Der er således en række forudsætninger, der er baggrunden for den højere samfundsøkonomiskeomkostning, og nogle af disse beregningsmæssige antagelser vil også påvirkereduktionsomkostningerne i andre sektorer. Det vurderes, at de beregningstekniske ændringer alenehar øget omkostningerne med ca. 450 kr. pr. ton CO 2 (Dubgaard et al., 2013), hvilket er enbetragtelig forskel. Dertil kommer køb af fiberfraktionen, der øger omkostningerne med 200 kr. pr.ton CO 2 , mens den øgede støtte på 36 kr. pr. GJ kun øger skyggeprisen med ca. 50 kr. pr. ton CO 2 .Biogassens omkostningseffektivitet set som et klimavirkemiddel er derfor ikke nødvendigvisforringet med den samlede stigning i de samfundsøkonomiske omkostninger for biogas, idetvirkemidlernes konkurrenceevne afhænger af omkostningerne i andre sektorer.<strong>Se</strong>t i forhold til de tyske samfundsomkostninger angivet i afsnit 3.5. på over 1.500 kr. pr. ton CO 2 ,vurderes de danske samfundsomkostninger, selv med den nye danske energiaftale, som værendebetydelig lavere end samfundsomkostningerne ved den nye tyske ordning fra 2012. I dennevurdering indgår, at der i de tyske analyser ikke indgår opskrivninger i form af nettoafgiftsfaktor(35 %) og skatteforvridningstab (20 %).I analyser for NaturErhvervsstyrelsen og Energistyrelsen i forhold til klimaplanen ergrundlæggende anvendt de samme forudsætninger som ovenfor. Dog er der senest i juni 2013 igensket ændringer i de anvendte forudsætninger, således at der nu i forhold til klimaarbejdet anvendesen rente på 4 % og en nettoafgiftsfaktor på 32,5 %. Denne ændring er sket, efter at nærværendeberegninger var afsluttet, men fremgår af Dubgaard et al., (2013).128
Kapitel 6. Afsluttende diskussionDer er med energiforliget i 2012 lagt nogle økonomiske rammer, der gør, at de økonomiskeperspektiver omkring biogasproduktion nu er bedre, end de har været i mange år. Der er en rækkeforhold, der kan påvirke det driftsøkonomiske resultat i op- eller nedadgående retning.Langt hovedparten af råvareinputtet til fremtidens biogasanlæg forventes at være husdyrgødning, ogdet er centralt for biogasproduktionen, hvilken type og tørstofindhold der modtages. Rapportenviser, at de nye anlæg skal sikre sig, at der leveres husdyrgødning med et højt tørstofindhold.Produktionsomkostningerne er vurdereret til omkring 4,5-5,5 kr. pr. m 3 metan, der produceressvarende til en omkostning på 125-155 kr. pr. GJ, der produceres. <strong>Se</strong>t i forhold til den gasmængde,der sælges (81 %), er omkostningerne ca. 5,4-6,6 kr. pr. Nm 3 eller 150-185 kr. pr. Nm 3 .Ud over gylle kan fiberfraktioner, majs og dybstrøelse anvendes til at øge gasudbyttet pr. ton.Rapporten peger på, at øget anvendelse af dybstrøelse har en række fordele. Hvis der leveresdybstrøelse uden en merpris, kan det både drifts- og samfundsøkonomisk være en stor fordel.Imidlertid kan tilgængeligheden af dybstrøelsen være et problem. Majs øger også gasproduktionen,men til omkostninger omkring eller over 300 kr. pr. ton er det ikke nogen klar driftsøkonomiskfordel. Samfundsøkonomisk er majs ikke at fortrække, idet den fortrængte mængde CO 2 er lavereend ved fiber eller dybstrøelse. En anden vej vil være at reducere energitabet, ved atbiogasanlæggene med brug af dybstrøelse og fiber overvejer at øge energiproduktionen omvinteren.Opgradering af biogas til bionaturgas vil betyde meromkostninger, men også øgetafsætningssikkerhed. Hvorvidt det er fordelagtigt at opgradere til bionaturgas, afhænger en del afalternativet. Det bedste resultat fås ved afsætning til kraftvarme med fuld udnyttelse af varmen åretrundt. Men lav varmepris om sommeren kan betyde, at opgradering og salg til naturgasselskaber,der gerne vil undgå at købe CO 2 -kvoter, er lige så fordelagtigt. Der mangler dog fortsat erfaringer ipraksis omkring valg af opgraderingsanlæg, valg af tilkoblingssted og trykforøgelse(komprimering).129
- Page 3 and 4:
