10.07.2015 Views

Rehabilitering i hjemmet - når livet skal leves på - Socialstyrelsen

Rehabilitering i hjemmet - når livet skal leves på - Socialstyrelsen

Rehabilitering i hjemmet - når livet skal leves på - Socialstyrelsen

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

48 <strong>Rehabilitering</strong> i eget hjemfagpersoner at sparre med. Det kanvære ressourcekrævende at arbejde meden hjerneskadet person, hvis man ikkesamtidig har nogle at dele erfaringerog diskutere problemstillingerne med.Teamarbejdet har sikret fagpersonernedenne sparring, hvorved vi undgik, atde blev isolerede.Det er en almindelig opfattelseblandt mange fagfolk, at borgerenshjem forvandles til en banegård, <strong>når</strong>man genoptræner i <strong>hjemmet</strong>. Det kanvære en belastning for familien. Projektetserfaringer viser, at det ikke erantallet af fagpersoner, der er en belastning.Men det er en belastning, hvissamarbejdet mellem fagpersonerne ikkefungerer. Det er derfor vigtigt, at teamsamarbejdetfungerer. Det er vigtigt, atfagpersonerne fremstår som en samletenhed med fælles mål og fælles strategi.At der er sammenhæng og overensstemmelsemellem fagpersoners indsatser,så de supplerer og forstærker hinanden.Endvidere er det vigtigt, at teamet haret overblik over den samlede mængdekrav, som den skadede udsættes for, ogat disse krav nøje er vurderet i forholdtil, hvor meget vedkommende kan klare.På den måde tilpasses indsatsen heletiden, så den skadede kontinuerligt udfordres,men ikke ud over hvad vedkommendekan magte.Når de involverede faggrupperderimod optræder som adskilte enklavermed hver deres fokusområder ogmålsætninger, arbejder de parallelt ogasynkront. Hver faggruppe sætter deaktiviteter i værk, de hver især haraftalt med den skadede uden en overordnetkoordinering. Det betyder, at derikke er sammenhæng i indsatsen. Noglekommuner har erfaring med, at detisær kan være vanskeligt at få integrereteksternt tilknyttede medarbejdere idenne proces.”Vores erfaring er, at det er svært atstyre forløbet, <strong>når</strong> der er eksternemedarbejdere involveret, fordi deikke indgår i processerne <strong>på</strong> sammemåde, som kommunens medarbejdere.Man <strong>skal</strong> være meget opmærksom<strong>på</strong>, at de <strong>skal</strong> deltage i møderog have de nødvendige informationer,så de kan være med i processen<strong>på</strong> lige fod med os andre.”FysioterapeutNår teamet fremstår som en samlet enhedmed fælles mål og strategi, har detikke haft nogen særlig betydning for forløbet,om der er få fagpersoner koblet <strong>på</strong>forløbet eller mange. Det kan dog værevanskeligere at få teamsamarbejdet tilat fungere jo flere fagpersoner, der ertilknyttet. Det kan hænge sammen med,at det kræver en indsats at få et teamtil at fungere. Rent praktisk handler detførst og fremmest om, at få de mangekalendere til at gå op, <strong>når</strong> fagpersonerne<strong>skal</strong> sammensætte ugeplanen og holdeteammøder. Hver enkelt fagperson harandre forpligtelser end det konkreterehabiliteringsforløb. Det kræver derforstor fleksibilitet, forståelse og gensidigrespekt for hinandens muligheder ogbegrænsninger at få det puslespil til atgå op. Det er projektets erfaring, at tidspunkternefor især de tre første teammøder<strong>skal</strong> fastsættes så tidligt i forløbetsom overhovedet muligt. Og gerne indenden skadede bliver udskrevet.Det er nødvendigt, at hver fagpersonhele tiden tilpasser sin indsats iforhold til de fælles mål og de andrefagpersoners indsatser. Det er projektetserfaring, at denne øvelse forudsætter, athver enkelt fagperson kan se og forståhelheden. Kan se og forstå, hvordan egenindsats spiller sammen med de andresindsatser. Det er ligeledes projektetserfaring, at det er en ledelsesmæssig

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!