drivmiddel i biler, da de i kraft af van<strong>dk</strong>raft har billig el. Ved opgraderingen renses biogassen (svovlog vand fjernes), og indholdet af CO 2 reduceres, så indholdet af metan udgør minimum 97,3 %.Derved overholdes krav i gasreglementet til wobbe-indekset (kravet er 50,8 MJ pr. m 3 ). Wobbeindeksetbruges til at sammenligne brændværdien af forskellige gasser.Den opgraderede biogas vil typisk have en lavere brændværdi end naturgassen, da den indeholderandre kulbrinter end metan. For at gasselskaberne kan overholde nøjagtighedskravene til afregningaf gassen i det tilførte net, kan der stilles krav om yderligere måling af brændværdi i nettet, merehensigtsmæssigt valg af tilslutningssted eller tilsætning af propan for at øge brændværdien.Dong Energy etablerede det første anlæg, der tilførte biogas til naturgasnettet i 2011 i Fredericia,baseret på biogas fra et centralrenseanlæg. Der har været en længere in<strong>dk</strong>øringsperiode endforventet, men der er opnået værdifuld viden. Det påpeges i den forbindelse, at der er behov for atafklare forhold omkring propantilsætning (Dong Energy, 2012).Hvis gassen afsættes til fordelingsnettet, skal trykket være på mellem 19-50 bar, hvorfor der vilvære omkostninger forbundet med at foretage trykøgning, da trykket, når det forladerbiogasanlægget, er 1 bar. Den letteste løsning vil være afsætning til det lokale distributionsnet,hvor trykket højst er 7 bar. Dette vil reducere omkostninger ved tilslutning, men der kan <strong>her</strong> væreen mindre risiko for, at ikke alt biogasproduktionen kan afsættes hele tiden, hvorfor placeringenskal vælges med omhu, da gassen ellers skal afbrændes (flares). Omvendt kunne det tænkes, atnogle M/R-stationer ombygges, så gassen kan passere begge veje.Hvis biogasanlæg kan placeres nær M/R-stationer, kan det reducere omkostningerne vedopgradering, da man <strong>her</strong> præcist måler gasindholdet og kan justere for dette.Der findes flere teknologier, som kan bruges til opgradering, bl.a. PSA (Pressure SwingAdsorption), vandskrubbeanlæg og aminanlæg. El-energiforbruget ved opgraderingen er ca. 4 % afenergien i biogassen ved de to første metoder. Der kan være et tab af metan fra både PSA ogvandskrubbeanlæg på 1-3 %, mens aminanlægget har et lavere metantab (Johansen, 2013).54
PSA-anlægget udnytter, at kuldioxid i langt højere grad end metan vil absorberes på en overfladeunder tryk. Det absorberende materiale er oftest aktivt kul (Jensen, 2009). Vandskrubberenudnytter, at kuldioxid har en højere opløselighed i vand end metan. PSA-anlægget kræver alene el,mens der til vandskrubberen også kræves vand. I aminanlægget vandskes gassen i en vandigopløsning, der indeholder amin, der er en ugiftig og nedbrydelig væske. Processen er trykløs, menkræver varme.Aminanlægget er udviklet af Ammongas og afprøvet på Hashøj Biogas (Ammongas, 2013). Gassenfra biogasanlægget afsættes til Hashøj Kraftvarme via en biogasledning mellem biogasanlægget ogkraftvarmeværket. I takt med at biogasproduktionen er øget, er der opstået kapacitetsbegrænsning igasledningen. Formålet med opgraderingsanlægget er derfor i første omgang ikke at afsættebiogassen via naturgasnettet, men at fjerne CO 2 fra biogassen for derved at reducere mængden afgas, som skal transporteres, og dermed eliminere kapacitetsproblemet. Anlægget kan opgraderebiogasgas med 37 % CO 2 til 99 % ren metan uden noget tab af metan til atmosfæren.Det vurderes, at omkostningerne ved PSA (Pressure Swing Adsorption) og trykvandsvask er påsamme niveau. Prisen ligger på 1,13 kr. pr. m 3 opgraderet metan ved PSA og 1,1 kr. vedvandskrubbeanlæg (Jensen, 2009). Uden propantilsætning reduceres omkostningerne med 0,22 kr.pr. m 3 metan til 0,91 (Jensen, 2009).Det er i ovennævnte analyse antaget, at opgraderingsanlægget behandler 500 m 3 rå biogas pr. time.Det svarer til at modtage biogas fra et anlæg, der årligt producerer 3-4 mio. m 3 biogas, svarende tilhalvdelen af produktionen i Case 2012. Det vurderes af Dansk Gascenter, at anlæg over 1.000 Nm 3pr. time har opnået langt de fleste størrelsesøkonomiske fordele (Jensen, 2009). Dette svarer til 6mio. m 3 N pr. år, hvilket er lidt mindre end produktionen i Case 2012-anlægget.En anden analyse af omkostningerne ved opgradering viser, at omkostningerne udgør 0,94-1,29 kr.m 3 metan alt efter situation inkl. trykudligning og rørlægning, som ikke var indeholdt i ovennævnteanalyse. De laveste omkostninger findes med brug af aminskrubberen, mens den næstbilligste erPSA (Johansen, 2013). Analysen viser endvidere, at det kan være økonomisk fordelagtigt på engiven lokalitet at trykudligne til fx 40 bar for at sikre sig fuldafsætning, fremfor at betale laveretilslutningsomkostninger og så risikere at skulle afbrænde en del af den opgraderede biogas, når derikke er afsætning. Det er vigtigt, at der skabes nogle rammevilkår, så dette ikke sker.55
