Download PDF-dokumnet - Sundhedsstyrelsen

mindre. Rygeheroinens indtog nedsætter injektionsmisbruget og dermed risikoen for forgiftninger
og smitteoverførte sygdomme og infektioner. Endelig ses en nedgang blandt
stofmisbrugere i behandlingssystemet, der deler sprøjter og kanyler, hvilket i sig selv er skadereducerende
i forhold til infektioner blandt stofmisbrugerne
Stofmisbrugeres dødelighed efter løsladelse fra fængsel
I 2002 blev der gennemført et registerforskningsprojekt om dødelighed blandt stofmisbrugere
i perioden efter løsladelse fra fængsel 11 . Speciallæge, Ph.d. Peer Brehm Christensen,
Odense Universitetshospital, har stået for undersøgelsen i samarbejde med Sundhedsstyrelsen.
Formålet har været at undersøge, om der for stofmisbrugere i behandling er en overdødelighed
i perioden umiddelbart efter løsladelsen. Undersøgelsen er gennemført ved at sammenkøre
Sundhedsstyrelsens register over stofmisbrugere i behandling, politiets register over
narkotikarelaterede dødsfald og Rigspolitiets kriminalregister.
Der blev således lavet en kohorte af stofbrugere identificeret fra disse tre registre i perioden
1996-2001. Fra kriminalregistre, blev alle fængslinger af mere end syv dages varighed
udtrukket. Blandt de 16.753 stofmisbrugere i kohorten var dødeligheden 11,2% (1868). Af
disse skyldtes 59,9% (1118) af dødsfaldene en overdosis. Dødeligheden i behandlingskohorten
alene var 2,38/100 personår sammenlignet med en forventet dødelighed på 0,20/100
personår i befolkningen justeret for køn og alder. Inden for to uger efter sidste løsladelse var
dødeligheden 30/100 personår, mere end 10 gange højere end gennemsnittet. Overdosisdødsfald
udgjorde 89%, og dødeligheden var højest blandt unge og injektionsmisbrugere.
Resultaterne viser, at stofmisbrugerne i de første uger efter løsladelse fra fængsel, havde betydelig
større risiko for at dø end andre stofmisbrugere. En medvirkende årsag hertil kan være,
at stofmisbrugernes tolerance over stoffer mindskes under deres fængselsophold. Efter løsladelse
vil misbrugere ofte indtage den samme mængde stof som før indsættelse, hvilket resulterer
i en overdosis.
6.3 Forgiftninger med illegale stoffer
Et ikke ubetydelig antal henvendelser på landets skadestuer skyldes forgiftninger efter indtagelse
af illegale stoffer. Disse henvendelser registreres i Sundhedsstyrelsens landspatientregister
(LPR). Det formodes imidlertid, at der forekommer underrapportering af disse forgiftninger,
som blandt andet skyldes forskellige kodningspraksis og daglige rutiner på skadestuerne.
Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Institut for Psykiatrisk Demograf i Århus
ved cand.psych. Mikkel Arendt og cand.med. Lone Fjordback udarbejdet en oversigt over
de registrerede forgiftninger i LPR i årene 1999-2003 (Arendt og Fjordback 2004).
Forgiftningerne er systematiseret efter de forskellige illegale stoffer. På grund af underrapporteringen
er det tale om en minimumsopgørelse. Dette betyder, at der må formodes reelt
at være flere henvendelser med forgiftninger efter indtagelse af illegale stoffer end de, der
registreres og gøres op her.
Udtrækket fra LPR omfatter patienter med forgiftning som aktionsdiagnose, registreret på
landets somatiske eller psykiatriske skadestuer samt blandt patienter, som har været indlagt
med forgiftninger uden først at have været i kontakt med en skadestue.
11 Peer Brehm Christensen. ”Dødelighed blandt stofmisbrugere efter løsladelse fra fængslet”. Upubliceret 2004.
40 Narkotikasituationen i Danmark 2004