Download PDF-dokumnet - Sundhedsstyrelsen

Brugen gemmes ikke af vejen, men er social acceptabel, også blandt de ikke-eksperimenterende.
Man kan godt holde fest sammen, hvor nogle drikker, og andre tager stoffer/piller.
Der synes at være en ret stor geografisk spredning af stofferne, idet der ikke er stor forskel
på, hvilke stoffer, der optræder i de forskellige amter. Således eksperimenters der med hash,
kokain, ecstasy, amfetamin og psilocybinsvampe i stort set alle amter landet over. Mindre
geografisk udbredt er eksperimenter med heroin, lsd, snifning af opløsningsmidler og lightergas,
anabolske steroider, sedativer, tranquilizers, poppers samt chat. Fra et enkelt amt
rapporteres om, at hostemedicin er introduceret som et beruselsesmiddel blandt de unge.
Flere drenge end piger eksperimenterer med hash og andre stoffer.
På trods af at der generelt rapporteres om brug af stoffer på tværs af sociale skel og i bredere
sammensatte grupper – herunder blandt ellers velfungerende unge i weekenderne, beskrives
også en særlig udbredelse blandt de mest socialt utilpassede og marginaliserede unge. Blandt
de utilpassede unge findes også unge med anden etnisk baggrund end dansk, som bruger
hash og eksperimenterer med anabolske steroider og kokain.
Med hensyn til de kendte misbrugere er heroin kombineret med alkohol, hash og benzodiazepiner
stadigt det mest anvendte. Herudover rapporteres om en stigning i brugen af
kokain blandt misbrugerne, hvor flere og flere injicerer stoffet. Herudover findes sidemisbrug
af Rohypnol, svampe, amfetamin og illegal metadon. Blandt heroinmisbrugere meldes
om et stadig øget brug af rygeheroin frem for hvid heroin. Stofferne synes mere og mere
tilgængelige og lette at få fat i blandt de kendte stofmisbrugere.
2.5 Holdninger til stoffer og til stofbrugere
Flere undersøgelser melder om større accept af stofferne blandt de unge. Fra de regionale
høringer meldes om en større accept af brug, og både tilgængeligheden og brugen af stofferne
synes at være åbenlys. Den sociale accept af stofferne blandt de unge, blev allerede
dokumenteret i den kvalitative undersøgelse, som konsulentbureauet Advice Analyse lavede
for Sundhedsstyrelsen i slutningen af 90´erne. Holdningerne blandt de unge er, at de unge
”selv kan bestemme”.
I MULD-undersøgelsen 2003 blev medtaget enkelte holdningsspørgsmål til at afdække de
unge 16-20-åriges attituder samt deres viden om skadevirkninger med stofferne. Til spørgsmålet
om man er enig eller uenig i om man skal have lov at bruge hash, pot eller marihuana,
svarer 1/3 af de unge, at det skal man have lov til, mens halvparten mener, det ikke skal være
lovligt. Knap 1/5 udtrykker hverken eller til spørgsmålet. Der er ingen væsentlige holdningsforskelle
blandt piger og drenge hertil. Derimod er der blandt de unge en stærkere tilkendegivelse
af, at man ikke skal have lov til at bruge stærkere stoffer. Over 90% af de unge mener
ikke, man skal have lov til at bruge hverken kokain og heroin. Igen er der ingen markante
holdningsforskelle mellem kønnene (Sundhedsstyrelsen & Kræftens Bekæmpelse 2004).
Der synes således at være en mere klar afstandstagen hos de unge til de hårde illegale stoffer,
samtidig med at deres holdninger til hash er mere afslappet og liberal.
De unges viden om risiko ved brug af illegale stoffer er stor. Der er dog gradsforskelle på,
hvor farlige stofferne opfattes. 86% af de unge 16-20-årige mener, man risikerer at kunne
skade sig selv, hvis man tager ecstasy blot en eller to gange (2/3 af disse mener, der er en stor
risiko, mens 1/3 mener, der er nogen risiko). Hvad angår kokain gælder den samme opfattelse
af faresignaler blandt 83% af de unge. 88% af de unge mener, at et jævnligt brug af
hash, pot eller marihuana kan være forbundet med risiko. Dog er der blandt disse knap 60%
der mener, det er forbundet med stor risiko at ryge hash jævnligt, mens knap 30% mener,
det er nogen risiko.
Narkotikasituationen i Danmark 2004 19