NaturErhvervsstyrelsen har ikke lavet en nærmere analyse af de anlæg, der har fået tilskud, ellersom har ansøgt om støtte. Men Energistyrelsens Task Force (2013) har lavet en analyse afkommende anlæg. Denne analyse omfatter 50 udvidelser/nye anlæg og en samlet produktion på 10PJ/år svarende til en stigning af den samlede biogasproduktion fra det nuværende niveau på 4,1 til14 PJ. De analyserede anlæg omfatter bl.a. 10 fællesanlæg og 5 nye gårdanlæg, der har fåetanlægstilskud i 2012.Det fremgår af den analyse, at 45 % vil anvendes til kraftvarme, 40 % vil opgradere, 10 % til lokalel- + varmeproduktion, og 5 % vil både opgradere og levere kraftvarme (Biogas Taskforce, 2013).Andel af husdyrgødning udgør 85 %. Endvidere vil de fleste anlæg anvende energiafgrøder (majs,roer eller græs), mens omkring halvdelen af anlæggene vil anvende dybstrøelse, mens en mindreandel (ca. 10 %) af anlæggene vil anvende fiberfraktion eller halm. Det vurderes overordnet, atderes vurdering af kommende anlæg på mange punkter svarer til analysen i afsnit 2.2, men ønsketom at anvende dybstrøelse synes at være stigende.2.4 Opsamling omkring centrale parametreDer er i en række tidligere analyser foretaget en vurdering af økonomien ved biogasproduktionen.Dette gælder notater fra FOI, Energistyrelsen og Videncentret for Svineproduktion (se Dubgaard etal., 2010; Jacobsen et al., 2010; Tafdrup 2009; Tafdrup 2012 og Christiansen, 2010).Analyser af eksisterende anlæg og planlagte anlæg viser sammen med tidligere analyser aføkonomien i biogasanlæg, at der er en række parametre, som er meget vigtige for økonomien ibiogasproduktionen.Valg af inputSom forventet består hovedparten af inputtet i de nye anlæg af gylle, svarende til 70-80 %. Det erendvidere vigtigt, om der tilføres majs og andre energiafgrøder, samt i hvilket omfang der indgårfiber fra separeret gylle, da dette påvirker gasproduktion pr. ton biomasse meget.26
GaspotentialeDer har været nogen usikkerhed om det forventede tørstofindhold i svine- og kvæggylle, datørstofindholdet i praksis synes lavere end angivet i normtallene. Det er derfor vigtigt, at der iprojekteringen af det enkelte anlæg laves en præcis vurdering af tørstofindholdet.SalgsindtægtSalgsprisen på biogas er koblet til prisen på el og varme eller gasprisen. Der er stor lokal variation isalgsprisen på varmen, og erfaringer viser således, at de lokale forhold har stor betydning for densalgspris for biogas, der reelt opnås.PlaceringPlacering af biogasanlægget betyder meget for den forventede andel af den producerede varme ellernaturgas, der ikke udnyttes. Placering betyder også noget i forhold til opgradering til bionaturgas,idet der skal sikres en stabil afsætning året rundt, uden at omkostningerne til opgradering ogtrykøgning i relation til naturgasleveringen bliver for høje. Placering er også vigtig i forhold tilnaboaccept, lugtproblemer og den øgede transportmængde.Anlægsinvestering og reinvesteringerDer er nogen forskel på anlægsinvesteringerne for nye biogasanlæg, også når der korrigeres forinputmængde. Det synes derfor relevant at analysere nærmere, hvad årsagen til disse forskelle er, fxom det skyldes udformning af anlæg eller afledte funktioner (separation, investering i lastbilerm.m.). Der synes at være usikkerhed om niveauet for reinvesteringer, hvor erfaringer fraeksisterende anlæg kan anvendes. Det vil derfor være oplagt at analysere dette nærmere for deanlæg, der forventes etableret i 2013-2014. Endvidere vil renten og dermed de kapitalomkostninger,de skal betale, betyde meget for de årlige omkostninger.TransportomkostningerDe årlige transportomkostninger er naturligvis tæt koblet til den gennemsnitlige transportafstand.Som det fremgår, arbejder de nye anlæg med en gennemsnitlig afstand på ca. 13-15 km. Det ersandsynligt, at større anlæg vil have en lidt større transportafstand og dermed større omkostningerpr. ton biomasse. De planlagte anlæg har en transportafstand, der er større end anvendt i analyserforetaget af fx Energistyrelsen (Tafdrup, 2009 og 2012). Det kunne dog indikere, at det er vigtigt at27