- Page 3 and 4:
IndholdsfortegnelseINDHOLDSFORTEGNE
- Page 5 and 6: ForordNaturErhvervstyrelsen anmoded
- Page 7 and 8: I den efterfølgende diskussion af
- Page 9 and 10: således omkostningerne fra 4,7 til
- Page 11 and 12: I den samfundsøkonomiske analyse o
- Page 13 and 14: Den samfundsøkonomiske omkostning
- Page 15 and 16: indgå for både at øge gasprodukt
- Page 17 and 18: Kapitel 2. Biogasanlæggenes udgang
- Page 19 and 20: Hvad angår aflønning, er der sjæ
- Page 21 and 22: Tabel. 2.2 Input og produktion af b
- Page 23 and 24: gylle end leverandørerne til de mi
- Page 25 and 26: indgår i datagrundlaget, da der i
- Page 27 and 28: forhold til den behandlede mængde
- Page 29 and 30: GaspotentialeDer har været nogen u
- Page 31 and 32: Kapitel 3. Rammevilkår for biogasp
- Page 33 and 34: forpligtiger sig til at levere og m
- Page 35: Det er tidligere antaget, at fordel
- Page 38 and 39: 6.000 m 3 biogas pr. ha, hvor Larse
- Page 40 and 41: Det vurderes overordnet, at metanin
- Page 42 and 43: Som det fremgår af tabel 3.2, forv
- Page 44 and 45: Figur 3.1 Udviklingen i olie og nat
- Page 46 and 47: ved motordrift beregnes som følger
- Page 48 and 49: Der kan således væretab ved anven
- Page 50 and 51: Vurderingen af dette kan opdeles i
- Page 52 and 53: Rækken i alt er baseret på 50 % s
- Page 54 and 55: Figur 3.4 Transmissions- og fordeli
- Page 58 and 59: Investeringen i rør og kompressor
- Page 60 and 61: Figur 3.5 Eksisterende biogasanlæg
- Page 62 and 63: Figur 3.6 Mulig placering af biogas
- Page 64 and 65: For en række andre anlæg ser forh
- Page 66 and 67: gyllemængder består af 46 % kvæg
- Page 68 and 69: manglende efterspørgsel efter varm
- Page 70 and 71: Tabel 4.5 ElforbrugEnhederStrømfor
- Page 72 and 73: Det antages yderligere, at det er p
- Page 74 and 75: Tabel 4.9 Gylletransportomkostninge
- Page 76 and 77: Tabel 4.12 repræsenterer de årlig
- Page 78 and 79: investorer er villige til at løbe.
- Page 80 and 81: Dybstrøelse 0 0 0 22 0 0 0 0 0 0 0
- Page 82 and 83: anlæg på 500 tons pr. dag. Såfre
- Page 84 and 85: Tabel 4.19 Scenarie 6 - LånerenteS
- Page 86 and 87: iogasleverance til lokale kraftvarm
- Page 88 and 89: Ekstraomkostningerne netto ved opgr
- Page 90 and 91: 4.4.1. GårdanlægSom beskrevet i s
- Page 92 and 93: De totale driftsøkonomiske resulta
- Page 94 and 95: Tabel 4.29 Beregnet produktionspris
- Page 96 and 97: De totale driftsøkonomiske resulta
- Page 98 and 99: I forhold til type og sammensætnin
- Page 100 and 101: Det fremgår af figur 4.3, at de pl
- Page 102 and 103: Transportomkostningerne pr. m 3 met
- Page 104 and 105: Kapitel 5. Samfundsøkonomiske anal
- Page 106 and 107:
1) Trekantstabet: Opstår ved, at e
- Page 108 and 109:
5.2. Omkostninger, sideeffekter og
- Page 110 and 111:
Tabel 5.5 viser værdien af de samf
- Page 112 and 113:
ionaturgassen erstatter. CO 2 -gevi
- Page 114 and 115:
5.3. Samfundsøkonomiske følsomhed
- Page 116 and 117:
I scenarie 5 anvendes udelukkende e
- Page 118 and 119:
Tabel 5.13 Scenarie 8 - realprisudv
- Page 120 and 121:
Tabel 5.16 Scenarie 13 & 14 - Aftag
- Page 122 and 123:
Tabel 5.19 Samfundsøkonomiske resu
- Page 124 and 125:
Tabel 5.21 Oversigt over analyser a
- Page 126 and 127:
5.4. Sammenligning med andre analys
- Page 128 and 129:
Den sidste store forskel er, at DCE
- Page 130 and 131:
Der er således en række forudsæt
- Page 132 and 133:
Det synes sandsynligt, at der fremo
- Page 134 and 135:
SummaryIn the mid 1990’s, the inc
- Page 136 and 137:
Based on background data, a Case 20
- Page 138 and 139:
If the plants still were able to ge
- Page 140 and 141:
The CO 2 reduction of Case 2012 is
- Page 142 and 143:
LitteraturlisteAarhus Universitet (
- Page 144 and 145:
Dubgaard, A., Laugesen, F.M., Ståh
- Page 146 and 147:
Hjort-Gregersen, K. (2003). Økonom
- Page 148 and 149:
Lemvig biogas (2012). Ønsker du at
- Page 150 and 151:
SABAP (2011). Promotion of biogas p