på 20 m 3 gylle pr. DE. Det svarer således til, at der betales 50 kr. pr. ton gylle, som bedriften ikkemodtager retur.Der vil således for nogle landmænd være en værdi i form af bedre N-udnyttelse og/eller størrenæringsstofindhold, der kan værdisættes til mellem 5-15 kr. pr. ton gylle. Det kan således væreacceptabelt for landmanden at betale for at få et produkt med højere gødningsværdi retur, end hanafleverer i form af ubehandlet gylle. I Case 2012 er den øgede gødningsværdi sat til 5 kr. pr. tongylle.3.2. Alternativ biomasse som input i biogasanlægInput til nye biogasanlæg består hovedsagelig af svine- og kvæggylle, men der er en delovervejelser om anvendelse af andre typer input, <strong>her</strong>under fiberfraktion fra separeret gylle, majs,roer og græs.3.2.1 FiberfraktionFordelen ved gårdseparation af gylle er, at det øger det gennemsnitlige tørstofindhold i denbiomasse, der benyttes i biogasanlægget til et niveau, som sikrer en økonomisk effektivkapacitetsudnyttelse i biogasproduktionen og samtidig reducerer transportomkostningerne. Påbiogasanlægget blandes fiberfraktionen med gylle med et lavere tørstofniveau, således at denafgassede biomasse bliver pumpbar, men med et væsentligt højere tørstofindhold end gennemsnitteti den bagvedliggende gyllemængde. Ved salg af en del af den afgassede gylle til planteavlsbedrifterindebærer det højere tørstofindhold en fordel i form af lavere transportomkostninger og dermed etstørre økonomisk relevant afsætningsområde. Som det fremgik af kapitel 2, vil gyllesepareringsandsynligvis ikke være interessant for leverandørerne, hvis ikke biogasanlæggene tydeligt angiver,at de vil betale en markant højere pris på den faste fraktion.Ud over fordelene i forbindelse med biogasproduktion og transport af biomasse givergylleseparering visse fordele på de bedrifter, hvor der foretages separering. Det drejer sig ommuligheder for større kvælstofforsyning fra bedriftens produktion af husdyrgødning, og dermedmindre forbrug af handelsgødningskvælstof, samt mindre behov for harmoniareal pr. dyreenhed,hvis oveskydende husdyrgødning (i form af fiberfraktion) afsættes gennem biogasanlægget.32
Det er tidligere antaget, at fordelene ved gylleseparering på bedriften kunne dækkesepareringsomkostningerne fuldt ud (Dubgaard et al., 2010). Der er siden sket ændringer, sombetyder, at det næppe er realistisk at opretholde den antagelse. Dels er husdyrintensiteten faldet i endel områder (Jacobsen, 2011), dels har højere gødningspriser gjort flere planteavlere interesseret i atmodtage gylle. Disse ændringer har gjort det lettere at opnå gylleaftaler. Endvidere erfoderudnyttelsen blevet mere effektiv, så fosforoverskuddet er lavere (op. cit.), hvilket har reduceretbehovet for afsætning af overskydende husdyrgødning. Endelig er der ikke længere arealkrav, derbetyder, at en del af harmoniarealet skal være ejet. Tilsammen har disse ændringer betydet, athusdyrproducenters fordele ved separering af gylle med henblik på lettere afsætning til andrebedrifter er reduceret.Hvad gødningsanvendelse angår, giver væskefraktionen fra separeret gylle mulighed for at øgetilførslen af husdyrgødningskvælstof pr. hektar. Sammensætningen af plantenæringsstoffer i ikkesepareretgylle betyder, at fuldgødskning med gylle ofte ikke er mulig. Det skyldes, atfosforbehovet typisk vil være dækket, før den tilladte kvælstoftilførsel er opnået. Væskefraktionenfra separeret gylle har et mere fordelagtigt forhold mellem kvælstof- og fosforindhold, hvilketbetyder, at kvælstoftilførslen pr. ha kan øges ved gødskning med væskefraktionen (Christiansen,2012). Det vil reducere eller helt fjerne behovet for køb af supplerende handelsgødningskvælstof.Da salgsværdien af næringsstofferne i overskydende husdyrgødning generelt er lav, vil denneændring reducere bedriftens omkostninger til gødning. Endvidere vil der blive skabt plads til fleredyreenheder på samme areal, idet der vil være nogle dyreenheder, der er koblet til fiberfraktionen.Man kan få et indtryk af besparelsesmulighederne ved at sammenligne dækningsbidraget forafgrøder med og uden tilførsel af husdyrgødning i Budgetkalkulerne (Videncentret for Landbrug,2012). Forskellen viser omkostningerne ved supplerende tilførsel af handelsgødning, når deranvendes husdyrgødning i et omfang, som dækker fosfor- og kaliumbehovet. For vårbyg, der har enret lav kvælstofnorm, regnes der ikke med behov for supplerende kvælstoftilførsel ved anvendelseaf husdyrgødning. I vinterhvede udgør omkostningerne til supplerende handelsgødningskvælstofomkring 275 kr. pr. ha. I vinterraps er niveauet 750 kr. pr. ha. Disse tal giver et indtryk af denmaksimale omkostningsbesparelse på en husdyrbedrift med overskud af husdyrgødning, hvisgylleseparering giver mulighed for fuldgødskning med væskefraktionen. For et sædskifte med33
