Download PDF-dokumnet - Sundhedsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

10 Det illegale stofmarked 10.1 Overblik og sammendrag Politiets beslaglæggelsesstatistik viser ikke entydige tendenser over tid i forhold til udbuddet af de forskellige stoffer. Der er store udsving i den beslaglagte mængde stoffer gennem årene, men ofte handler disse udsving i statistikken om, at der er foretaget enkelte store beslag i de enkelte år. På denne måde kan man sige, at beslagstatistikken er en meget grov indikator for udbuddet af stoffer på det illegale marked og er såvel en indikator for udbuddet som en indikator på politiets indsats. Der er dog en klar tendens til, at de forskellige illegale stoffer i de senere år er beslaglagt i stort set alle politikredse i Danmark, hvorfor man må konkludere, at stofferne er tilgængelige i hele landet. Resultater fra særlige retskemiske analyser i Danmark viser, at der er stor variation i koncentrationen og renheden af de aktive stoffer i de illegale stoffer på markedet 17 . I 2003 er især fundet store variationer i mængden af det aktive stof MDMA i forskellige ecstasy-piller, hvilket gør forgiftningsrisikoen for indtagelsen større. Variationsintervallet af renheden i heroinen, kokain og amfetaminen er ligeledes stor, dog er den ikke særlig anderledes end i tidligere år. Det store variationsinterval af renheden og koncentrationen i de forskellige stoffer ses over hele landet. Der er ikke i 2003 fundet nye stoffer blandt de analyserede beslag. Metamfetamin optræder imidlertid i stigende grad på det illegale marked – både alene og blandet med amfetamin. Herudover er for første gang i 2003 fundet en stofprøve blandt politiets beslag, hvor MDMA forekommer blandet i en pulverprøve med heroin. Ser man på stoffordelingen af beslag på gadeplan (i det stikprøvebaserede gadeplanprojekt), ses over de senere år en klar tendens til, at heroinbase til rygeheroin beslaglægges stadig hyppigere end den hvide heroin til injektion. Hvad angår prøver af kokain er disse steget markant på gadeplan og er nu langt overgået antallet af prøver med amfetamin. Der er dog stadig markante forskelle mellem byerne i forhold til, hvilke type stoffer, der hyppigst optræder. Amfetamin dominerer i Ålborg, heroin og kokain dominerer i København, mens heroin dominerer i både Århus og Esbjerg. 10.2 Stoffernes vej til Danmark Rigspolitiet vurderer i rapporten ”Rapport om organiseret kriminalitet i Danmark 2003”, at Marokko stadig er det væsentligste producentland af hash i forhold til det danske marked (Rigspolitiet 2004). Ligeledes er Spanien og Holland i den forbindelse stadig de vigtigste distributionslande, men der ses nu også antydninger af, at nye persongrupper – polakker og personer med tilknytning til gadebandemiljøer - forsøger at etablere sig på det danske hashmarked. Med hensyn til heroinen, kommer stadig langt den overvejende del ifølge Rigspolitiet til Danmark fra Sydvestasien, mens både amfetamin og ecstasy, der beslaglægges i Danmark, formodes primært at være produceret i Holland og Belgien. Hvor amfetamin og ecstasy i hovedtræk beslaglægges ved landegrænsen, beslaglægges kokainen i stort omfang i danske lufthavne med internationale forbindelser. 10.3 Beslaglæggelser af stoffer på det illegale marked Politi og toldvæsen opgør løbende mængden af beslaglagt illegalt stof samt antallet af beslag af illegale stoffer, som foretages ved grænserne, lufthavne og havne i forbindelse med større efterforskningssager samt på gadeplan. Oplysninger om beslagene indberettes løbende til Rigspolitichefens Efterforskningsstøttecenter (NEC), som udarbejder og publicerer en årlig statistik (Politiets Narkotikastatistik 2004). 17 Resultater af de særlige Retskemiske analyser er baseret på stofprøver i henholdsvis det såkaldte Gadeplanprojektet og i overvågningen af ecstacy-piller, som omtales senere i kapitlet. 56 Narkotikasituationen i Danmark 2004
Tabel 10.3.1. i annekset viser udviklingen i mængden og antal beslaglæggelser af heroin, kokain, amfetamin og hash fra 1991 - 2003. Fra 1995 og frem er endvidere medtaget mængde og antal beslag af ecstasy og lsd. Tabellen viser store udsving i mængden af beslaglagt stof inden for de fleste stoftyper i enkelte år. Det fremgår af tabellen, at antallet af beslag af heroin er faldet med over 70% siden 1996, hvor antallet var på sit højeste. Mængden af beslaglagt heroin udviser ikke nogen klar tendens men var i 2003 på sit absolut laveste niveau med 16,3 kg. Antallet af beslaglæggelser af hash steg fra 2002 – 2003, ligesom mængden steg fra 2635 kg til 3829 kg. Antallet af beslaglæggelser af amfetamin og ecstasy er nogenlunde konstante, mens mængden af beslag for begge stoffer er steget markant fra 2002 -2003. Antal beslag af kokain er steget jævnt fra 1999 til 2003. Men hvor mængden af beslaglagt kokain