Se rapporten her - Sickpigs.dk

More documents

Recommendations

Info

vide, præcis hvem der forventes at levere til biogasanlægget, så transportbehovet kan beregnespræcist.Administrative omkostningerDe årlige administrationsomkostninger til ansatte, bestyrelse, forsikringer m.m. varierer en del.Således er omkostningen i de nuværende anlæg mellem 2-8 kr. pr. ton input, mens der i de planlagteanlæg ikke altid er afsat de sandsynlige omkostninger til denne post.28
Kapitel 3. Rammevilkår for biogasproduktion i DanmarkI dette kapitel beskrives nogle af de vigtigste rammevilkår for biogasproduktion i dag. Det drejer sigbl.a. om inputtyper, gasproduktion pr. input, systemer og transport samt salgsmuligheder, somdanner grundlag for Case 2012, der præsenteres i kapitel 4.3.1. Tørstofindhold i gylle til biogasanlægHovedparten af inputmængden i fremtidens biogasanlæg vil bestå af gylle. Der har i en længereperiode været stor diskussion om tørstofindholdet og dermed den forventede gasproduktion pr. tongylle. At gyllens tørstofindhold i praksis nok er lavere end normerne, blev påpeget allerede i FOIRapport 188 (Christensen et al., 2007).Det fremgår af normtallene fra 2012 (Aarhus Universitet, 2012), at gylle fra søer skulle have ettørstofindhold på 4,5 % (4,5 % i 2008), slagtesvin 6,1-6,6 % (6,6 % i 2008), mens det for køerskulle være 9,3 % (10,3 % i 2008) fra en sengestald (Poulsen, 2012). Videncentret (Lorenzen, 2011)anfører imidlertid, at et tørstofindhold på 3,5-4,0 % i svinegylle og 7-8 % i kvæggylle er realistisk ipraksis. Den lavere tørstofandel betyder, at metanproduktionen pr. ton gylle kun er 7,6-9,7 m 3 pr.ton svinegylle og 10,9-12,5 m 3 pr. ton kvæggylle (Lorenzen, 2011). Hjort-Gregersen (2011) angiveren tørstofprocent på 2,5 % for sogylle, hvilket også er det niveau, der er fundet i Farmtest afseparationsanlæg, og <strong>her</strong> er produktionen kun ca. 6 m 3 metan pr. ton gylle.Til sammenligning forudsættes gasproduktionen at være 12,8-12,9 m 3 metan pr. ton svinegylle ogkvæggylle i Energistyrelsens og Planenergis beregninger (bl.a. Tafdrup, 2009, 2011). Landbrug &Fødevarer anvender til sammenligning 11,1 og 14,3 m 3 metan pr. ton svine- og kvæggylle(Christensen, 2012).Det er således vigtigt, om svinegylle overvejende er gylle fra søer (tørstofindhold ned til 2,5 %),eller om det er fra slagtesvin (op til 6-7 %). Det kan betyde en variation i metanproduktionen pr. tonpå 6 til 13 m 3 metan pr. ton svinegylle. <strong>Se</strong>r man på de nye anlæg, der blev beskrevet i kapitel 2,varierer den forventede metanproduktion på anlæg fra fx Nordfyn og til Biocenter Gudenå fra 9 til18 m 3 metan pr. ton input. Begge anlæg er baseret på 95 % gylle, samt et tørstofniveau på 7-8 %.29
Page 3 and 4: IndholdsfortegnelseINDHOLDSFORTEGNE
Page 5 and 6: ForordNaturErhvervstyrelsen anmoded
Page 7 and 8: I den efterfølgende diskussion af
Page 9 and 10: således omkostningerne fra 4,7 til
Page 11 and 12: I den samfundsøkonomiske analyse o
Page 13 and 14: Den samfundsøkonomiske omkostning
Page 15 and 16: indgå for både at øge gasprodukt
Page 17 and 18: Kapitel 2. Biogasanlæggenes udgang
Page 19 and 20: Hvad angår aflønning, er der sjæ
Page 21 and 22: Tabel. 2.2 Input og produktion af b
Page 23 and 24: gylle end leverandørerne til de mi
