Rehabilitering i hjemmet - når livet skal leves på - Socialstyrelsen

18Projekt Rehabilitering i hjemmetfører. En dagcenterleder fortæller eksempelvisat tidligere var terapeuterne enoverset faggruppe i deres kommune. Påforvaltningen vidste ingen rigtig, hvadman skulle bruge dem til ud over attræne de ældre. Terapeuterne oplevede,at de ikke fik mulighed for at bruge allederes faglige kvalifikationer og kompetencer.På grund af projektet er terapeuterneblevet mere synlige og værdsat.Det kan mærkes på den måde, at de nubliver brugt i flere forskellige sammenhængeog i forhold til flere forskelligemålgrupper eksempelvis udredning oggenoptræning af kontanthjælpsmodtageremed særlige vanskeligheder, eller hvorder var mistanke om hjerneskade. Påden måde er det blevet mere spændendeog udfordrende at være terapeut.Større ansvarsfølelse, innovationsoghandlekraftFagpersonerne har fået en større indsigti og forståelse for helheden i det felt, dearbejder indenfor. Gennem teamarbejdetog det øgede systemkendskab bliverflere dele af helheden synlige. Fagpersonernefortalte, at efterhånden somde lærte disse delelementer at kendeog lærte, hvordan systemet fungerede,fik de flere handlemuligheder. De fikdermed også større mulighed for at optimereindsatsen overfor de hjerneskadedeog familien. Fagpersonerne fortalteendvidere, at ledelsen hørte dem mere,og at de fik lov til mere.Den større innovationskraft og detstørre engagement hos medarbejderne,er også blevet bemærket af lederne. Deoplever, at medarbejderne vil mere ogsamtidig udviser en større ansvarsfølelse.Eksempelvis oplever en ældrechef, atmedarbejderne i højere grad end tidligerefølger sagerne helt til dørs. Ingenslipper længere en sag, før de er sikrepå, at en anden fagperson har taget over.Bedre udnyttelse af de samlederessourcerProjektet har resulteret i, at de enkeltekommuner har fået et større overblikover økonomien og udviklet et hjerneskadeberedskab,som er medvirkendetil en bedre udnyttelse af deres samlederessourcerStørre overblik over økonomienDet typiske billede er, at flere kommunaleafdelinger er involveret i etrehabiliteringsforløb. Tidligere var detofte sådan, at ingen vidste præcis hvilkeafdelinger, der ellers var involverede iet konkret forløb, eller hvad de foretogsig. Ingen havde derfor det samledeoverblik over hvad, der egentlig blevbevilget af ydelser i forløbet. I dag harflertallet af kommunerne en medarbejder,der er ansvarlig for at have detsamlede overblik over de enkelte forløb.HjerneskadeberedskabDet tværfaglige og tværsektoriellesamarbejde i navnlig samrådene harbetydet, at medarbejderne har fåetoverblik over:• kommunens opbygning i forhold tilhvem sidder hvor.• kommunens ressourcer og kompetenceri forhold til hvem kan hvad.• den interne arbejdsgang i forholdtil hvem har myndighed til at gørehvad.Dette overblik har givet kommunerneet hjerneskadeberedskab. Det vil sige,at de enkelte kommuner har fået fasteprocedurer for, hvad den enkelte medarbejderskal gøre, når kommunen modtageren borger med pludselig erhvervethjerneskade.