Rækken i alt er baseret på 50 % støtte I og 50 % støtte II og ingen gasbonus. Støtten beregnes således, at et anlæg på750 kW først får tillæg op til 150 kW, så en del fra 150-500 kW osv. Alle anlæg får således andel i det høje tilskud,hvilket øger det gennemsnitlige tilskud, da det er et vægtet gennemsnit.Analysen viser også, at fordi støtten gives til ineffektive anlæg, blev der i 2009 givet 1,64 kr. pr.kWh, mens man kun har behøvet at give 0,75 kr. pr. kWh til større effektive anlæg, som så omvendtbruger meget majs. Støtteniveauet falder med 2 % pr. år.Konsekvensen af den store majsandel i input til biogasproduktionen har været, at der i nogleområder er konkurrence mellem kvægproducenter og biogasproducenter om arealer til dyrkning afmajs, og det har presset jordprisen op. Majsdyrkningen i Slesvig-Holsten dækker op til 25 % aflandbrugsarealet. Det vurderes, at efterspørgslen efter majs i Danmark til biogas i Tyskland ikkebliver øget fremover grundet den lavere støtte i det nye forlig.Tyske analyser indikerer, at biogasanlæggene kan betale fra 230-330 kr. pr. ton majs, hvilket er tætpå det tal på 300 kr. pr. ton, som anvendes i denne rapport (Delzeit, 2012). Den nye regulering(EEG 2012) vil betyde, at støtten til biogas i Tyskland vil falde fra 2012 til 2021, og det måformodes, at omkostningen målt i forhold til CO 2 -reduktionen også vil falde.De politiske rammer styrer således i høj grad, hvilke og hvor mange anlæg der etableres. Detskønnes, at støtten set i forhold til drivhusgasreduktionen er relativt højere i Tyskland end iDanmark, da de anlæg, der støttes, ikke fortrænger alternativ varmeproduktion eller fjerner retmeget metan fra husdyrgødning.Tyske analyser underbygger denne konklusion, idet de anfører, at en støtte, der sigter mod majs ogudelukkende elproduktion, ikke er effektiv, da det giver for høje omkostninger pr. ton CO 2 , derfortrænges (Scholz et al., 2011). Omkostningen for CO 2 -reduktion er således angivet til 1.500-2.250kr. pr. ton CO 2 -ækv. i nogle analyser, mens andre taler om et interval på 2.175-8.250 kr. pr. tonCO 2 -ækv. (SABAP, 2011 and Scholz et al., 2011).Konklusionen er derfor, at støtten til store biogasfællesanlæg, der sælger biogas til kraftvarme, harværet på samme niveau i Danmark som i Tyskland, men støtteniveauet til gårdanlæg i Tyskland harværet meget højere end for tilsvarende anlæg i Danmark. Omlægningen af det tyske støttesystem i50
2012 rykker ikke på denne konklusion, men vil nok betyde, at fremtidens tyske anlæg vil blivebaseret på under 60 % majs. Der forventes færre anlæg i fremtiden, og mange vil nok være ligeunder 500 kW, svarende til et større tysk gårdanlæg.Analyser tyder på, at CO 2 -reduktionsomkostningen målt som støtte i forhold til CO 2 -reduktionen errelativt høj med den støttepolitik, der er implementeret i Tyskland – både i kraft af høj støttesats (kr.pr. kWh), og fordi anvendelse af majs giver en lavere CO 2 -reduktion pr. ton, end anvendelse afhusdyrgødningen gør.3.6. Opgradering af biogas til bionaturgasFormålet med opgradering af biogas til naturgasnettet er at opnå større afsætningsmæssigfleksibilitet og bedre ressourceudnyttelse. Man vil således kunne undgå situationer, hvor varmen fraelproduktionen på biogasfyrede kraftvarmeværker ikke i fuldt omfang kan afsættes pga. begrænsedelokale anvendelsesmuligheder – fx om sommeren. En anden fordel af direkte adgang tilnaturgasnettet er konkurrencemæssig, idet man undgår, at lokale kraftvarmeselskaber opnår enmonopsonlignende position som eneaftagere af biogas fra biogasproducenter i et område.Infrastrukturen kan beskrives som en ”hård” og en ”blød” del. Den hårde del omfatter, hvor gassenfysisk håndteres: transmissionsnet, fordelingsnet, distributionsnet, M/R-stationer (måle- ogregulatorstationer), gaslagre m.m.Den bløde del omfatter lovgivning, regler og økonomi m.m. Hvad angår den hårde del, skal manfinde ud af, hvor og hvordan den producerede bionaturgas kommer på naturgasnettet. I den blødedel skal man bl.a. finde ud af, hvem der vil købe bionaturgassen og til hvilken pris.Nationalt er der tre naturgasselskaber (Naturgas Fyn, Dong Energy og HMN Naturgas), samtEnerginet.<strong>dk</strong>, der kan være mulige købere af gas. De er organiseret i forsyningsselskaber, der stårfor det fysiske, men de kan også have et handelsselskab, der står for køb og salg af gas. Ud overdem er der en lang række individuelle købere og handelsselskaber, som også fungerer i markedet.Ved salg af bionaturgas skal den pågældende sælger oprettes som bionaturgassælger, hvorefterve<strong>dk</strong>ommende sælger gassen videre til en transportkunde, der agerer i markedet.51
