Tabel 5.5 viser værdien af de samfundsøkonomiske sideeffekter forbundet med biogasproduktion.Afgasning af gylle antages at medføre reduceret kvælstofudvaskning. Effekten i form af reduceretudvaskning fra rodzonen udgør 0,11 kg N pr. ton gylle (Olesen et al., 2013). Mindrekvælstofudledning repræsenterer en samfundsmæssig gevinst gennem reduktion af negativeeksternaliteter. Den budgetmæssige værdi af reduceret kvælstofudvaskning er opgjort til 40 kr. pr.kg N (svarende til 54 kr. pr. kg N i samfundsøkonomisk gevinst). Ved en reduktion i udvaskningenpå 0,11 kg N pr. ton gylle betyder det en sidegevinst på. 3,1 kr. pr. ton bagvedliggende afgassetgylle. Årligt opnås der derved en samfundsøkonomisk gevinst på 2,8 mio. kr. som følge af reduceretkvælstofudledning. Ved en øget skyggepris for N som anvendt i Dubgaard et al. (2013) øges densamfundsmæssige værdi.Foruden gevinsten ved reduceret kvælstofudledning er der også en sideeffekt med negativsamfundsøkonomisk påvirkning. Ved skift fra naturgas til biogas øges udledningen af NO x , hvilketmedfører et samfundsøkonomisk tab til en værdi af 0,5 mio. kr. pr. år.Tabel 5.5 Samfundsøkonomisk værdi af biogasgenererede sideeffekterMio. kr. pr.årKr. pr. toninputKr. pr. m 3biogasKr. pr. m 3metanGevinst,kvælstofudvaskningsreduk. 2,8 11,0 0,2 0,3Skadesomk. ved øget NO x ‐udslip 0,5 2,1 0,0 0,1Samlet værdi af sideeffekter 2,3 9,0 0,2 0,3Kilde: Egne beregninger og Dubgaard (2013).Der er i tidligere analyser inkluderet en værdi af reduceret lugtpåvirkning. I denne rapport ertilgangen, at værdisætning kræver, at der er et nationalt mål, og at de virkemidler, der indgår, giveren ide om, hvad samfundet vil betale for at reducere dette. Da der ikke er et nationalt mål i relationtil lugt, er der ikke beregnet nogen skyggepris. I tidligere analyser (Nielsen et al., 2002) ermeromkostningen til nedfældning brugt som et estimat for gevinsten ved en lavere lugtpåvirkning.Denne gevinst ville i dag ligge på ca. 5 kr. pr. ton, men ville ikke omfatte den fulde mængde, da deri dag i udgangssituationen er et krav om nedfældning på sorte marker. Gevinsten ville således være108
noget lavere end ca. 1 mio. kr., hvis alle 200.000 tons gylle indgik i beregningen. En eventuelnegativ effekt af lugtpåvirkning fra biogasanlæg indgår heller ikke.Et andet aspekt er beskæftigelsen direkte knyttet til opførelse og drift af biogasanlæg. Landbrug &Fødevarer har således anslået, at en opfyldelse af målet om 50 % udnyttelse af husdyrgødning ibiogasanlæg vil betyde over 1.000 arbejdspladser i relation til anlægsinvesteringerne og op til 1.000arbejdspladser i relation til den løbende drift. Dette aspekt er ikke indregnet i denne analyse jf.nedenstående.Af andre afledte effekter kan nævnes indirekte fordele for den animalske produktion, hvormiljøbelastningen reduceres gennem muligheden for at få afgasset gyllen. Hvis miljøbelastningenskulle reduceres tilsvarende gennem andre tiltag, kunne det medføre en reduktion ihusdyrproduktionens størrelse. Mindre husdyrproduktion ville betyde tab af arbejdspladser ilandbrugets primærsektor og tilknyttede sektorer. De foreliggende økonomiske analyser afbiogasproduktionen inddrager ikke dette aspekt. Analyserne bygger på den generelle antagelse, atder (på sigt) vil være alternative beskæftigelsesmuligheder for arbejdskraft, som frigøres i fxlandbruget og dets følgeerhverv. Denne tilgang er i overensstemmelse med Finansministerietsvejledning for samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger (Finansministeriet, 1999). I dennuværende lavkonjunktur er mulighederne for at øge beskæftigelsen i andre sektorer dog begrænset– i det mindste på kort sigt. Det gælder specielt i u<strong>dk</strong>antsområder, hvor landbrugsproduktion oftehar relativt stor betydning for beskæftigelsen. Der kan således argumenteres for, atbeskæftigelseseffekter bør indgå i en samfundsøkonomisk vurdering af biogasproduktionen. På denanden side er det vanskeligt at estimere nettoeffekten på beskæftigelsen, da det samlede aktivitetsogbeskæftigelsesniveau i økonomien reguleres gennem makroøkonomiske tiltag (op. cit.). Dennuværende beskæftigelsessituation kan derfor ikke projekteres vilkårligt ud i fremtiden.Tabel 5.6 viser de drivhusgasreduktioner, som relateres til afgasning af biomasse. Hver type afbiomasse genererer forskellige størrelser drivhusgasreduktioner. Den første typedrivhusgasudledning, som reduceres, er CO 2 i forbindelse med substitutionen af naturgas. Vedafgasning af gylle reduceres ydermere emissionerne af lattergas og metan som vist i tabellen.Derimod mindskes kulstoflagringen i jorden (i beskedent omfang) ved afgasning af gylle, hvilkettæller negativt i drivhusgasreduktionsregnskabet. Et andet aspekt er, hvilke typer energi109
