Se rapporten her - Sickpigs.dk

More documents

Recommendations

Info

ikke kan afsættes. Såfremt det er muligt at sælge alt biogassen uden energitab i sommerperioden,øger dette indtjeningen betydeligt.Analyser viser, at omkostningerne ved opgradering af biogas til distribution via naturgasnettet ernogenlunde de samme for de analyserede opgraderingsteknikker. Dog synes Amin-anlægget at væredet billigste (omkring 1,0 – 1,1 kr. pr. m 3 metan inkl. trykforøgelse). Valg af tilslutningssted vilafhænge af placeringen af opgraderingsanlægget, og det kan have nogen betydning foromkostninger og indtægter ved salg af bionaturgas. Den samlede omkostning ved opgradering er sattil 1,2 kr. pr. m 3 metan inkl. trykøgning.Den opgraderede naturgas kan tilføres enten det større fordelingsnet eller det lokale distributionsnet.Salg af bionaturgas til distributionsnettet har lavere omkostninger til trykøgning, da det krævedetryk højst er 7 bar, men omvendt kan der være en risiko for, at ikke alt gassen kan afsættes, da denikke kan sendes opad i naturgasledningerne. Ved salg af bionaturgas til fordelingsnettet er der størreomkostninger til trykøgning, da der anvendes et tryk på mellem 20 og 50 bar. Til gengæld kan altden opgraderede bionaturgas aftages hele året rundt, da den forbruges i et meget større område.Investeringen i et anlæg, der øger trykket til 20-50 bar, kan være 3-5 mio. kr., og den årligeomkostning alene for trykøgningen og rørlægning kan være ca. 0,10-0,15 kr. pr. m 3 metan alt eftervalg af teknologi og placering.Case 2012 med opgradering af biogas til naturgas giver et mindre driftsøkonomisk underskud på 0,5mio. kr. årligt. Såfremt gassen kan sælges til en merværdi på 10 kr. pr. GJ, er overskuddet på niveaumed Case 2012 på 3,0 mio. kr. årligt. Den højere pris kan skyldes lavere opgraderingsomkostninger,køb af CO 2 -kvoter undgås (ca. 9 kr. pr. GJ), eller at forbrugerne værdisætter grøn naturgas ogbetaler en højere pris. Overskuddet ved opgradering er ikke særlig følsomt over for naturgasprisensudvikling.Analyser af gårdanlæg viser, at det driftsøkonomiske overskud ligger lavere end for Case 2012, mender genereres stadig et positivt afkast på 0,3 kr. pr. Nm 3 metan, mens der for den økologiske bedrifter et underskud på 0,4 kr. pr. Nm 3 . Det er baseret på, at det økologiske anlæg placeres i relativnærhed til en række økologiske bedrifter.8
I den samfundsøkonomiske analyse opgøres værdien af biogas ud fra værdien af sparet naturgas.Endvidere indregnes øget gødningsværdi af den afgassede gylle og reduceret kvælstofudvaskning,mens værdier som reduceret lugtpåvirkning ikke er indregnet, da der ikke direkte er en nationalmålsætning på området og derfor ikke en skyggepris. Værdien af lugtreduktion vurderes dog atvære mindre i dag end i tidligere analyser, da kravene til nedfældning er øget.I beregningerne indgår forvridningstab i forbindelse med tilskud (PSO-afgift) på 20 % og opregningfra faktorpriser til forbrugerpriser med brug af en nettoafgiftsfaktor på 35 %. Renten er sat til 4,25% svarende til den af Finansministeriet anbefalede samfundsmæssige kalkulationsrente.Analyserne viser, at de samfundsmæssige omkostninger udgør 39,5 mio. kr. pr. år og atskatteforvridningen udgør 5 mio. kr. pr. år. Den direkte in<strong>dk</strong>omst er 21,4 mio. kr. pr. år og værdienaf sideeffekter er 2,3 mio. kr. pr. år. Samlet er nettoomkostningerne 20,8 mio. kr. eller 2,8 DKK pr.m 3 metan. Årsagen til det samfundsøkonomiske tab er, at indtægter i form af tilskud ikke indregnes,hvorfor salgsprisen bliver lavere, samtidig med at omkostningerne grundet opregning tilforbrugerpriser og forvridningseffekter bliver højere. Prisen for at reducere emissionen er beregnettil 1.128 kr. pr. ton CO 2 . Dette er højere end tidligere beregninger, hvilket bl.a. skyldes en højerenettoafgiftsfaktor og øgede omkostninger i form af skatteforvridningstab, ligesom også betaling forfiberfraktionen øger skyggeprisen pr. ton CO 2 .Følsomhedsanalyserne viser, at øget anvendelse af husdyrgødning i biomasseblandingen tilanlægget reducerer samfundsomkostningerne pr. ton CO 2 til 632 kr. pr. ton CO 2 . Bedst er dog øgetanvendelse af dybstrøelse, der kan reducere omkostningen til 414 kr. pr. ton CO 2 .Omvendt betyder øget anvendelse af majs, at prisen på CO 2 -reduktionen øges betydeligt, idet derikke sker nogen reduktion af lattergas, og der er en negativ effekt i forhold til metan. Desamfundsmæssige omkostninger pr. ton reduceret CO 2 ved opgradering af biogas er højere endlevering af biogassen til kraftvarmeanlæg, hvorfor opgradering ikke umiddelbart er ensamfundsøkonomisk attraktiv løsning grundet det øgede investeringsbehov, uden at densamfundsøkonomiske værdi øges tilsvarende. <strong>Se</strong>lvom varmetabet om sommeren øges i alternativet,vil det fortsat være mere samfundsøkonomisk rentabelt at afsætte biogassen til et kraftvarmeværkend til opgradering til naturgas.9