IndholdsfortegnelseINDHOLDSFORTEGNE
- Page 5 and 6:
ForordNaturErhvervstyrelsen anmoded
- Page 7 and 8:
I den efterfølgende diskussion af
- Page 9 and 10:
således omkostningerne fra 4,7 til
- Page 11 and 12:
I den samfundsøkonomiske analyse o
- Page 13 and 14:
Den samfundsøkonomiske omkostning
- Page 15 and 16:
indgå for både at øge gasprodukt
- Page 17 and 18:
Kapitel 2. Biogasanlæggenes udgang
- Page 19 and 20:
Hvad angår aflønning, er der sjæ
- Page 21 and 22:
Tabel. 2.2 Input og produktion af b
- Page 23 and 24:
gylle end leverandørerne til de mi
- Page 25 and 26:
indgår i datagrundlaget, da der i
- Page 27 and 28:
forhold til den behandlede mængde
- Page 29 and 30:
GaspotentialeDer har været nogen u
- Page 31 and 32:
Kapitel 3. Rammevilkår for biogasp
- Page 33 and 34:
forpligtiger sig til at levere og m
- Page 35:
Det er tidligere antaget, at fordel
- Page 38 and 39:
6.000 m 3 biogas pr. ha, hvor Larse
- Page 40 and 41:
Det vurderes overordnet, at metanin
- Page 42 and 43:
Som det fremgår af tabel 3.2, forv
- Page 44 and 45:
Figur 3.1 Udviklingen i olie og nat
- Page 46 and 47:
ved motordrift beregnes som følger
- Page 48 and 49:
Der kan således væretab ved anven
- Page 50 and 51:
Vurderingen af dette kan opdeles i
- Page 52 and 53:
Rækken i alt er baseret på 50 % s
- Page 54 and 55:
Figur 3.4 Transmissions- og fordeli
- Page 56 and 57:
drivmiddel i biler, da de i kraft a
- Page 58 and 59:
Investeringen i rør og kompressor
- Page 60 and 61:
Figur 3.5 Eksisterende biogasanlæg
- Page 62 and 63:
Figur 3.6 Mulig placering af biogas
- Page 64 and 65:
For en række andre anlæg ser forh
- Page 66 and 67:
gyllemængder består af 46 % kvæg
- Page 68 and 69:
manglende efterspørgsel efter varm
- Page 70 and 71:
Tabel 4.5 ElforbrugEnhederStrømfor
- Page 72 and 73:
Det antages yderligere, at det er p
- Page 74 and 75:
Tabel 4.9 Gylletransportomkostninge
- Page 76 and 77:
Tabel 4.12 repræsenterer de årlig
- Page 78 and 79:
investorer er villige til at løbe.
- Page 80 and 81: Dybstrøelse 0 0 0 22 0 0 0 0 0 0 0
- Page 82 and 83: anlæg på 500 tons pr. dag. Såfre
- Page 84 and 85: Tabel 4.19 Scenarie 6 - LånerenteS
- Page 86 and 87: iogasleverance til lokale kraftvarm
- Page 88 and 89: Ekstraomkostningerne netto ved opgr
- Page 90 and 91: 4.4.1. GårdanlægSom beskrevet i s
- Page 92 and 93: De totale driftsøkonomiske resulta
- Page 94 and 95: Tabel 4.29 Beregnet produktionspris
- Page 96 and 97: De totale driftsøkonomiske resulta
- Page 98 and 99: I forhold til type og sammensætnin
- Page 100 and 101: Det fremgår af figur 4.3, at de pl
- Page 102 and 103: Transportomkostningerne pr. m 3 met
- Page 104 and 105: Kapitel 5. Samfundsøkonomiske anal
- Page 106 and 107: 1) Trekantstabet: Opstår ved, at e
- Page 108 and 109: 5.2. Omkostninger, sideeffekter og
- Page 110 and 111: Tabel 5.5 viser værdien af de samf
- Page 112 and 113: ionaturgassen erstatter. CO 2 -gevi
- Page 114 and 115: 5.3. Samfundsøkonomiske følsomhed
- Page 116 and 117: I scenarie 5 anvendes udelukkende e
- Page 118 and 119: Tabel 5.13 Scenarie 8 - realprisudv
- Page 120 and 121: Tabel 5.16 Scenarie 13 & 14 - Aftag
- Page 122 and 123: Tabel 5.19 Samfundsøkonomiske resu
- Page 124 and 125: Tabel 5.21 Oversigt over analyser a
- Page 126 and 127: 5.4. Sammenligning med andre analys
- Page 128 and 129: Den sidste store forskel er, at DCE
- Page 132 and 133: Det synes sandsynligt, at der fremo
- Page 134 and 135: SummaryIn the mid 1990’s, the inc
- Page 136 and 137: Based on background data, a Case 20
- Page 138 and 139: If the plants still were able to ge
- Page 140 and 141: The CO 2 reduction of Case 2012 is
- Page 142 and 143: LitteraturlisteAarhus Universitet (
- Page 144 and 145: Dubgaard, A., Laugesen, F.M., Ståh
- Page 146 and 147: Hjort-Gregersen, K. (2003). Økonom
- Page 148 and 149: Lemvig biogas (2012). Ønsker du at
- Page 150 and 151: SABAP (2011). Promotion of biogas p