- Page 3 and 4: IndholdsfortegnelseINDHOLDSFORTEGNE
- Page 5 and 6: ForordNaturErhvervstyrelsen anmoded
- Page 7 and 8: I den efterfølgende diskussion af
- Page 9 and 10: således omkostningerne fra 4,7 til
- Page 11 and 12: I den samfundsøkonomiske analyse o
- Page 13 and 14: Den samfundsøkonomiske omkostning
- Page 15 and 16: indgå for både at øge gasprodukt
- Page 17 and 18: Kapitel 2. Biogasanlæggenes udgang
- Page 19 and 20: Hvad angår aflønning, er der sjæ
- Page 21 and 22: Tabel. 2.2 Input og produktion af b
- Page 23 and 24: gylle end leverandørerne til de mi
- Page 25 and 26: indgår i datagrundlaget, da der i
- Page 27 and 28: forhold til den behandlede mængde
- Page 29 and 30: GaspotentialeDer har været nogen u
- Page 31 and 32: Kapitel 3. Rammevilkår for biogasp
- Page 33 and 34: forpligtiger sig til at levere og m
- Page 35: Det er tidligere antaget, at fordel
- Page 38 and 39: 6.000 m 3 biogas pr. ha, hvor Larse
- Page 40 and 41: Det vurderes overordnet, at metanin
- Page 42 and 43: Som det fremgår af tabel 3.2, forv
- Page 44 and 45: Figur 3.1 Udviklingen i olie og nat
- Page 46 and 47: ved motordrift beregnes som følger
- Page 48 and 49: Der kan således væretab ved anven
- Page 50 and 51: Vurderingen af dette kan opdeles i
- Page 54 and 55: Figur 3.4 Transmissions- og fordeli
- Page 56 and 57: drivmiddel i biler, da de i kraft a
- Page 58 and 59: Investeringen i rør og kompressor
- Page 60 and 61: Figur 3.5 Eksisterende biogasanlæg
- Page 62 and 63: Figur 3.6 Mulig placering af biogas
- Page 64 and 65: For en række andre anlæg ser forh
- Page 66 and 67: gyllemængder består af 46 % kvæg
- Page 68 and 69: manglende efterspørgsel efter varm
- Page 70 and 71: Tabel 4.5 ElforbrugEnhederStrømfor
- Page 72 and 73: Det antages yderligere, at det er p
- Page 74 and 75: Tabel 4.9 Gylletransportomkostninge
- Page 76 and 77: Tabel 4.12 repræsenterer de årlig
- Page 78 and 79: investorer er villige til at løbe.
- Page 80 and 81: Dybstrøelse 0 0 0 22 0 0 0 0 0 0 0
- Page 82 and 83: anlæg på 500 tons pr. dag. Såfre
- Page 84 and 85: Tabel 4.19 Scenarie 6 - LånerenteS
- Page 86 and 87: iogasleverance til lokale kraftvarm
- Page 88 and 89: Ekstraomkostningerne netto ved opgr
- Page 90 and 91: 4.4.1. GårdanlægSom beskrevet i s
- Page 92 and 93: De totale driftsøkonomiske resulta
- Page 94 and 95: Tabel 4.29 Beregnet produktionspris
- Page 96 and 97: De totale driftsøkonomiske resulta
- Page 98 and 99: I forhold til type og sammensætnin
- Page 100 and 101: Det fremgår af figur 4.3, at de pl
- Page 102 and 103:
Transportomkostningerne pr. m 3 met
- Page 104 and 105:
Kapitel 5. Samfundsøkonomiske anal
- Page 106 and 107:
1) Trekantstabet: Opstår ved, at e
- Page 108 and 109:
5.2. Omkostninger, sideeffekter og
- Page 110 and 111:
Tabel 5.5 viser værdien af de samf
- Page 112 and 113:
ionaturgassen erstatter. CO 2 -gevi
- Page 114 and 115:
5.3. Samfundsøkonomiske følsomhed
- Page 116 and 117:
I scenarie 5 anvendes udelukkende e
- Page 118 and 119:
Tabel 5.13 Scenarie 8 - realprisudv
- Page 120 and 121:
Tabel 5.16 Scenarie 13 & 14 - Aftag
- Page 122 and 123:
Tabel 5.19 Samfundsøkonomiske resu
- Page 124 and 125:
Tabel 5.21 Oversigt over analyser a
- Page 126 and 127:
5.4. Sammenligning med andre analys
- Page 128 and 129:
Den sidste store forskel er, at DCE
- Page 130 and 131:
Der er således en række forudsæt
- Page 132 and 133:
Det synes sandsynligt, at der fremo
- Page 134 and 135:
SummaryIn the mid 1990’s, the inc
- Page 136 and 137:
Based on background data, a Case 20
- Page 138 and 139:
If the plants still were able to ge
- Page 140 and 141:
The CO 2 reduction of Case 2012 is
- Page 142 and 143:
LitteraturlisteAarhus Universitet (
- Page 144 and 145:
Dubgaard, A., Laugesen, F.M., Ståh
- Page 146 and 147:
Hjort-Gregersen, K. (2003). Økonom
- Page 148 and 149:
Lemvig biogas (2012). Ønsker du at
- Page 150 and 151:
SABAP (2011). Promotion of biogas p