de senere år har været faldende, blev der i 2003 beslaglagt i alt 104 kg. kokain, hvilket er den højeste mængde i hele perioden tilbage til 1991. Der findes dog enkelte store beslag i 2003. Overvågning af narkotika i illegal forhandling på brugerniveau Formålet med det såkaldte ”Gadeplanprojekt” er dels at følge udviklingen mellem priser og stofkoncentration som indikator for forholdet mellem udbud og efterspørgsel på det illegale marked, dels at identificere forekomsten af “farlige stoffer” samt at vurdere hyppigheden og lokaliteten af stoffer med høj koncentration. Endelig har den løbende monitorering til formål at følge introduktionen af nye stoffer på det illegale marked. Datamaterialet i Gadeplanprojektet bestod i 2003 af stikprøvebaserede små beslag fra 5 politikredse i Danmark (København, Århus, Odense, Aalborg og Esbjerg), som afleveres til analyse hos de retskemiske institutter 18 . Af tabel 10.3.2. fremgår fordelingen af beslaglagte stoftyper på landsplan fra 1996 til 2003 19 . Ud af de 188 analyserede prøver i 2003 bestod 52% af de centralstimulerende stoffer amfetamin og kokain. Hvad angår kokainen er andelen af prøver med kokain i gadeplanprojektet steget markant fra projektets start, mens andelen af prøver med amfetamin har været stabilt gennem årene. Forekomsten af metamfetamin er øget i forhold til tidligere år og er derfor fra i år medtaget selvstændigt i tabellen nedenunder. 4% af det samlede antal prøver bestod af metamfetamin. Yderligere 4% af prøverne indeholdt forskellige stofblandinger, herunder enkelte prøver med kombination af metamfetamin og amfetamin. For første gang i projektet har man en pulverprøve, hvor MDMA (ecstasy) forekommer blandet med heroin. Prøven stammede fra et stofbeslag i Esbjerg. 39% af samtlige prøver i 2002 var heroin. Heroin er stadig det hyppigst forekommende stof på landsplan. Der er dog på landsplan et markant fald i andelen af heroinprøver fra 1996 til i dag, da 57% af samtlige prøver i 1996 var heroin. I København er heroin og kokain de dominerende stoffer (hver med 45% af alle prøver), mens amfetamin dominerer i Aalborg (65% af alle prøver). Både i Århus og Esbjerg dominerer heroin (henholdsvis i 44 og 38% af alle prøver). 18 Ved den retskemiske undersøgelse registreres identiteten af det illegale stof samt eventuelle tilsæt-ningsstoffer. Endvidere bestemmes prøvens renhed og vægt. 19 Gadeplanprojektet omfatter ikke hash eller andre cannabisprodukter. Narkotikasituationen i Danmark 2004 57
Page 1 and 2:
POINT F CAL NARKOTIKASITUATIONEN I
Page 3:
POINT F CAL Narkotikasituationen i
Page 7 and 8: Indholdsfortegnelse Forord ........
Page 9 and 10: Sammenfatning Den aktuelle narkotik
Page 11 and 12: 1 Trends og nye udviklinger inden f
Page 13 and 14: dette samt hvis anvendelse af bøde
Page 15 and 16: Til finansiering af behandlingsgara
Page 17 and 18: 2 Brugen af illegale stoffer i befo
Page 19 and 20: TABEL 2.2.2 De procentvise andele b
Page 21 and 22: Brugen gemmes ikke af vejen, men er
Page 23 and 24: 3 Forebyggelse 3.1 Overblik og samm
Page 25 and 26: Nye erfaringer fra lokale og region
Page 27 and 28: 3.4 Selektiv og indikeret forebygge
Page 29 and 30: Tabel 4.2.1. Klienter i stofmisbrug
Page 31 and 32: Som det fremgår af tabel 4.2.2, ha
Page 33 and 34: 5 Stofrelateret behandling 5.1 Over
Page 35 and 36: I figuren ses det, at 32% er indskr
Page 37 and 38: at det er planlagt at lægge betyde
Page 39 and 40: 6 Sundhedsmæssige konsekvenser ved
Page 41 and 42: I Sundhedsstyrelsens opgørelse ove
Page 43 and 44: Af tabel 6.3.1 fremgår omfanget og
Page 45 and 46: omfattede godt 20% af personer i ps
Page 47 and 48: 7 Indsatser i relation til sundheds
Page 49 and 50: indsatsen. Samtidig er regeringen b
Page 51 and 52: I 2003 blev der registreret i alt 1
Page 53 and 54: Målsætningen i handlingsprogramme
Page 55 and 56: Erfaringen er, at der er tale om la
Page 57: Gennemførselsprocenten var højere
Page 61 and 62: For amfetamin fandtes, som i tidlig
Page 63 and 64: 11 Buprenorfin - behandling, misbru
Page 65 and 66: Andelen af substitutionsbehandlede,
Page 67 and 68: 12 Behandling som alternativ til f
Page 69 and 70: Tilsynsmyndigheden og de sociale my
Page 71 and 72: Der foretages altid en vurdering af
Page 73 and 74: 13 Forstyrrelse af ro og orden 13.1
Page 75 and 76: liteten har et ikke ubetydeligt omf
Page 77 and 78: I redegørelsen anføres, at det ce
Page 79 and 80: 14 Anneks 14.1 Referenceliste Ahren
Page 81 and 82: Schmidt, D. & Sælan H. (1999). Hvo
Page 83 and 84: 14.3 Supplerende tabeller Tabel 2.1
Page 85 and 86: Tabel 10.3.1 Narkotikabeslaglæggel
Page 87 and 88: 14.5 Figuroversigt Figur 2.2.1 Ande
Page 89 and 90: ”The 1995 ESPAD report - Alcohol
Page 92: www.sst.dk Sundhedsstyrelsen Island
show all

Download PDF-dokumnet - Sundhedsstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?