Download PDF-dokumnet - Sundhedsstyrelsen

ling. Dernæst er det formålstjenligt at give den indsatte en behandling, som forbedrer den
pågældendes muligheder for at klare sig uden kriminalitet efter løsladelsen og således udnytte
en afsoningsperiode til at få den dømte behandlet for kriminalitetsfremmende faktorer,
som f. eks. stof - eller alkoholmisbrug.
Anbringelse kan finde sted såvel i behandlingsinstitutioner uden for Kriminalforsorgen som
i Kriminalforsorgens egne pensioner.
Bekendtgørelse nr. 571 af 5. juli 2002 om anbringelse af dømte i institution m.v. uden for
fængsel eller arresthus (§ 78 - bekendtgørelsen) med tilhørende cirkulære nr. 94 af 16. maj
2001 om anbringelse af dømte i institution m.v. uden for fængsel eller arresthus fastlægger
de nærmere regler for udmøntningen.
Anmodning om afsoning efter straffuldbyrdelseslovens §78 indsendes enten af en af kriminalforsorgens
afdelinger i frihed, et arresthus eller en afsoningsinstitution. Før sagen sendes
til eller afgøres af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, skal der træffes
aftale med det ønskede anbringelsessted samt så vidt muligt foreligge betalingstilsagn fra det
amt eller den kommune, den dømte hører hjemme i.
Moderanstalten
En moderanstalt er et af landets 13 fængsler. Hvis strafudståelsen har været iværksat i et
fængsel, hvorfra stofmisbrugeren overføres til en §78-institution, vil dette fængsel typisk
blive moderanstalt. Som moderanstalt har fængslet pligt til dels at udfærdige et bevis for
anbringelsen til den dømte, foretage strafberegning, hvis straffuldbyrdelse ikke allerede er
iværksat, behandle eventuelle spørgsmål om tilbageførsel eller overførsel fra institutionen til
moderfængslet eller til andet fængsel eller arresthus, indstille til direktoratet om eventuel
tilbagekaldelse af §78-beslutningen, hvis stofmisbrugeren har overtrådt vilkårene for anbringelsen,
samt behandle spørgsmålet om prøveløsladelse, benådning og prøveudskrivning.
Herudover har den visiterende part i samarbejde med den indsatte stofmisbruger pligt til at
udarbejde en handleplan, det vil sige en plan for strafudståelsen og tiden efter løsladelsen
efter reglerne i straffuldbyrdelseslovens § 31, stk. 2. Under en §78-anbringelse bør handleplanen
koordineres med den dømtes hjemkommune samt eventuelt det amtslige misbrugscenter,
således at der er overensstemmelse mellem kriminalforsorgens og de amtslige / kommunale
myndigheders handleplaner.
Muligheden for §78-anbringelse overvejes typisk som et led i planerne for udslusning.
Udslusningen forberedes og tilrettelægges i handleplansarbejdet under afsoningen og benyttes
primært i tilfælde, hvor der udover udslusningsbehovet er et behov for behandling af
enten misbrugs- og/eller sociale og personlige problemer.
Hvis en - typisk korttidsstraffet - domfældt, der ønskes anbragt på behandlingsinstitution i
medfør af §78, befinder sig på fri fod efter domsafsigelsen, vil den pågældende ofte blive
anbragt direkte på en behandlingsinstitution allerede fra afsoningens begyndelse. I disse
tilfælde er visitations- og sagsproceduren den samme som beskrevet ovenfor. Direktoratet for
Kriminalforsorgen udvælger et fængsel til at være moderanstalt.
Anklagemyndigheden
Der er i visse tilfælde pligt til at høre anklagemyndigheden, inden der træffes afgørelse om
§78-anbringelse. Dette gælder navnlig, hvis den pågældende har begået person- og almenfarlig
kriminalitet, seksualkriminalitet samt lovovertrædelser af særlig grov eller professionel
karakter, hvor Kriminalforsorgens institutioner ville have pligt til at høre anklagemyndigheden
i forbindelse med behandling af spørgsmålet om udgang. Normalt er anklagemyndigheden
positivt indstillet overfor §78 - anbringelse.
66 Narkotikasituationen i Danmark 2004