- Page 3 and 4: IndholdsfortegnelseINDHOLDSFORTEGNE
- Page 5 and 6: ForordNaturErhvervstyrelsen anmoded
- Page 7 and 8: I den efterfølgende diskussion af
- Page 9 and 10: således omkostningerne fra 4,7 til
- Page 11 and 12: I den samfundsøkonomiske analyse o
- Page 13 and 14: Den samfundsøkonomiske omkostning
- Page 15 and 16: indgå for både at øge gasprodukt
- Page 17 and 18: Kapitel 2. Biogasanlæggenes udgang
- Page 19 and 20: Hvad angår aflønning, er der sjæ
- Page 21 and 22: Tabel. 2.2 Input og produktion af b
- Page 23 and 24: gylle end leverandørerne til de mi
- Page 25 and 26: indgår i datagrundlaget, da der i
- Page 27: forhold til den behandlede mængde
- Page 31 and 32: Kapitel 3. Rammevilkår for biogasp
- Page 33 and 34: forpligtiger sig til at levere og m
- Page 35: Det er tidligere antaget, at fordel
- Page 38 and 39: 6.000 m 3 biogas pr. ha, hvor Larse
- Page 40 and 41: Det vurderes overordnet, at metanin
- Page 42 and 43: Som det fremgår af tabel 3.2, forv
- Page 44 and 45: Figur 3.1 Udviklingen i olie og nat
- Page 46 and 47: ved motordrift beregnes som følger
- Page 48 and 49: Der kan således væretab ved anven
- Page 50 and 51: Vurderingen af dette kan opdeles i
- Page 52 and 53: Rækken i alt er baseret på 50 % s
- Page 54 and 55: Figur 3.4 Transmissions- og fordeli
- Page 56 and 57: drivmiddel i biler, da de i kraft a
- Page 58 and 59: Investeringen i rør og kompressor
- Page 60 and 61: Figur 3.5 Eksisterende biogasanlæg
- Page 62 and 63: Figur 3.6 Mulig placering af biogas
- Page 64 and 65: For en række andre anlæg ser forh
- Page 66 and 67: gyllemængder består af 46 % kvæg
- Page 68 and 69: manglende efterspørgsel efter varm
- Page 70 and 71: Tabel 4.5 ElforbrugEnhederStrømfor
- Page 72 and 73: Det antages yderligere, at det er p
- Page 74 and 75: Tabel 4.9 Gylletransportomkostninge
- Page 76 and 77: Tabel 4.12 repræsenterer de årlig
- Page 78 and 79:
investorer er villige til at løbe.
- Page 80 and 81:
Dybstrøelse 0 0 0 22 0 0 0 0 0 0 0
- Page 82 and 83:
anlæg på 500 tons pr. dag. Såfre
- Page 84 and 85:
Tabel 4.19 Scenarie 6 - LånerenteS
- Page 86 and 87:
iogasleverance til lokale kraftvarm
- Page 88 and 89:
Ekstraomkostningerne netto ved opgr
- Page 90 and 91:
4.4.1. GårdanlægSom beskrevet i s
- Page 92 and 93:
De totale driftsøkonomiske resulta
- Page 94 and 95:
Tabel 4.29 Beregnet produktionspris
- Page 96 and 97:
De totale driftsøkonomiske resulta
- Page 98 and 99:
I forhold til type og sammensætnin
- Page 100 and 101:
Det fremgår af figur 4.3, at de pl
- Page 102 and 103:
Transportomkostningerne pr. m 3 met
- Page 104 and 105:
Kapitel 5. Samfundsøkonomiske anal
- Page 106 and 107:
1) Trekantstabet: Opstår ved, at e
- Page 108 and 109:
5.2. Omkostninger, sideeffekter og
- Page 110 and 111:
Tabel 5.5 viser værdien af de samf
- Page 112 and 113:
ionaturgassen erstatter. CO 2 -gevi
- Page 114 and 115:
5.3. Samfundsøkonomiske følsomhed
- Page 116 and 117:
I scenarie 5 anvendes udelukkende e
- Page 118 and 119:
Tabel 5.13 Scenarie 8 - realprisudv
- Page 120 and 121:
Tabel 5.16 Scenarie 13 & 14 - Aftag
- Page 122 and 123:
Tabel 5.19 Samfundsøkonomiske resu
- Page 124 and 125:
Tabel 5.21 Oversigt over analyser a
- Page 126 and 127:
5.4. Sammenligning med andre analys
- Page 128 and 129:
Den sidste store forskel er, at DCE
- Page 130 and 131:
Der er således en række forudsæt
- Page 132 and 133:
Det synes sandsynligt, at der fremo
- Page 134 and 135:
SummaryIn the mid 1990’s, the inc
- Page 136 and 137:
Based on background data, a Case 20
- Page 138 and 139:
If the plants still were able to ge
- Page 140 and 141:
The CO 2 reduction of Case 2012 is
- Page 142 and 143:
LitteraturlisteAarhus Universitet (
- Page 144 and 145:
Dubgaard, A., Laugesen, F.M., Ståh
- Page 146 and 147:
Hjort-Gregersen, K. (2003). Økonom
- Page 148 and 149:
Lemvig biogas (2012). Ønsker du at
- Page 150 and 151:
SABAP (2011). Promotion of biogas p