Se rapporten her - Sickpigs.dk

More documents

Recommendations

Info

4.4.1. GårdanlægSom beskrevet i standardscenariet er der betydelige omkostninger til tankbilbaseret gylletransportved 'traditionelle' fælles biogasanlæg. Ved anvendelse af gårdbiogasanlæg kan transporten af gyllespares, men det vil sjældent være muligt at opnå de stordriftsfordele i biogasproduktionen, somfællesanlæg giver mulighed for. Strukturudviklingen fører imidlertid til opbygning af størrebesætninger, hvilket vil give mulighed for at opnå nogle størrelsesøkonomiske fordele vedetablering af gårdbiogasanlæg. Omvendt har store gårdanlæg svært ved at udnytte eller afsætte altvarmen.Økonomien i det decentrale gårdanlægskoncept afhænger af, om der kan etableres et biogasnet i etområde, så de enkelte gårdanlæg kan tilknyttes et KV-værk eller opgraderingsanlæg. Enomkostningseffektiv løsning vil kræve, at der opnås høj tilslutning – dvs. at en betydelig del afgyllen/gødningen inden for det omfattede område anvendes til biogasproduktion, og at biogassenherfra transporteres via det fælles biogasnet. Det antages i nærværende beregninger, at der etablereset biogasnet gradvist, som knopskydning, med udgangspunkt i de husdyrbrug, der ligger tættest påafsætningsstedet for gassen, og med udbygning i takt med at 'det næste' husdyrbrug etablererbiogasproduktion. Hvert gårdanlæg er derfor nødt til at investere i en gasledning for at kunne blivekoblet på dette biogasnet. Det vurderes som en krævende opgave at etablere en sådan gruppe afgårdanlæg, men det kræver også meget at forestå etablering af biogasfællesanlæg.Alternativet er, at der ligesom i dag primært produceres elektricitet, og at kun en mindre del afvarmen udnyttes.Som i standardscenariet antages der et energitab på 10 % af den samlede energiproduktion grundetmanglende efterspørgsel efter varme om sommeren. Ud over sparede omkostninger til transport afgylle har det decentrale koncept den fordel, at metanudnyttelsen fra gyllen øges grundet enhurtigere behandling af gyllen i biogaslægget. Derfor antages der en højereemissionsreduktionsfaktor for metan på gårdbiogasanlæg end for fællesanlæg grundet den korterelagring inden afgasning. For kvæggylle stiger emissionsreduktionsfaktoren for metan fra lager fra5,1 kg til 5,6 kg CO 2 -ækv. pr. ton gylle, og for svinegylle stiger den fra 16,3 kg til 18,3 kg CO 2 -ækv. pr. ton gylle (Olesen et al., 2013).88
Den nedenstående tabel 4.26 viser de driftsøkonomiske resultater for et gårdanlæg med en kapacitetpå 100 tons pr. dag og med en biomassesammensætning som fællesanlægget i Case 2012. Tabel4.26 viser den samlede årlige indkomst fra et salg på 3,8 mio. kr.Tabel 4.26 Indkomst fra metan salg – gårdanlægIndkomstKr. pr. ton Kr. pr. m 3 Kr. pr. m 31.000 kr. pr. år(løbende kr. – 20 år)input biogas metanGassalg 5.432 148,8 3,1 5,13Øget gødningsværdi 220 6,0 0,1 0,2Køb af biomasse ‐1.825 ‐50,0 ‐1,0 ‐1,7Samlet 3.827 104,9 2,2 3,6Kilde: Egne beregningerDe forskellige faktorer, som udgør udgifterne til biogasproduktionen fra et gårdanlæg, ses i tabel4.27 og løber årligt op i 3,5 mio. kr.Tabel 4.27 Totale årlige omkostninger ved biogasproduktion fra gårdanlægOmkostningerOmkostninger1000 kr. pr.Omkostningerpr. ton inputOmkostningerpr. m 3 biogasOmkostningerpr. m 3 metan(løbende priser)årElforbrug 205 5,60 0,12 0,19Investeringer 1.756 48,11 1,01 1,66Anlægsreinvesteringer 85 2,32 0,05 0,08Vedligeholdelse 790 21,64 0,45 0,75Gylletransportsomkostninger 0 0 0 0Majsensilagetransport 154 4,22 0,09 0,15Driftsomkostninger 467 12,82 0,27 0,44Samlet 3.457 94,71 1,98 3,26Kilde: Egne beregninger.89
Page 3 and 4:
IndholdsfortegnelseINDHOLDSFORTEGNE
Page 5 and 6:
ForordNaturErhvervstyrelsen anmoded
Page 7 and 8:
I den efterfølgende diskussion af
