Download PDF-dokumnet - Sundhedsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Figur 12.3.1. §78 anbringelser 1996-2003 350 300 250 200 150 100 50 0 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Narkotika- og blandingsmisbrug Andre grunde Straffuldbyrdelsesloven sætter ikke nogen særlige grænser for, hvilke typer institutioner, der kan benyttes til behandlingsbestemt afsoning. I praksis benyttes socialpædagogiske døgninstitutioner inden for det almindelige behandlingssystem herunder private behandlingsinstitutioner. Mange af disse arbejder ud fra Minnesota-baserede behandlingsprincipper. Endvidere benyttes Kriminalforsorgens egne pensioner. Siden Danmark i 2002 indførte behandlingsgaranti for stofmisbrugere har Kriminalforsorgen ikke oplevet, at der var problemer med at få skaffet behandlingspladser til stofmisbrugere, som skulle anbringes i en behandlingsinstitution. I de institutioner, som Kriminalforsorgen benytter, er der hovedsaligt ansat personale med socialfaglig baggrund. Hovedstammen i personalet udgøres af socialpædagoger. Der er ligeledes tilknyttet socialrådgivere, psykologer samt læger. De Minnesotabaserede behandlingsinstitutioner benytter i udstrakt grad tidligere stofmisbrugere, som behandlere. Disse har ofte gennemgået en behandleruddannelse. I Kriminalforsorgens egne pensioner er personalet typisk pædagogiske assistenter, socialrådgivere samt fængselsfunktionærer. Retningslinier for god behandling Kriminalforsorgen udsendte i 2000 ”Principper for behandling af stofmisbrugere i Kriminalforsorgen”. Disse principper indeholder en beskrivelse af de overordnede principper i forhold til narkobehandling i Kriminalforsorgen. Kriminalforsorgen lægger vægt på, at principperne for behandlingen af stofmisbrugere fremstår som en integreret del af Kriminalforsorgens generelle principprogram og skal kunne anvendes i det daglige arbejde af medarbejderne på alle niveauer. De overordnede behandlingsprincipper skal give mulighed for at skabe en fælles opfattelse af behandlingsarbejdet i alle institutioner og hos medarbejderne i Kriminalforsorgen, skabe rammer for udvikling, herunder udvikling af faglige kompetencer hos Kriminalforsorgens personale, sikre lige muligheder for tilbud om behandling til hele Kriminalforsorgens klientel, forbedre forholdet til og samarbejdet med det almindelige behandlingssystem, sikre balancen mellem straf og kriminalitetsforebyggende behandling, skabe synlighed for så vidt angår Kriminalforsorgens politik på behandlingsområdet over for offentligheden, klienter/indsatte og personalet, optimering af ressourceanvendelsen, og give ledelsen/ledelserne et styrings- og måleredskab. Disse principper gælder ikke kun for behandling af stofmisbrugere, men også for kriminalforsorgens behandlingsvirksomhed som helhed og er udsendt til Kriminalforsorgens samarbejdspartnere inden for det almindelige behandlingssystem. 68 Narkotikasituationen i Danmark 2004
Der foretages altid en vurdering af kriminalitetens art samt dommens længde i relation til sikkerhed og den almindelige retsfølelse i forbindelse med ansøgninger om en §78-anbringelse. Dernæst vurderes den dømtes motivation og evne til at kunne gennemføre behandlingen. Derudover er der ingen begrænsninger i målgruppen for så vidt angår stofmisbrugere; alle misbrugere uanset misbrugets art, pågældendes alder, køn eller andre forhold tilhører målgruppen for ordningen. Det er således ikke afgørende, om man er stoffri, under afgiftning, i substitutionsbehandling eller aktivt misbrugende for at komme i betragtning. Ideen med ordningen er netop, at behandlingstilbuddet så vidt muligt skal være tilpasset det enkelte individs behov, hvilket er i tråd med Kriminalforsorgens politik på hele behandlingsområdet. 12.4 Evaluering og forskning Kriminalforsorgens institutioner indberetter løbende alle anbringelser i medfør af straffelovens §78 til Direktoratet for Kriminalforsorgen. Indberetningerne viser, at der i 2003 var 124 anbringelser på indikationen stofmisbrug og blandingsmisbrug. De tidligere år har ca. tre fjerdedele af disse været anbragt på kommunale og amtskommunale institutioner m.v., mens resten har været anbragt på Kriminalforsorgens egne pensioner. Indberetningerne systematiseres internt og en mere detaljeret afrapportering er under forberedelse. Alternativ afsoning efter Straffelovens §78 Af en undersøgelse udarbejdet af Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA 2001) om effekten af anvendelsen af ordningen, som forløb over 2 år fra 1998 til 2000, fremgår det, at recidivet inden for 2 år var markant højere for gruppen af stofmisbrugere end for de øvrige anbringelser. 