76 Teamarbejde i projektetFigur 5Det lokale kommunale samrådKommunalSocialforvaltning*handicaprådgiver/koordinator*Sygedagpenge*Beskæftigelse*Pension*Kontanthjælp*Børn og ungeKommunal visitationVisitatorSamrådsmøde2 timer, 1 x mdl.KommunalSundhedsforvaltning*Hjemmesygepleje*Hjemmehjælp*Trænende terapeuterAmtslig rådgivning*RådgiverSygehus*SocialrådgiverNogle samråd består således af en kombinationaf ledelsesrepræsentanter ogalmindelige medarbejdere. I nogle samråder der otte til ti medlemmer, mensder er ganske få i andre. I flertallet afprojektkommunerne har deltagerne isamrådet ytret ønsket om også at få enrepræsentant fra Børn og Unge-afdelingenmed. Dette skyldtes, at der i mangeaf de berørte familier er hjemmeboendebørn. Det er lykkes i én kommune at fåBørn og Unge-afdelingen med. Og dettetiltag er så nyt, så det endnu er for tidligtat drage nogle erfaringer fra det.De lokale kommunale Samråd blevetableret med det dobbelte mål at:• fremme det tværfaglige og tværsektoriellesamarbejde internt i kommunerneog mellem amtet og denenkelte kommune.• varetage den overordnede sagsstyringi de konkrete rehabiliteringsforløb.Samarbejde <strong>på</strong> tværs af kommunenFlertallet af projektkommunernegik med i projektet med et ønske omat fremme det tværfaglige og tværsektoriellesamarbejde i kommunen.Kommunerne savnede især et tætteresamarbejde internt i deres Social- ogSundhedsforvaltning, men også mellemde forskellige forvaltninger.”Tidligere kunne det godt værelidt tilfældigt, hvilke tilbud den
Teamarbejde i projektet77enkelte borger med hjerneskade fik.Det kunne være meget afhængigtaf hvilken fagperson, der havdeansvaret for sagen. Nu har vi etmeget mere ensartet tilbud i helekommunen. Og det giver en størretilfredshed hos både borgere ogfagpersoner.”HandicapkoordinatorKommunerne er traditionel opdelt iafdelinger med hver deres opgaveområdersom eksempelvis sygedagpenge,kontakthjælp, beskæftigelse, pension,børn og unge, træning, hjemmepleje mv.Denne opdeling kan hæmme kommunikationenmellem afdelingerne og dermedbliver koordinationen en vanskeligopgave at løse i komplekse sager.Medarbejderne kunne ikke uden viderebevæge sig uden for deres område.Nogle medarbejdere gav udtryk for, atdet ville være det samme som at bevægesig ind <strong>på</strong> en anden medarbejdersdomæne og kompetenceområde, hvilketikke var særligt velset. Andre medarbejderefortalte, at årsagen til, at manholdt sig indenfor sit eget område, varfrygten for, at den, der åbnede op, risikeredeat komme til at sidde med allesagerne selv. Det vanskelige samarbejdemellem to afdelinger skyldtes i noglekommuner gamle konflikter. Så gamleat ingen længere rigtig viste, hvad deegentlig handlede om.De vanskelige vilkår for samarbejdebetød, at de kommunale medarbejdereofte kun kendte til hinandens arbejdsområder<strong>på</strong> et overordnet plan. Hvadangik de konkrete sagsforløb, vidste deikke, hvad hinanden konkret arbejdedemed i forhold til den samme borger. Inogle tilfælde vidste medarbejderne endikke hvilke andre afdelinger, der varinvolveret i sagen.”Det kræver helt klart en anden ogny tænkning af arbejde sammen<strong>på</strong> tværs i kommunen. Men det erogså blevet tydeligt for os i projektperioden,at ingen afdelinger kangennemføre et kvalificeret rehabiliteringsforløbalene. Vi er ganskeenkelt nødt til at samarbejde omden fælles opgave, så vi hele tidener sikre <strong>på</strong>, at der er en anden til attage over, <strong>når</strong> den ene slipper denskadede borger.”HandicapkoordinatorFormålet med at fremme det tværfagligesamarbejde var at:• lære hinanden og hinandens kompetencerbedre at kende.• øge den enkelte medarbejders systemkendskab,rammer og muligheder.• skabe gensidig forståelse for de forskelligeaktørers roller og forudsætningeri rehabiliteringsforløbet.• forsyne den enkelte medarbejder medoverblik, øgede handlemulighedersamt indsigt i og forståelse for deproblemstillinger, der gør sig gældendei den aktuelle sag.I én kommune har de oplevet, at det ihøj grad er lykkes at nedbryde de mure,der ellers skilte fagpersonerne.”Vi har fået et meget bedre sammenhængi sagerne, fordi vi harfået et større viden om og kendskabtil hinandens faglige kompetencer.Man kan sige, at de forskellige faglighederi langt højere grad kommeri spil, <strong>når</strong> vi mødes i de tværfagligefora, og det er uden tvivl med tilat fremme kvaliteten af indsatsen iforhold de skadede borgere.”Visitator