- Page 3 and 4:
IndholdsfortegnelseINDHOLDSFORTEGNE
- Page 5 and 6:
ForordNaturErhvervstyrelsen anmoded
- Page 7 and 8:
I den efterfølgende diskussion af
- Page 9 and 10:
således omkostningerne fra 4,7 til
- Page 11 and 12:
I den samfundsøkonomiske analyse o
- Page 13 and 14:
Den samfundsøkonomiske omkostning
- Page 15 and 16:
indgå for både at øge gasprodukt
- Page 17 and 18:
Kapitel 2. Biogasanlæggenes udgang
- Page 19 and 20:
Hvad angår aflønning, er der sjæ
- Page 21 and 22:
Tabel. 2.2 Input og produktion af b
- Page 23 and 24:
gylle end leverandørerne til de mi
- Page 25 and 26:
indgår i datagrundlaget, da der i
- Page 27 and 28:
forhold til den behandlede mængde
- Page 29 and 30:
GaspotentialeDer har været nogen u
- Page 31 and 32:
Kapitel 3. Rammevilkår for biogasp
- Page 33 and 34:
forpligtiger sig til at levere og m
- Page 35:
Det er tidligere antaget, at fordel
- Page 38 and 39:
6.000 m 3 biogas pr. ha, hvor Larse
- Page 40 and 41:
Det vurderes overordnet, at metanin
- Page 42 and 43:
Som det fremgår af tabel 3.2, forv
- Page 44 and 45:
Figur 3.1 Udviklingen i olie og nat
- Page 46 and 47:
ved motordrift beregnes som følger
- Page 48 and 49:
Der kan således væretab ved anven
- Page 50 and 51:
Vurderingen af dette kan opdeles i
- Page 52 and 53:
Rækken i alt er baseret på 50 % s
- Page 54 and 55:
Figur 3.4 Transmissions- og fordeli
- Page 56 and 57:
drivmiddel i biler, da de i kraft a
- Page 58 and 59:
Investeringen i rør og kompressor
- Page 60 and 61: Figur 3.5 Eksisterende biogasanlæg
- Page 62 and 63: Figur 3.6 Mulig placering af biogas
- Page 64 and 65: For en række andre anlæg ser forh
- Page 66 and 67: gyllemængder består af 46 % kvæg
- Page 68 and 69: manglende efterspørgsel efter varm
- Page 70 and 71: Tabel 4.5 ElforbrugEnhederStrømfor
- Page 72 and 73: Det antages yderligere, at det er p
- Page 74 and 75: Tabel 4.9 Gylletransportomkostninge
- Page 76 and 77: Tabel 4.12 repræsenterer de årlig
- Page 78 and 79: investorer er villige til at løbe.
- Page 80 and 81: Dybstrøelse 0 0 0 22 0 0 0 0 0 0 0
- Page 82 and 83: anlæg på 500 tons pr. dag. Såfre
- Page 84 and 85: Tabel 4.19 Scenarie 6 - LånerenteS
- Page 86 and 87: iogasleverance til lokale kraftvarm
- Page 88 and 89: Ekstraomkostningerne netto ved opgr
- Page 90 and 91: 4.4.1. GårdanlægSom beskrevet i s
- Page 92 and 93: De totale driftsøkonomiske resulta
- Page 94 and 95: Tabel 4.29 Beregnet produktionspris
- Page 96 and 97: De totale driftsøkonomiske resulta
- Page 98 and 99: I forhold til type og sammensætnin
- Page 100 and 101: Det fremgår af figur 4.3, at de pl
- Page 102 and 103: Transportomkostningerne pr. m 3 met
- Page 104 and 105: Kapitel 5. Samfundsøkonomiske anal
- Page 106 and 107: 1) Trekantstabet: Opstår ved, at e
- Page 108 and 109: 5.2. Omkostninger, sideeffekter og
- Page 112 and 113: ionaturgassen erstatter. CO 2 -gevi
- Page 114 and 115: 5.3. Samfundsøkonomiske følsomhed
- Page 116 and 117: I scenarie 5 anvendes udelukkende e
- Page 118 and 119: Tabel 5.13 Scenarie 8 - realprisudv
- Page 120 and 121: Tabel 5.16 Scenarie 13 & 14 - Aftag
- Page 122 and 123: Tabel 5.19 Samfundsøkonomiske resu
- Page 124 and 125: Tabel 5.21 Oversigt over analyser a
- Page 126 and 127: 5.4. Sammenligning med andre analys
- Page 128 and 129: Den sidste store forskel er, at DCE
- Page 130 and 131: Der er således en række forudsæt
- Page 132 and 133: Det synes sandsynligt, at der fremo
- Page 134 and 135: SummaryIn the mid 1990’s, the inc
- Page 136 and 137: Based on background data, a Case 20
- Page 138 and 139: If the plants still were able to ge
- Page 140 and 141: The CO 2 reduction of Case 2012 is
- Page 142 and 143: LitteraturlisteAarhus Universitet (
- Page 144 and 145: Dubgaard, A., Laugesen, F.M., Ståh
- Page 146 and 147: Hjort-Gregersen, K. (2003). Økonom
- Page 148 and 149: Lemvig biogas (2012). Ønsker du at
- Page 150 and 151: SABAP (2011). Promotion of biogas p