53% af stofmisbrugerne recidiverede til kriminalitet mod 44% for alle anbragte. Undersøgelsen viste også, at stofmisbrugerne havde en lavere gennemførelsesprocent end de øvrige grupper. For stofmisbrugerne var der en stor forskel i recidivprocenten mellem dem, der starter fra fri fod og de stofmisbrugere, som kom fra afsoning. De, der startede forløbet fra fri fod, var næsten nede på den gennemsnitlige recidivprocent på 44, hvorimod de der blev anbragt i medfør af § 49, stk. 2 efter et ophold i fængsel havde et recidiv, der lå 21 procentpoint højere end gennemsnittet. Undersøgelsen forklarede denne forskel med, at start fra fri fod ofte var ensbetydende med, at den pågældende allerede var i gang med behandlingsforløbet og måske havde været det længe. §49, stk. 2-afsonernes motivation var dermed stor for at gennemføre afsoningsforløbet som led i behandlingen. Gennem undersøgelsen konstateredes det, at stofmisbrugerne ofte først sent i deres kriminalitets- og misbrugskarriere blev anbragt efter §49,2, hvilket formentlig hang sammen med en relativ sen motivation til behandling (hvilket stemmer overens med erfaringerne i det øvrige samfund). Der henvises i undersøgelsen til, at det er en veldokumenteret kendsgerning, at det er meget vanskeligt at komme ud af stofafhængigheden, og at der for mange misbrugere skal adskillige behandlingsforsøg til, før det (eventuelt) lykkes. Stofmisbrugernes resultater i tilbagefaldsundersøgelsen må vurderes udfra disse faktorer. DanRIS I 2003 blev i alt 287 anbragt i behandlingsinstitution i medfør af straffuldbyrdelseslovens §78. 124 af disse blev anbragt på indikationen stofmisbrug/blandingsbrug. En del af disse blev anbragt på institutioner tilknyttet DanRIS (Dansk Registrerings og Informationssystem). Nedenfor følger en redegørelse for så vidt angår de domfældte, der er anbragt på institutioner, der er tilmeldt DanRIS – systemet. I 2003 er i alt 1179 forskellige personer registreret som indskrevet i døgnbehandling på mindst én af de 34 døgninstitutioner som indleverede data dette år til DanRIS. For 94 af Narkotikasituationen i Danmark 2004 69
Page 1 and 2:
POINT F CAL NARKOTIKASITUATIONEN I
Page 3:
POINT F CAL Narkotikasituationen i
Page 7 and 8:
Indholdsfortegnelse Forord ........
Page 9 and 10:
Sammenfatning Den aktuelle narkotik
Page 11 and 12:
1 Trends og nye udviklinger inden f
Page 13 and 14:
dette samt hvis anvendelse af bøde
Page 15 and 16:
Til finansiering af behandlingsgara
Page 17 and 18:
2 Brugen af illegale stoffer i befo
Page 19 and 20: TABEL 2.2.2 De procentvise andele b
Page 21 and 22: Brugen gemmes ikke af vejen, men er
Page 23 and 24: 3 Forebyggelse 3.1 Overblik og samm
Page 25 and 26: Nye erfaringer fra lokale og region
Page 27 and 28: 3.4 Selektiv og indikeret forebygge
Page 29 and 30: Tabel 4.2.1. Klienter i stofmisbrug
Page 31 and 32: Som det fremgår af tabel 4.2.2, ha
Page 33 and 34: 5 Stofrelateret behandling 5.1 Over
Page 35 and 36: I figuren ses det, at 32% er indskr
Page 37 and 38: at det er planlagt at lægge betyde
Page 39 and 40: 6 Sundhedsmæssige konsekvenser ved
Page 41 and 42: I Sundhedsstyrelsens opgørelse ove
Page 43 and 44: Af tabel 6.3.1 fremgår omfanget og
Page 45 and 46: omfattede godt 20% af personer i ps
Page 47 and 48: 7 Indsatser i relation til sundheds
Page 49 and 50: indsatsen. Samtidig er regeringen b
Page 51 and 52: I 2003 blev der registreret i alt 1
Page 53 and 54: Målsætningen i handlingsprogramme
Page 55 and 56: Erfaringen er, at der er tale om la
Page 57 and 58: Gennemførselsprocenten var højere
Page 59 and 60: Tabel 10.3.1. i annekset viser udvi
Page 61 and 62: For amfetamin fandtes, som i tidlig
Page 63 and 64: 11 Buprenorfin - behandling, misbru
Page 65 and 66: Andelen af substitutionsbehandlede,
Page 67 and 68: 12 Behandling som alternativ til f
Page 69: Tilsynsmyndigheden og de sociale my
Page 73 and 74: 13 Forstyrrelse af ro og orden 13.1
Page 75 and 76: liteten har et ikke ubetydeligt omf
Page 77 and 78: I redegørelsen anføres, at det ce
Page 79 and 80: 14 Anneks 14.1 Referenceliste Ahren
Page 81 and 82: Schmidt, D. & Sælan H. (1999). Hvo
Page 83 and 84: 14.3 Supplerende tabeller Tabel 2.1
Page 85 and 86: Tabel 10.3.1 Narkotikabeslaglæggel
Page 87 and 88: 14.5 Figuroversigt Figur 2.2.1 Ande
Page 89 and 90: ”The 1995 ESPAD report - Alcohol
Page 92: www.sst.dk Sundhedsstyrelsen Island
show all

Download PDF-dokumnet - Sundhedsstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?