Download PDF-dokumnet - Sundhedsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

mindre. Rygeheroinens indtog nedsætter injektionsmisbruget og dermed risikoen for forgiftninger og smitteoverførte sygdomme og infektioner. Endelig ses en nedgang blandt stofmisbrugere i behandlingssystemet, der deler sprøjter og kanyler, hvilket i sig selv er skadereducerende i forhold til infektioner blandt stofmisbrugerne Stofmisbrugeres dødelighed efter løsladelse fra fængsel I 2002 blev der gennemført et registerforskningsprojekt om dødelighed blandt stofmisbrugere i perioden efter løsladelse fra fængsel 11 . Speciallæge, Ph.d. Peer Brehm Christensen, Odense Universitetshospital, har stået for undersøgelsen i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. Formålet har været at undersøge, om der for stofmisbrugere i behandling er en overdødelighed i perioden umiddelbart efter løsladelsen. Undersøgelsen er gennemført ved at sammenkøre Sundhedsstyrelsens register over stofmisbrugere i behandling, politiets register over narkotikarelaterede dødsfald og Rigspolitiets kriminalregister. Der blev således lavet en kohorte af stofbrugere identificeret fra disse tre registre i perioden 1996-2001. Fra kriminalregistre, blev alle fængslinger af mere end syv dages varighed udtrukket. Blandt de 16.753 stofmisbrugere i kohorten var dødeligheden 11,2% (1868). Af disse skyldtes 59,9% (1118) af dødsfaldene en overdosis. Dødeligheden i behandlingskohorten alene var 2,38/100 personår sammenlignet med en forventet dødelighed på 0,20/100 personår i befolkningen justeret for køn og alder. Inden for to uger efter sidste løsladelse var dødeligheden 30/100 personår, mere end 10 gange højere end gennemsnittet. Overdosisdødsfald udgjorde 89%, og dødeligheden var højest blandt unge og injektionsmisbrugere. Resultaterne viser, at stofmisbrugerne i de første uger efter løsladelse fra fængsel, havde betydelig større risiko for at dø end andre stofmisbrugere. En medvirkende årsag hertil kan være, at stofmisbrugernes tolerance over stoffer mindskes under deres fængselsophold. Efter løsladelse vil misbrugere ofte indtage den samme mængde stof som før indsættelse, hvilket resulterer i en overdosis. 6.3 Forgiftninger med illegale stoffer Et ikke ubetydelig antal henvendelser på landets skadestuer skyldes forgiftninger efter indtagelse af illegale stoffer. Disse henvendelser registreres i Sundhedsstyrelsens landspatientregister (LPR). Det formodes imidlertid, at der forekommer underrapportering af disse forgiftninger, som blandt andet skyldes forskellige kodningspraksis og daglige rutiner på skadestuerne. Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Institut for Psykiatrisk Demograf i Århus ved cand.psych. Mikkel Arendt og cand.med. Lone Fjordback udarbejdet en oversigt over de registrerede forgiftninger i LPR i årene 1999-2003 (Arendt og Fjordback 2004). Forgiftningerne er systematiseret efter de forskellige illegale stoffer. På grund af underrapporteringen er det tale om en minimumsopgørelse. Dette betyder, at der må formodes reelt at være flere henvendelser med forgiftninger efter indtagelse af illegale stoffer end de, der registreres og gøres op her. Udtrækket fra LPR omfatter patienter med forgiftning som aktionsdiagnose, registreret på landets somatiske eller psykiatriske skadestuer samt blandt patienter, som har været indlagt med forgiftninger uden først at have været i kontakt med en skadestue. 11 Peer Brehm Christensen. ”Dødelighed blandt stofmisbrugere efter løsladelse fra fængslet”. Upubliceret 2004. 40 Narkotikasituationen i Danmark 2004
Af tabel 6.3.1 fremgår omfanget og udviklingen af de registrerede intoksikationer 12 og forgiftninger med de forskellige illegale stoffer fra 1999 til 2003. Fra 2000 ændrede kodningspraksis sig ved, at det herefter blev muligt at specificere forgiftninger med amfetamin og khat. Tabel 6.3.1. Udviklingen af sygehuskontakter efter intoksikationer og forgiftninger med illegale stoffer fra 1999 til 2003 Kode* 1999 2000 2001 2002 2003 Heroin T40.1 249 255 240 174 192 Andre opioider T40.2 35 35 44 48 51 Metadon T40.3 5 11 19 39 26 Opioider F11.0 67 80 67 53 65 Opioider i alt 356 381 370 314 334 Designerdrugs (excl. ecstasy) T40.6A * 2 14 21 12 Ecstasy T40.6B 9 75 67 60 83 Amfetamin T43.0A * 2 24 43 54 Kokain T40.5+F14.0 45 51 78 65 80 Andre centralstimulerende stoffer F15.0 58 48 53 47 63 