Download PDF-dokumnet - Sundhedsstyrelsen

ingsydelse. Blandt de øvrige er dagpengemodtagere og personer under uddannelse samt
personer i ordinære jobs. En optælling blandt brugere i behandling i januar 2004 viste, at
11% var selvforsørgende i ordinære jobs. Det gjaldt for 8% af brugere i substitutionsbehandling
og for 20% af brugere i stoffri behandling.
Gruppen af stofmisbrugere i behandling har generelt et lavt uddannelsesniveau, og mange
har en begrænset erhvervserfaring. 63% har ingen erhvervsuddannelse, 10% har en faglig
uddannelse og 14% har en kortere eller mellemlang videregående uddannelse. Under 1%
har en lang videregående uddannelse. I udgangspunktet er hovedparten meget langt fra
arbejdsmarkedet.
Der har siden 1999 i Københavns Kommune været fokus på at afprøve forskellige metoder
gennem en række projekter til at integrere den marginaliserede gruppe af brugere i længerevarende
substitutionsbehandling i forskellige former for støttet beskæftigelses- og uddannelses-/revalideringsforløb.
Det er en gruppe, som overvejende er passivt forsørget og socialt
isoleret og for hvem, der er mange barrierer, der skal overvindes, hvis de skal have et rigtigt
arbejde, hvad mange af dem drømmer om. To af de omtalte projekter (”Spirillen” og
”Fram”) er blevet evalueret og kan findes på EDDRA databasen: http://eddra.emcdda.
eu.int/).
På byambulatoriet Bellahøj (et behandlingstilbud til brugere i længerevarende substitutionsunderstøttet
behandling) har man i perioden april 2003 til 2004 haft et projekt
“Arbejdsbasen”, der var et tilbud til ambulatoriets brugere om at få hjælp til at få afprøvet
deres muligheder på arbejdsmarkedet gennem praktikforløb, uddannelse eller aktivering.
Projektet skulle støtte tæt op om de enkelte brugere i deres forløb. I løbet af det år projektet
forløb, meldte 17 brugere blandt Ambulatoriets ca. 110 brugere sig til projektet. Heraf kom
12 i gang med et forløb. 2 af brugerne fandt på egen hånd beskæftigelse.
Erfaringerne fra projektet er, at der er begrænsede arbejdsrelaterede ressourcer i ambulatoriets
målgruppe, men også at flere faktisk profiterede af tilbuddet. Der skulle for de fleste en
aktiv og vedholdende støtte til og bruges en del kræfter på kontakten til arbejdspladsen
(praktikstedet) eller aktiveringsprojektet, for at brugeren kunne fastholdes og overvinde
sociale eller andre vanskeligheder.
Erfaringen fra de eksisterende tilbud er, at i forhold til at fremme adgangen til selvforsørgelse
profiterer brugerne mest af, at tilbuddene har et klart arbejdsperspektiv, og at forholdene
normaliseres mest muligt i retning af arbejdsmarkedet, uanset at brugernes ressourcer
ikke rækker til hele arbejdsdage.
Der er generelt en lav “succesrate” i den særligt tilrettelagte beskæftigelse, når succesen måles
på hvor mange, der bliver selvforsørgende eller er på vej dertil, f.eks. gennem revalideringsforløb.
Mellem 10 og 15% af de forløb, der iværksættes i løbet af et år, afsluttes i det efterfølgende
år med selvforsørgelse eller revalidering.
Erfaringer fra København vedrørende uddannelse gennem revalidering
De stofafhængige har generelt et uddannelsesmæssigt efterslæb, og for mange af dem kræver
en overgang fra passiv forsørgelse og inaktivitet i hverdagen en “resocialisering” på flere
måder, for at de kan ændre dette mønster. I den sammenhæng er revalidering gennem
uddannelse enten som kompetencegivende uddannelse eller via længerevarende jobtilbud på
en arbejdsplads det, der kan bibringe de stofafhængige de sociale og færdighedsmæssige
kompetencer, der skal til. Revalideringsydelse efter en aftalt erhvervsplan er derfor et meget
relevant tilbud til denne gruppe mennesker. I Københavns Kommune er mellem 5 og 10%
af de stofafhængige, som er kontanthjælpsmodtagere, i revalideringsforløb. Dette gælder dog
hyppigere personer i stoffri behandling end personer i substitutionsbehandling, men tilbuddet
gælder begge målgrupper.
52 Narkotikasituationen i Danmark 2004