Page 9 and 10:
således omkostningerne fra 4,7 til
Page 11 and 12:
I den samfundsøkonomiske analyse o
Page 13 and 14:
Den samfundsøkonomiske omkostning
Page 15 and 16:
indgå for både at øge gasprodukt
Page 17 and 18:
Kapitel 2. Biogasanlæggenes udgang
Page 19 and 20:
Hvad angår aflønning, er der sjæ
Page 21 and 22:
Tabel. 2.2 Input og produktion af b
Page 23 and 24:
gylle end leverandørerne til de mi
Page 25 and 26:
indgår i datagrundlaget, da der i
Page 27 and 28:
forhold til den behandlede mængde
Page 29 and 30:
GaspotentialeDer har været nogen u
Page 31 and 32:
Kapitel 3. Rammevilkår for biogasp
Page 33 and 34:
forpligtiger sig til at levere og m
Page 35:
Det er tidligere antaget, at fordel
Page 38 and 39:
6.000 m 3 biogas pr. ha, hvor Larse
Page 40 and 41: Det vurderes overordnet, at metanin
Page 42 and 43: Som det fremgår af tabel 3.2, forv
Page 44 and 45: Figur 3.1 Udviklingen i olie og nat
Page 46 and 47: ved motordrift beregnes som følger
Page 48 and 49: Der kan således væretab ved anven
Page 50 and 51: Vurderingen af dette kan opdeles i
Page 52 and 53: Rækken i alt er baseret på 50 % s
Page 54 and 55: Figur 3.4 Transmissions- og fordeli
Page 56 and 57: drivmiddel i biler, da de i kraft a
Page 58 and 59: Investeringen i rør og kompressor
Page 60 and 61: Figur 3.5 Eksisterende biogasanlæg
Page 62 and 63: Figur 3.6 Mulig placering af biogas
Page 64 and 65: For en række andre anlæg ser forh
Page 66 and 67: gyllemængder består af 46 % kvæg
Page 68 and 69: manglende efterspørgsel efter varm
Page 70 and 71: Tabel 4.5 ElforbrugEnhederStrømfor
Page 72 and 73: Det antages yderligere, at det er p
Page 74 and 75: Tabel 4.9 Gylletransportomkostninge
Page 76 and 77: Tabel 4.12 repræsenterer de årlig
Page 78 and 79: investorer er villige til at løbe.
Page 80 and 81: Dybstrøelse 0 0 0 22 0 0 0 0 0 0 0
Page 82 and 83: anlæg på 500 tons pr. dag. Såfre
Page 84 and 85: Tabel 4.19 Scenarie 6 - LånerenteS
Page 86 and 87: iogasleverance til lokale kraftvarm
Page 88 and 89: Ekstraomkostningerne netto ved opgr
Page 92 and 93: De totale driftsøkonomiske resulta
Page 94 and 95: Tabel 4.29 Beregnet produktionspris
Page 96 and 97: De totale driftsøkonomiske resulta
Page 98 and 99: I forhold til type og sammensætnin
Page 100 and 101: Det fremgår af figur 4.3, at de pl
Page 102 and 103: Transportomkostningerne pr. m 3 met
Page 104 and 105: Kapitel 5. Samfundsøkonomiske anal
Page 106 and 107: 1) Trekantstabet: Opstår ved, at e
Page 108 and 109: 5.2. Omkostninger, sideeffekter og
Page 110 and 111: Tabel 5.5 viser værdien af de samf
Page 112 and 113: ionaturgassen erstatter. CO 2 -gevi
Page 114 and 115: 5.3. Samfundsøkonomiske følsomhed
Page 116 and 117: I scenarie 5 anvendes udelukkende e
Page 118 and 119: Tabel 5.13 Scenarie 8 - realprisudv
Page 120 and 121: Tabel 5.16 Scenarie 13 & 14 - Aftag
Page 122 and 123: Tabel 5.19 Samfundsøkonomiske resu
Page 124 and 125: Tabel 5.21 Oversigt over analyser a
Page 126 and 127: 5.4. Sammenligning med andre analys
Page 128 and 129: Den sidste store forskel er, at DCE
Page 130 and 131: Der er således en række forudsæt
Page 132 and 133: Det synes sandsynligt, at der fremo
Page 134 and 135: SummaryIn the mid 1990’s, the inc
Page 136 and 137: Based on background data, a Case 20
Page 138 and 139: If the plants still were able to ge
Page 140 and 141:
The CO 2 reduction of Case 2012 is
Page 142 and 143:
LitteraturlisteAarhus Universitet (
Page 144 and 145:
Dubgaard, A., Laugesen, F.M., Ståh
Page 146 and 147:
Hjort-Gregersen, K. (2003). Økonom
Page 148 and 149:
Lemvig biogas (2012). Ønsker du at
Page 150 and 151:
SABAP (2011). Promotion of biogas p
show all

Se rapporten her - Sickpigs.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?