Page 3 and 4: IndholdsfortegnelseINDHOLDSFORTEGNE
Page 5 and 6: ForordNaturErhvervstyrelsen anmoded
Page 7 and 8: I den efterfølgende diskussion af
Page 9: således omkostningerne fra 4,7 til
Page 13 and 14: Den samfundsøkonomiske omkostning
Page 15 and 16: indgå for både at øge gasprodukt
Page 17 and 18: Kapitel 2. Biogasanlæggenes udgang
Page 19 and 20: Hvad angår aflønning, er der sjæ
Page 21 and 22: Tabel. 2.2 Input og produktion af b
Page 23 and 24: gylle end leverandørerne til de mi
Page 25 and 26: indgår i datagrundlaget, da der i
Page 27 and 28: forhold til den behandlede mængde
Page 29 and 30: GaspotentialeDer har været nogen u
Page 31 and 32: Kapitel 3. Rammevilkår for biogasp
Page 33 and 34: forpligtiger sig til at levere og m
Page 35: Det er tidligere antaget, at fordel
Page 38 and 39: 6.000 m 3 biogas pr. ha, hvor Larse
Page 40 and 41: Det vurderes overordnet, at metanin
Page 42 and 43: Som det fremgår af tabel 3.2, forv
Page 44 and 45: Figur 3.1 Udviklingen i olie og nat
Page 46 and 47: ved motordrift beregnes som følger
Page 48 and 49: Der kan således væretab ved anven
Page 50 and 51: Vurderingen af dette kan opdeles i
Page 52 and 53: Rækken i alt er baseret på 50 % s
Page 54 and 55: Figur 3.4 Transmissions- og fordeli
Page 56 and 57: drivmiddel i biler, da de i kraft a
Page 58 and 59: Investeringen i rør og kompressor
Page 60 and 61:
Figur 3.5 Eksisterende biogasanlæg
Page 62 and 63:
Figur 3.6 Mulig placering af biogas
Page 64 and 65:
For en række andre anlæg ser forh
Page 66 and 67:
gyllemængder består af 46 % kvæg
Page 68 and 69:
manglende efterspørgsel efter varm
Page 70 and 71:
Tabel 4.5 ElforbrugEnhederStrømfor
Page 72 and 73:
Det antages yderligere, at det er p
Page 74 and 75:
Tabel 4.9 Gylletransportomkostninge
Page 76 and 77:
Tabel 4.12 repræsenterer de årlig
Page 78 and 79:
investorer er villige til at løbe.
Page 80 and 81:
Dybstrøelse 0 0 0 22 0 0 0 0 0 0 0
Page 82 and 83:
anlæg på 500 tons pr. dag. Såfre
Page 84 and 85:
Tabel 4.19 Scenarie 6 - LånerenteS
Page 86 and 87:
iogasleverance til lokale kraftvarm
Page 88 and 89:
Ekstraomkostningerne netto ved opgr
Page 90 and 91:
4.4.1. GårdanlægSom beskrevet i s
Page 92 and 93:
De totale driftsøkonomiske resulta
Page 94 and 95:
Tabel 4.29 Beregnet produktionspris
Page 96 and 97:
De totale driftsøkonomiske resulta
Page 98 and 99:
I forhold til type og sammensætnin
Page 100 and 101:
Det fremgår af figur 4.3, at de pl
Page 102 and 103:
Transportomkostningerne pr. m 3 met
Page 104 and 105:
Kapitel 5. Samfundsøkonomiske anal
Page 106 and 107:
1) Trekantstabet: Opstår ved, at e
Page 108 and 109:
5.2. Omkostninger, sideeffekter og
Page 110 and 111:
Tabel 5.5 viser værdien af de samf
Page 112 and 113:
ionaturgassen erstatter. CO 2 -gevi
Page 114 and 115:
5.3. Samfundsøkonomiske følsomhed
Page 116 and 117:
I scenarie 5 anvendes udelukkende e
Page 118 and 119:
Tabel 5.13 Scenarie 8 - realprisudv
Page 120 and 121:
Tabel 5.16 Scenarie 13 & 14 - Aftag
Page 122 and 123:
Tabel 5.19 Samfundsøkonomiske resu
Page 124 and 125:
Tabel 5.21 Oversigt over analyser a
Page 126 and 127:
5.4. Sammenligning med andre analys
Page 128 and 129:
Den sidste store forskel er, at DCE
Page 130 and 131:
Der er således en række forudsæt
Page 132 and 133:
Det synes sandsynligt, at der fremo
Page 134 and 135:
SummaryIn the mid 1990’s, the inc
Page 136 and 137:
Based on background data, a Case 20
Page 138 and 139:
If the plants still were able to ge
Page 140 and 141:
The CO 2 reduction of Case 2012 is
Page 142 and 143:
LitteraturlisteAarhus Universitet (
Page 144 and 145:
Dubgaard, A., Laugesen, F.M., Ståh
Page 146 and 147:
Hjort-Gregersen, K. (2003). Økonom
Page 148 and 149:
Lemvig biogas (2012). Ønsker du at
Page 150 and 151:
SABAP (2011). Promotion of biogas p
show all

Se rapporten her - Sickpigs.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?