Rehabilitering i hjemmet - når livet skal leves på - Socialstyrelsen

58 Rehabilitering i eget hjemOpsummeringRehabilitering i eget hjem handler omat kombinere tilbud, så den skadedehele tiden har mulighed for at træne derelevante og nødvendige aktiviteter i deomgivelser, der er mest motiverende ogstimulerende for vedkommende. Projekteterfaringer antyder, at det isærer ADL-funktioner og aktiviteter som”kend dit køkken”, ”kend dit lokalområde”mv., som giver gode resultaterved at træne i eget hjem. Mens fysisktræning, undervisning og sociale aktivitetermed fordel kan lægges udenforhjemmet.Målet med rehabiliteringen er, atden skadede borger bliver så selvstændigog uafhængig af offentlige ydelsersom muligt efter endt rehabilitering.Altså at borgeren bliver herre i eget husi det omfang det kan lade sig gøre. Forat nå dette mål skal rehabiliteringenopleves som meningsfuld og relevantaf den skadede borger. Den skal derfortage udgangspunkt i vedkommendessamlede situation og behov. Løsningerskal sammensættes på borgerens præmisserog ikke på systemets.Samspillet er vigtigtSamspillet mellem især handleplansteametog rehabiliteringsteamethar betydning for at bevare fokus påden skadede borgers samlede situationog behov. De to team skal hver for sigog sammen agere som en samlet enhedmed fælles mål og fælles strategi. Samtidigskal fagpersonerne udvise megetfleksibilitet, opfindsomhed og handlekraft.For at dette kan lykkes er detvigtigt, at de involverede fagpersonerhver i sær kan se og forstå helheden iforløbet. Og se og forstå hvordan deresegen indsats spiller sammen med deandre fagpersoners indsatser.BrugerinddragelseBrugerinddragelsen dækker i praksisover et spektrum, der spænder fra beskedenindflydelse til meget indflydelse,men ikke overdragelse af kompetenceog ansvar. Når dette spektrum opstårog alle ikke er lige meget inddraget ellerhar lige meget indflydelse på deresforløb, skyldes det individuelle hensynog muligheder. Dette gælder både for deskadede borgere og de pårørende.Udfordringen for fagpersonerne erderfor hurtigt at få klarhed over, hvadfamilien ønsker og har ressourcer til,når det gælder medinddragelse. Der ernogle dilemmaer, der kan være svære atløse, og fagpersonerne vil retrospektivtset ofte blive kritiseret for ikke at havehandlet på en anden måde.Brugerinddragelse har også nogetmed gennemskuelighed, forudsigelighedog tilgængelighed at gøre. Ligesom deter vigtigt, at fagpersonerne kan se ogforstå helheden i rehabiliteringsforløbet,er det også vigtigt at den skadedeborger og de pårørende kan det. At deved, hvem der gør hvad med hvem hvornår.Hvem der har kompetence til hvad.Og hvordan systemerne fungere. Denskadede borger og de pårørende skalhave denne viden, fordi det i så faldbliver lettere for dem at deltage aktivti forløbet på en konstruktiv måde, derer til gavn for helheden. Eller de kanvælge at trække sig lade fagpersonernekøre forløbet, fordi det er let at se hvadder skal ske, og hvorvidt fagpersonernehar tjek på det eller ej.Stor udfordringSelv om projektet er kommet et stykkevej, ligger der fortsat en stor udfordringi at fremme gennemskuelighed, forudsigelighedog tilgængelighed. Dette gældernavnlig i forhold til selve sagsbehandlingenog indsigt i beslutninger og