Rehabilitering i hjemmet - når livet skal leves på - Socialstyrelsen

Projekt Rehabilitering i hjemmet17Bedre udredning og rigtig indsatsførste gangDe kommunale medarbejdere prioritereri højere grad end tidligere, at de hjerneskadedeer bedre udredte, før de begynderat sammensætte løsningsforslag. Detbetyder, at fagpersonerne kan yde enmere målrettet og relevant indsats i forholdtil de enkelte hjerneskadede og depårørende. Ændringen kan også mærkesi amtet, hvor både Kommunikationscentret,Specialundervisningscenter Egedammenog Hjerneskadecenter Nordsjællandbekræfter, at de hjerneskadedeer bedre udredte, når andre sager bliverhenvist fra kommunen. Det betyder, atden amtslige indsats kan komme hurtigerei gang, og at amtets medarbejdereskal bruge mindre tid på at indhentetoplysninger om den hjerneskadede.Den bedre udredning har også denpositive effekt, at indsatsen i langthøjere grad end tidligere rammer rigtigførste gang.Forebyggelse frem forbrandslukningI de sager, hvor det er lykkes at have deseks centrale forhold tilstede, se kapitel1, virker forløbene proaktive. Fagpersonerneer simpelthen foran i deresplanlægning og evner at tage hånd omproblemsituationer og vanskeligheder,før de udvikler sig. Rehabiliteringsforløbenefår på den måde en forebyggendekarakter, og der opstår færre tillægsproblematikkeri disse forløb.Noget tyder på, at et velfungerendeteamarbejde og den rette timing spilleren hovedrolle i forhold til at opnå denproaktive effekt. Når teamarbejdet ikkefungerer, og fagpersonerne fremtrædersom adskilte enklaver med hverderes prioriterede mål og dagsorden,påvirker det både kommunikationen ogkoordineringen, der bliver mere uklarog rodet. Det går ud over kvaliteten afden samlede indsats, der kan få prægaf brandslukning. Forløbet bliver mereusammenhængende og i enkelte tilfældeses det, at de forskellige fagpersonersindsatser ligefrem modarbejder hinanden.Der opstår utryghed og usikkerhedhos den hjerneskadede og familien. Idisse forløb ses naturligt flere tillægsvanskeligheder.Mere tilfredse medarbejdereDeltagelse i projektet har givet meretilfredse medarbejdere i kommunerne,fordi de har udviklet deres faglige ogpersonlige kompetencer samt har fåetet større engagement, ansvarsfølelse ogarbejdsglæde.KompetenceudviklingCirka et år efter projektets start, begyndteprojektledelsen at få de førstetilbagemeldinger om, at fagpersonernebåde oplevede, at de bliver fagligt dygtigere,og at de udvikler deres personligekompetencer. Fagpersonerne fortalteeksempelvis, at det tværfaglige ogtværsektorielle samarbejde gjorde, atdet blev tydeligere, hvad der er kerneni ens eget fag, og hvad den enkelte faggruppeer særligt god til. Samtidig blevdet også mere tydeligt, hvor deres begrænsningerer. Fagpersonerne fortalteendvidere, at de gennem teamarbejdetlærte noget om borgernes specifikkeproblemstillinger, som de aldrig tidligerehar været bevidst om.Større arbejdsglæde og engagementFagpersonerne gav desuden udtryk for,at de oplever en større glæde og stolthedved deres arbejde nu end tidligere. Deter blevet mere synligt, hvad den enkeltefaggruppe kan, og der er kommet enstørre forståelse og respekt for hinandenog det arbejde hver enkelt faggruppe ud-