Download PDF-dokumnet - Sundhedsstyrelsen

Man vil i projektet opspore og etablere kontakt til hjemløse og misbrugere, der mere eller
mindre forbigående opholder sig på gaden, eller som er indskrevet i en boform for hjemløse.
Der forventes kontakt med ca. 50 personer med løbende udskiftning fra en målgruppe på
ca. 500 personer (Indenrigs- og Sundhedsministeriet). Udgangspunktet for forsøget er
opfattelsen af, at det er den sociale indsats, som er afgørende for, at sundhedsmæssige mål
nås. Indsatsen skal derfor motivere den enkelte misbruger til forandring og til at tage ansvar
for sit eget liv. Der vil i det opsøgende arbejde blive etableret kontakt til sagsbehandler samt
til herberg. Herudover vil man søge at motivere for og skabe kontakt til stofmisbrugsbehandlingstilbud
samt udarbejde individuelle sociale handlingsplaner.
De sundhedsfaglige ydelser, som er omfattet af projektet, er diagnosticering, behandling og
opfølgning af hiv, hepatitis, lokale infektioner, svamp, andre hudinfektioner, urinvejsinfektioner
m.v. samt behandling af sår og andre skader. Den sundhedsfaglige del af projektet er
forankret på en behandlingsinstitution, hvor der er sundheds- og misbrugsfaglig ekspertise
til stede. Der er ansat 4 opsøgende sociale medarbejdere, 5 sygeplejersker, 1 læge og 2 socialog
sundhedshjælpere.
7.4 Forebyggelse og behandling af narkotikarelaterede infektionssygdomme
- Sprøjteprogrammer
Sprøjteprogrammer er en forebyggende foranstaltning, som henvender sig til injektionsmisbrugere
med det formål at give dem rene sprøjter, så de kan undgå hiv og andre blodbårne
infektioner.
En undersøgelse foretaget af Rådet for Socialt Udstødte i september 2004 viser, at der i 10
af amterne og i Københavns og Frederiksberg kommuner var udleveringsordninger. I de
resterende 3 amter og Bornholms Regionskommune var der ingen ordninger. I langt de
fleste amter, hvor der var udleveringsordninger, var de knyttet til et apotek enten gennem
udlevering på apoteket eller ved at apoteket stod for ”driften” af en eller flere automater med
rene sprøjter på offentlige pladser eller toiletter. Få steder var der endvidere udlevering fra
væresteder, pensionater eller herberg. På næsten alle udleveringssteder var der etableret en
form for indsamling af eller kanylebokse til brugte sprøjter.
De fleste steder var der ikke tale om brugerbetaling ved udlevering fra apotekerne, mens der
to steder var brugerbetaling ved træk fra automater. I 8 af amterne og i Københavns og
Frederiksberg Kommune blev der sammen med sprøjter og kanyler udleveret målebægre -
flere steder sammen med renseservietter og vat (for mere information vedr. rapporten se:
www.udsatte.dk).
Brugte sprøjter indsamles fra kanylebokse opsat rundt omkring i København, og frivillige
fra Brugerforeningen gør et stort arbejde med at opsamle brugte sprøjter og kanyler fra
gaden. I Københavns Kommune bliver der årligt indsamlet omkring 3.000 kg. brugte sprøjter
og kanyler ved udleveringsstederne samt andre offentlige ophængte bokse til formålet.
7.5 Indsatser relateret til personer med dobbeltdiagnose
Der er et stigende antal personer med både en sindslidelse og et misbrug. Personer med en
sådan dobbeltdiagnose er nogle af de dårligst stillede mennesker i det danske samfund (se
kapitel 6). Diagnosens kompleksitet og de dobbeltdiagnosticeredes adfærd har givet anledning
til uklarhed om, hvem – det psykiatriske behandlingssystem eller behandlingsinstitutionerne
for stofmisbrug – der har hovedansvaret for behandlingen. Med psykiatriaftalen
2003-2006 er indsatsen over for denne gruppe et særligt prioriteret område. Samtidig er der
enighed om, at anbefalingen – fra ekspertgrupperedegørelsen om ”Indsatsen for de hårdest
belastede stofmisbrugere” – om, at det primære ansvar for behandlingen af gruppen bør
placeres i det psykiatriske behandlingssystem, skal indgå i den fremtidige tilrettelæggelse af
46 Narkotikasituationen i Danmark 2004