Page 25 and 26: indgår i datagrundlaget, da der i
Page 27 and 28: forhold til den behandlede mængde
Page 29: GaspotentialeDer har været nogen u
Page 33 and 34: forpligtiger sig til at levere og m
Page 35: Det er tidligere antaget, at fordel
Page 38 and 39: 6.000 m 3 biogas pr. ha, hvor Larse
Page 40 and 41: Det vurderes overordnet, at metanin
Page 42 and 43: Som det fremgår af tabel 3.2, forv
Page 44 and 45: Figur 3.1 Udviklingen i olie og nat
Page 46 and 47: ved motordrift beregnes som følger
Page 48 and 49: Der kan således væretab ved anven
Page 50 and 51: Vurderingen af dette kan opdeles i
Page 52 and 53: Rækken i alt er baseret på 50 % s
Page 54 and 55: Figur 3.4 Transmissions- og fordeli
Page 56 and 57: drivmiddel i biler, da de i kraft a
Page 58 and 59: Investeringen i rør og kompressor
Page 60 and 61: Figur 3.5 Eksisterende biogasanlæg
Page 62 and 63: Figur 3.6 Mulig placering af biogas
Page 64 and 65: For en række andre anlæg ser forh
Page 66 and 67: gyllemængder består af 46 % kvæg
Page 68 and 69: manglende efterspørgsel efter varm
Page 70 and 71: Tabel 4.5 ElforbrugEnhederStrømfor
Page 72 and 73: Det antages yderligere, at det er p
Page 74 and 75: Tabel 4.9 Gylletransportomkostninge
Page 76 and 77: Tabel 4.12 repræsenterer de årlig
Page 78 and 79: investorer er villige til at løbe.
Page 80 and 81:
Dybstrøelse 0 0 0 22 0 0 0 0 0 0 0
Page 82 and 83:
anlæg på 500 tons pr. dag. Såfre
Page 84 and 85:
Tabel 4.19 Scenarie 6 - LånerenteS
Page 86 and 87:
iogasleverance til lokale kraftvarm
Page 88 and 89:
Ekstraomkostningerne netto ved opgr
Page 90 and 91:
4.4.1. GårdanlægSom beskrevet i s
Page 92 and 93:
De totale driftsøkonomiske resulta
Page 94 and 95:
Tabel 4.29 Beregnet produktionspris
Page 96 and 97:
De totale driftsøkonomiske resulta
Page 98 and 99:
I forhold til type og sammensætnin
Page 100 and 101:
Det fremgår af figur 4.3, at de pl
Page 102 and 103:
Transportomkostningerne pr. m 3 met
Page 104 and 105:
Kapitel 5. Samfundsøkonomiske anal
Page 106 and 107:
1) Trekantstabet: Opstår ved, at e
Page 108 and 109:
5.2. Omkostninger, sideeffekter og
Page 110 and 111:
Tabel 5.5 viser værdien af de samf
Page 112 and 113:
ionaturgassen erstatter. CO 2 -gevi
Page 114 and 115:
5.3. Samfundsøkonomiske følsomhed
Page 116 and 117:
I scenarie 5 anvendes udelukkende e
Page 118 and 119:
Tabel 5.13 Scenarie 8 - realprisudv
Page 120 and 121:
Tabel 5.16 Scenarie 13 & 14 - Aftag
Page 122 and 123:
Tabel 5.19 Samfundsøkonomiske resu
Page 124 and 125:
Tabel 5.21 Oversigt over analyser a
Page 126 and 127:
5.4. Sammenligning med andre analys
Page 128 and 129:
Den sidste store forskel er, at DCE
Page 130 and 131:
Der er således en række forudsæt
Page 132 and 133:
Det synes sandsynligt, at der fremo
Page 134 and 135:
SummaryIn the mid 1990’s, the inc
Page 136 and 137:
Based on background data, a Case 20
Page 138 and 139:
If the plants still were able to ge
Page 140 and 141:
The CO 2 reduction of Case 2012 is
Page 142 and 143:
LitteraturlisteAarhus Universitet (
Page 144 and 145:
Dubgaard, A., Laugesen, F.M., Ståh
Page 146 and 147:
Hjort-Gregersen, K. (2003). Økonom
Page 148 and 149:
Lemvig biogas (2012). Ønsker du at
Page 150 and 151:
SABAP (2011). Promotion of biogas p
show all

Se rapporten her - Sickpigs.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?