- Page 3 and 4: IndholdsfortegnelseINDHOLDSFORTEGNE
- Page 5 and 6: ForordNaturErhvervstyrelsen anmoded
- Page 7 and 8: I den efterfølgende diskussion af
- Page 9 and 10: således omkostningerne fra 4,7 til
- Page 11 and 12: I den samfundsøkonomiske analyse o
- Page 13 and 14: Den samfundsøkonomiske omkostning
- Page 15 and 16: indgå for både at øge gasprodukt
- Page 17 and 18: Kapitel 2. Biogasanlæggenes udgang
- Page 19 and 20: Hvad angår aflønning, er der sjæ
- Page 21 and 22: Tabel. 2.2 Input og produktion af b
- Page 23 and 24: gylle end leverandørerne til de mi
- Page 25 and 26: indgår i datagrundlaget, da der i
- Page 27 and 28: forhold til den behandlede mængde
- Page 29 and 30: GaspotentialeDer har været nogen u
- Page 31 and 32: Kapitel 3. Rammevilkår for biogasp
- Page 33: forpligtiger sig til at levere og m
- Page 38 and 39: 6.000 m 3 biogas pr. ha, hvor Larse
- Page 40 and 41: Det vurderes overordnet, at metanin
- Page 42 and 43: Som det fremgår af tabel 3.2, forv
- Page 44 and 45: Figur 3.1 Udviklingen i olie og nat
- Page 46 and 47: ved motordrift beregnes som følger
- Page 48 and 49: Der kan således væretab ved anven
- Page 50 and 51: Vurderingen af dette kan opdeles i
- Page 52 and 53: Rækken i alt er baseret på 50 % s
- Page 54 and 55: Figur 3.4 Transmissions- og fordeli
- Page 56 and 57: drivmiddel i biler, da de i kraft a
- Page 58 and 59: Investeringen i rør og kompressor
- Page 60 and 61: Figur 3.5 Eksisterende biogasanlæg
- Page 62 and 63: Figur 3.6 Mulig placering af biogas
- Page 64 and 65: For en række andre anlæg ser forh
- Page 66 and 67: gyllemængder består af 46 % kvæg
- Page 68 and 69: manglende efterspørgsel efter varm
- Page 70 and 71: Tabel 4.5 ElforbrugEnhederStrømfor
- Page 72 and 73: Det antages yderligere, at det er p
- Page 74 and 75: Tabel 4.9 Gylletransportomkostninge
- Page 76 and 77: Tabel 4.12 repræsenterer de årlig
- Page 78 and 79: investorer er villige til at løbe.
- Page 80 and 81: Dybstrøelse 0 0 0 22 0 0 0 0 0 0 0
- Page 82 and 83: anlæg på 500 tons pr. dag. Såfre
- Page 84 and 85:
Tabel 4.19 Scenarie 6 - LånerenteS
- Page 86 and 87:
iogasleverance til lokale kraftvarm
- Page 88 and 89:
Ekstraomkostningerne netto ved opgr
- Page 90 and 91:
4.4.1. GårdanlægSom beskrevet i s
- Page 92 and 93:
De totale driftsøkonomiske resulta
- Page 94 and 95:
Tabel 4.29 Beregnet produktionspris
- Page 96 and 97:
De totale driftsøkonomiske resulta
- Page 98 and 99:
I forhold til type og sammensætnin
- Page 100 and 101:
Det fremgår af figur 4.3, at de pl
- Page 102 and 103:
Transportomkostningerne pr. m 3 met
- Page 104 and 105:
Kapitel 5. Samfundsøkonomiske anal
- Page 106 and 107:
1) Trekantstabet: Opstår ved, at e
- Page 108 and 109:
5.2. Omkostninger, sideeffekter og
- Page 110 and 111:
Tabel 5.5 viser værdien af de samf
- Page 112 and 113:
ionaturgassen erstatter. CO 2 -gevi
- Page 114 and 115:
5.3. Samfundsøkonomiske følsomhed
- Page 116 and 117:
I scenarie 5 anvendes udelukkende e
- Page 118 and 119:
Tabel 5.13 Scenarie 8 - realprisudv
- Page 120 and 121:
Tabel 5.16 Scenarie 13 & 14 - Aftag
- Page 122 and 123:
Tabel 5.19 Samfundsøkonomiske resu
- Page 124 and 125:
Tabel 5.21 Oversigt over analyser a
- Page 126 and 127:
5.4. Sammenligning med andre analys
- Page 128 and 129:
Den sidste store forskel er, at DCE
- Page 130 and 131:
Der er således en række forudsæt
- Page 132 and 133:
Det synes sandsynligt, at der fremo
- Page 134 and 135:
SummaryIn the mid 1990’s, the inc
- Page 136 and 137:
Based on background data, a Case 20
- Page 138 and 139:
If the plants still were able to ge
- Page 140 and 141:
The CO 2 reduction of Case 2012 is
- Page 142 and 143:
LitteraturlisteAarhus Universitet (
- Page 144 and 145:
Dubgaard, A., Laugesen, F.M., Ståh
- Page 146 and 147:
Hjort-Gregersen, K. (2003). Økonom
- Page 148 and 149:
Lemvig biogas (2012). Ønsker du at
- Page 150 and 151:
SABAP (2011). Promotion of biogas p