Download PDF-dokumnet - Sundhedsstyrelsen

12 Behandling som alternativ til fængselsstraf
12.1 Indledning
Kriminalforsorgens formål er at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Som en følge af
dette formål må al behandling i Kriminalforsorgen sigte mod at give den dømte bedre
mulighed for at leve en kriminalitetsfri tilværelse.
Formodningen er, at forbedrede livsvilkår, såvel helbredsmæssigt som socialt, alt andet lige
giver mindre tilbøjelighed til at begå kriminalitet. Behandlingen af stofmisbrugere i kriminalforsorgen
retter sig derfor ikke udelukkende mod kendte og/eller formodede krimonogene
faktorer, men sigter også mere bredt mod at styrke livsvilkårene for de dømte.
Kriminalforsorgen lægger vægt på, at der gennemføres en bredspektret indsats for både
aktive og forhenværende stofmisbrugere med henblik på at sikre stoffri miljøer i fængslerne.
I det omfang det er forsvarligt og hensigtsmæssigt, er der mulighed for at træffe bestemmelse
om alternativ strafafsoning, dvs. afsoning af straffen på en behandlingsinstitution
uden for fængsel eller arresthus.
Udgangspunktet for behandlingsvirksomhed i kriminalforsorgen er, at det primært er det
almindelige behandlingssystem, der skal benyttes. Baggrunden herfor er, at Kriminalforsorgen
med sit relativt lille klientunderlag ikke vil kunne opbygge tilstrækkeligt differentierede
behandlingstilbud af samme kvalitet, som der tilbydes i det almindelige behandlingssystem.
Kun i de tilfælde, hvor hensynet til retshåndhævelsen eller sikkerheden udelukker brugen af
eksterne behandlingstilbud, skal Kriminalforsorgen så vidt muligt selv tilbyde relevant
behandling.
Behandlingstilbud over for kriminelle stofmisbrugere må i videst muligt omfang tage hensyn
til individuelle behov, og den behandling, som iværksættes med bistand fra Kriminalforsorgen,
skal tilrettelægges, så den kan være med til at forebygge, at stofmisbrugeren begår ny kriminalitet.
Dette betyder, at Kriminalforsorgen i den konkrete sag skal arbejde aktivt på fremskaffelse
af relevante behandlingstilbud fra de amtslige og kommunale myndigheder. For behandlingsmotiverede
afsonere bør behandling så vidt muligt tilbydes enten som behandlingsbetinget
afsoning uden for fængslet i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 78 eller i forbindelse
med (prøve)løsladelsen.
Den danske politik for så vidt angår behandlingen af kriminelle stofmisbrugere er beskrevet
i ”Kampen mod narko”, regeringens handlingsplan mod narkotikamisbrug (oktober
2003).
12.2 Regelgrundlaget og visitationsbestemmelser
Hjemlen til behandlingsbestemt afsoning blev indført i straffeloven i 1973 og findes i dag i
§78 i lov nr. 432 af 31. maj 2000 om fuldbyrdelse af frihedsstraf mv.
Straffuldbyrdelseslovens § 78 giver mulighed for, at en fængselsstraf kan afsones i en behandlingsinstitution,
når den dømte har behov for særlig behandling eller pleje, som i væsentlig
grad kan tilgodeses i den pågældende behandlingsinstitution.
Bestemmelsen om anbringelser på behandlingsinstitution i medfør af straffuldbyrdelseslovens
§78 kan komme på tale i forhold til nærmere bestemte målgrupper og i særlige situationer,
og kun hvor man i den indsattes egen interesse og uden at komme i konflikt med
strafanvendelsens formål bør anvende et andet institutionsmiljø end det fængselsmæssige.
Anbringelse i henhold til straffuldbyrdelseslovens §78 forudsætter at den dømte på forhånd
har givet sit samtykke til en sådan anbringelse. Begrundelserne for at give mulighed for
alternativ afsoning er dels humane og dels kriminalpræventive. Det er for det første ønskeligt,
at den enkelte dømte ikke på grund af fængselsstraffen afskæres fra en påkrævet behand-
Narkotikasituationen i Danmark 2004 65