Centralstimulerende stoffer i alt 112 178 236 236 292 Euforiserende svampe T40.6C 7 5 10 8 3 LSD T40.8 3 3 12 2 1 Hallucinogener F16.0 10 15 16 5 5 Hallucinogener i alt 20 23 38 15 9 Cannabis T40.7+F12.0 97 102 164 122 142 Blandingsmisbrug og uspecificeret T40.4+T40.6 541 632 571 657 685 +T40.6W+F40.6X +T40.9+F19.0 Intoksikationer og forgiftninger i alt 1126 1316 1379 1344 1462 Kilde: Særlige udtræk fra Sundhedsstyrelsens Landspatientregister over hospitalskontakter efter intoksikationer og forgiftninger med de forskellige illegale stoffer fra 1999 til 2003. * Der er indført nye koder i 2000 og 2004 Som det fremgår af tabellen, har der årligt været mellem 1126 og 1462 henvendelser med forgiftninger med illegale stoffer fra 1999 til 2003. Der er tale om en stigning i antallet af forgiftninger i perioden. For de centralstimulerende stoffer amfetamin og kokain samt for cannabis er stigningen markant, mens der samlet for opioider ses et let fald. Tallene skal dog som nævnt tages med et generelt forbehold for underrapportering og fejlkilder. I alt er der registreret 6627 forgiftninger i de 5 undersøgelsesår. Langt de fleste forgiftninger, knap 90%, er behandlet på de somatiske skadestuer, og de resterende 11% på de psykiatriske skadestuer. Hvad angår køn og aldersfordelingen er dobbelt så mange mænd som kvinder registreret med en forgiftning i de 5 undersøgelsesår. Med hensyn til alder forekommer ikke overraskende de fleste forgiftninger med opioider overvejende blandt personer over 30 år og er 12 Man har inden for psykiatrien valgt at anvende begrebet ”akut intoksikation” til diagnosticering af psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af psykoaktive stoffer. Med dette begreb skelnes ikke klart imellem rus og forgiftning i biomedicinsk forstand, men med et fjerdeciffer kan angives komplikationer af varie-rende grad for intoksikationer (ukompliceret, med fysisk traume, med andre somatiske komplikationer, med delirium, med perceptionsforvrængninger og med koma). Narkotikasituationen i Danmark 2004 41
Page 1 and 2: POINT F CAL NARKOTIKASITUATIONEN I
Page 3: POINT F CAL Narkotikasituationen i
Page 7 and 8: Indholdsfortegnelse Forord ........
Page 9 and 10: Sammenfatning Den aktuelle narkotik
Page 11 and 12: 1 Trends og nye udviklinger inden f
Page 13 and 14: dette samt hvis anvendelse af bøde
Page 15 and 16: Til finansiering af behandlingsgara
Page 17 and 18: 2 Brugen af illegale stoffer i befo
Page 19 and 20: TABEL 2.2.2 De procentvise andele b
Page 21 and 22: Brugen gemmes ikke af vejen, men er
Page 23 and 24: 3 Forebyggelse 3.1 Overblik og samm
Page 25 and 26: Nye erfaringer fra lokale og region
Page 27 and 28: 3.4 Selektiv og indikeret forebygge
Page 29 and 30: Tabel 4.2.1. Klienter i stofmisbrug
Page 31 and 32: Som det fremgår af tabel 4.2.2, ha
Page 33 and 34: 5 Stofrelateret behandling 5.1 Over
Page 35 and 36: I figuren ses det, at 32% er indskr
Page 37 and 38: at det er planlagt at lægge betyde
Page 39 and 40: 6 Sundhedsmæssige konsekvenser ved
Page 41: I Sundhedsstyrelsens opgørelse ove
Page 45 and 46: omfattede godt 20% af personer i ps
Page 47 and 48: 7 Indsatser i relation til sundheds
Page 49 and 50: indsatsen. Samtidig er regeringen b
Page 51 and 52: I 2003 blev der registreret i alt 1
Page 53 and 54: Målsætningen i handlingsprogramme
Page 55 and 56: Erfaringen er, at der er tale om la
Page 57 and 58: Gennemførselsprocenten var højere
Page 59 and 60: Tabel 10.3.1. i annekset viser udvi
Page 61 and 62: For amfetamin fandtes, som i tidlig
Page 63 and 64: 11 Buprenorfin - behandling, misbru
Page 65 and 66: Andelen af substitutionsbehandlede,
Page 67 and 68: 12 Behandling som alternativ til f
Page 69 and 70: Tilsynsmyndigheden og de sociale my
Page 71 and 72: Der foretages altid en vurdering af
Page 73 and 74: 13 Forstyrrelse af ro og orden 13.1
Page 75 and 76: liteten har et ikke ubetydeligt omf
Page 77 and 78: I redegørelsen anføres, at det ce
Page 79 and 80: 14 Anneks 14.1 Referenceliste Ahren
Page 81 and 82: Schmidt, D. & Sælan H. (1999). Hvo
Page 83 and 84: 14.3 Supplerende tabeller Tabel 2.1
Page 85 and 86: Tabel 10.3.1 Narkotikabeslaglæggel
Page 87 and 88: 14.5 Figuroversigt Figur 2.2.1 Ande
Page 89 and 90: ”The 1995 ESPAD report - Alcohol
Page 92:
www.sst.dk Sundhedsstyrelsen Island
show all

Download PDF-dokumnet - Sundhedsstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?