Rehabilitering i hjemmet - når livet skal leves på - Socialstyrelsen

Kompleksitet23deres specifikke myndighedskompetenceog særligt definerede opgaver også erkendetegnet ved hver deres opbygning,ledelse, økonomi, og kultur.Forvaltningsmæssigt skal et rehabiliteringsforløbsættes sammen på tværsaf forskellige lovgivninger og systemer.Tre forhold komplicerer dette tværfagligearbejde:• Opsplitningen af det offentlige systemi afgrænsede specialer med hverderes myndighedskompetence, særligtdefinerede opgaver og tilhørendemålgruppe.• Politisk vedtagne serviceniveauer• Lokale kulturer og traditionerFørste forhold betyder, at det forvaltningsmæssigter defineret på forhånd,hvilke indsatser en person kan få bevilget.Jo flere forskellige specialer, der erbehov for at trække på, jo flere forskelligemyndighedsindehavere skal i spil.Andet forhold betyder, at der kanvære lokale variationer i forhold tilhvilke indsatser en kommune tilbyder.Tredje forhold betyder, at der erforskel fra kommune til kommune på,hvordan de lovgivningsmæssige rammerog lokale politiske beslutninger bliverudmøntet i praksis.Mod et fælles udgangspunktKompleksiteten ses altså i flere dimensioner:• En neuro-sociokulturel dimension,der vedrører karakteren og graden afhjerneskaden holdt op imod konsekvenserneaf skaden.• En faglig og personlig dimension, dervedrører de involverede fagpersonersforskellige kompetencer, værdier,holdninger, interesser og handlemåder.• En strukturel dimension, der vedrørersamarbejdet mellem flere organisatoriskeenheder med hver deresmyndighed, særlige opgaver, og forskelligorganisering, ledelse økonomi,og kultur.• En forvaltningsdimension, der vedrørerde forskellige lovgivninger dertrækkes på i forbindelse med rehabiliteringaf personer med pludseligerhvervet hjerneskade holdt op imodlokal praksis og politisk vedtagetserviceniveau.Kompleksiteten udfordrer vores mådeat tænke og handle på. For at rehabiliteringsforløbetkan lykkes, må vi påbaggrund af eksisterende faglig og videnskabeligviden acceptere, at fagpersonernei et rehabiliteringsforløb ikkebehøver at skulle bekymre sig om faser,sektorgrænser og afdelinger og fag. Deskal bekymre sig om timing.For at den hjerneskadede kan få denrette indsats på det rette tidspunkt, skalder være adgang til de relevante ydelser,når han eller hun har brug for det. Detteuanset hvilken fase, sektor, afdeling oglovparagraf ydelsen er knyttet til ellerhvor, den skadede selv er i forløbet.Fagpersonerne skal derfor tænke ud overdisse traditionelle opdelinger og brydemed dem. Det er en nødvendighed, hvisrehabiliteringsforløbet skal lykkes.Relationer og helhederEt rehabiliteringsforløb kan ses som ensocial konstruktion, der kontinuerligskabes og genskabes i samspillet mellemden hjerneskadede, de pårørende,fagpersonerne og omverdenen. Detbetyder, at fagpersonerne må bryde medtraditionel lineær mål-middel tankegangog i stedet tænke i relationer og ihelheder. Tænke i kompleksitet.Den skadede kan bedst hjælpes udfra en helhedsorienteret tilgang i ettæt samspil med vedkommende selv og