af de opnåede erfaringer. Roskilde Festival Against Drugs 2004 blev tilrettelagt ud fra de opnåede erfaringer fra 2003 (se i EDDRA databasen på http://eddra.emcdda.eu.int/ (Roskilde Festival Against Drugs 2003)). Indsatsen i 2004 blev justeret med hensyn til valg af informationskanaler, og det blev planlagt at udvide indsatsen med en ung-til-ung rådgivningsstand/omsorgsområde, hvilket var en vigtig del af det oprindelige projektoplæg. Denne del var dog alligevel ikke mulig at gennemføre i 2004. Det skyldtes først og fremmest usikkerhed om de økonomiske forhold i forbindelse med gennemførslen af tiltaget. Roskilde Festival Against Drugs 2004 var derfor som i 2003 baseret på en tydelig markering af Roskilde Festivals holdning mod stoffer ved brug af massemedievirkemidler, herunder storskærmsspot før alle koncerter på Roskilde Festivalens største scener, festivalprogrammet, postkort, t-shirts og festivalens hjemmeside. Som et nyt element blev der anvendt busreklamer på alle festivalbusser, der under hele festivalen kørte frem og tilbage mellem Roskilde Station og Roskilde Festival. Holdningsmarkeringen blev også i 2004 kombineret med budskaber, der opfordrer festivaldeltagerne til at tage stilling til brug af stoffer og diskutere dette med sine venner. Rationalet bag indsatsen var at skabe debat om brugen af stoffer i målgruppen. For at kvalificere debatten og sikre at denne forløb på et korrekt vidensmæssigt grundlag, der kan understøtte de unge i ikke at bruge stoffer, kunne man under hele festivalen få udleveret faktuel information om stoffer. Udover Roskilde festivalen har flere amter i 2004 gennemført rusmiddelforebyggende indsatser på lokale musikfestivaler. I Vejle Amt stod et netværk blandt andet af SSP-konsulenter, seksualoplysere, ungdomsskoler og frivillige bagved et arrangement med en forebyggelsesstand: ”Pitstop” ved Jelling Festivallen. Standen fungerede som et åbent tilbud om en rådgivende ”snak” til unge om blandt andet rusmidler. Narkotikasituationen i Danmark 2004 25
Page 1 and 2: POINT F CAL NARKOTIKASITUATIONEN I
Page 3: POINT F CAL Narkotikasituationen i
Page 7 and 8: Indholdsfortegnelse Forord ........
Page 9 and 10: Sammenfatning Den aktuelle narkotik
Page 11 and 12: 1 Trends og nye udviklinger inden f
Page 13 and 14: dette samt hvis anvendelse af bøde
Page 15 and 16: Til finansiering af behandlingsgara
Page 17 and 18: 2 Brugen af illegale stoffer i befo
Page 19 and 20: TABEL 2.2.2 De procentvise andele b
Page 21 and 22: Brugen gemmes ikke af vejen, men er
Page 23 and 24: 3 Forebyggelse 3.1 Overblik og samm
Page 25: Nye erfaringer fra lokale og region
Page 29 and 30: Tabel 4.2.1. Klienter i stofmisbrug
Page 31 and 32: Som det fremgår af tabel 4.2.2, ha
Page 33 and 34: 5 Stofrelateret behandling 5.1 Over
Page 35 and 36: I figuren ses det, at 32% er indskr
Page 37 and 38: at det er planlagt at lægge betyde
Page 39 and 40: 6 Sundhedsmæssige konsekvenser ved
Page 41 and 42: I Sundhedsstyrelsens opgørelse ove
Page 43 and 44: Af tabel 6.3.1 fremgår omfanget og
Page 45 and 46: omfattede godt 20% af personer i ps
Page 47 and 48: 7 Indsatser i relation til sundheds
Page 49 and 50: indsatsen. Samtidig er regeringen b
Page 51 and 52: I 2003 blev der registreret i alt 1
Page 53 and 54: Målsætningen i handlingsprogramme
Page 55 and 56: Erfaringen er, at der er tale om la
Page 57 and 58: Gennemførselsprocenten var højere
Page 59 and 60: Tabel 10.3.1. i annekset viser udvi
Page 61 and 62: For amfetamin fandtes, som i tidlig
Page 63 and 64: 11 Buprenorfin - behandling, misbru
Page 65 and 66: Andelen af substitutionsbehandlede,
Page 67 and 68: 12 Behandling som alternativ til f
Page 69 and 70: Tilsynsmyndigheden og de sociale my
Page 71 and 72: Der foretages altid en vurdering af
Page 73 and 74: 13 Forstyrrelse af ro og orden 13.1
Page 75 and 76: liteten har et ikke ubetydeligt omf
Page 77 and 78:
I redegørelsen anføres, at det ce
Page 79 and 80:
14 Anneks 14.1 Referenceliste Ahren
Page 81 and 82:
Schmidt, D. & Sælan H. (1999). Hvo
Page 83 and 84:
14.3 Supplerende tabeller Tabel 2.1
Page 85 and 86:
Tabel 10.3.1 Narkotikabeslaglæggel
Page 87 and 88:
14.5 Figuroversigt Figur 2.2.1 Ande
Page 89 and 90:
”The 1995 ESPAD report - Alcohol
Page 92:
www.sst.dk Sundhedsstyrelsen Island
show all

Download PDF-dokumnet - Sundhedsstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?