Det synes sandsynligt, at der fremover vil komme en række af forskellige anlæg omfattende bådegårdanlæg, økologiske anlæg og fællesanlæg. Analyser tyder på, at den bedste økonomi er i de storeanlæg, men i denne analyse er der driftsøkonomiske overskud for gårdanlæg, men ikke forøkologiske anlæg. Der har og vil også fremover være stor forskel mellem anlæg, og der vil derforvære en del forskel på de økonomiske resultater, der opnås. Hvor let det er at afsættehusdyrgødningen i nærområdet vil også påvirke incitamentet til bygning af flere biogasanlæg. Detvil fremover være naturligt at overveje, om halm og andre ressourcer i form af husholdningsaffal<strong>dk</strong>an hjælpe til at øge gasproduktionen, som det er set i andre lande.Det anbefales, at der etableres et opfølgningsprogram, der sammen med det arbejde, der gøres iBiogas-taskforcen og i Biogas-sekretariatet, kan understøtte udviklingen af rentable biogasanlæg oghjælpe med forhold som placering, lokal go<strong>dk</strong>endelse og finansiering. Det kræver lang tidsforarbejde at få løst disse udfordringer og få lavet en projektplan, der støttes af landmænd, naboerog kommune.Samfundsøkonomisk er omkostningerne ved at bruge biogas til at reducere CO 2 -emissionen højereend tidligere. Prisen for at reducere emissionen er beregnet til 1.128 kr. pr. ton CO 2 , og den prisskyldes primært en højere nettoafgiftsfaktor, inddragelse af skatteforvridningstab og omkostningerknyttet til køb af fiberfraktionen. I forhold til tidligere analyser i 2010 giver alene deberegningstekniske ændringer en stigning i prisen på 450 kr. pr. ton CO 2 , mens den øgede støtte kunøger skyggeprisen i mindre omfang.. En sammenligning viser, at de samfundsøkonomiskeomkostninger i Tyskland ved brug af biogas som virkemiddel til at reducere CO 2 -emissionen ernoget højere.Positive sideeffekter i form af reduceret lugt ved udbringning indgår ikke i analysen, ligesomeventuelle fordelingsmæssige gevinster i form af mindre transport ikke indgår. Det vurderes dog, atder vil være en mindre positiv gevinst ved dette. <strong>Se</strong>ktoranalysen indeholder ikke afledte effekter påarbejdskraft og eksport.Såfremt anlægget alene anvender gylle og dybstrøelse, reducerer det de samfundsmæssigeomkostninger til under 500 kr. pr. ton CO 2 . Omvendt betyder øget anvendelse af majs, at prisen påCO 2 -reduktionen øges betydeligt. De samfundsmæssige omkostninger pr. ton reduceret CO 2 ved130
opgradering af biogas er højere end levering af biogassen til kraftvarmeanlæg, hvorfor opgraderingikke umiddelbart er en samfundsøkonomisk attraktiv løsning grundet det øgede investeringsbehov.Det vurderes, at der med den nye energiaftale, der ligger til grund for nærværende analyser, er skabtgrundlag for øget produktion af biogas i de kommende år. Dette afspejles også i antallet afansøgninger om anlægsstøtte til nye biogasanlæg, der kom 2012. De 19 anlæg, der fik anlægsstøtte,vil kunne skabe en positiv udvikling, men analyserne <strong>her</strong> viser, at også effektive anlæg, der ikke fikanlægsstøtte, kan få et driftsøkonomisk overskud.Imidlertid er de økonomiske rammer kun et element af flere, der skal til for en øgetbiogasproduktion, og <strong>her</strong> kan finansiering og placering af anlæg udpeges som væsentligeudfordringer, som skal løses. Her kræves det rette niveau af driftsstøtte eventuelt koblet med tiltag,der kan give en lavere rente.Et mål, om at op til 50 % af alt husdyrgødning anvendes i biogasproduktionen i 2020, er et megetambitiøst mål, og det vil tage mange år, før andelen af husdyrgødning, der anvendes, bliver øget såmeget. Baseret på de planlagte anlæg, hvoraf en del har fået anlægsstøtte, vurderes det somsandsynligt, at 20-30 % af husdyrgødningen kan afgasses. Det vurderes, at nogle af de anlæg, derikke fik anlægsstøtte, alligevel etableres, men også at nogle af de anlæg, der har fået anlægsstøtte,ikke kan finde placering eller finansiering inden 2015. Udviklingen vil således være i gang, men detsynes ikke sandsynligt, at man når målet om, at 50 % af gyllen anvendes i biogasanlæg i 2020.Den samfundsøkonomiske omkostning ved at øge biogasproduktionen er øget primært grundetændrede forudsætninger og ikke så meget den højere støtte. Målet om afskaffelse af fossilebrændstoffer kan betyde, at samfundet fremover vil skulle betale en højere pris for CO 2- reduktionerogså i andre sektorer, men omvendt vil EU’s faldende CO 2 -kvotepriser på kort sigt betyde, at ogsåbiogassen bliver en relativt dyrere måde at reducere CO 2 -emissionen på. Der er således en langrække både politiske og driftsledermæssige forhold, der afgør omfanget af fremtidensbiogasproduktion.131
- Page 3 and 4:
IndholdsfortegnelseINDHOLDSFORTEGNE
- Page 5 and 6:
ForordNaturErhvervstyrelsen anmoded
- Page 7 and 8:
I den efterfølgende diskussion af
- Page 9 and 10:
således omkostningerne fra 4,7 til
- Page 11 and 12:
I den samfundsøkonomiske analyse o
- Page 13 and 14:
Den samfundsøkonomiske omkostning
- Page 15 and 16:
indgå for både at øge gasprodukt
- Page 17 and 18:
Kapitel 2. Biogasanlæggenes udgang
- Page 19 and 20:
Hvad angår aflønning, er der sjæ
- Page 21 and 22:
Tabel. 2.2 Input og produktion af b
- Page 23 and 24:
gylle end leverandørerne til de mi
- Page 25 and 26:
indgår i datagrundlaget, da der i
- Page 27 and 28:
forhold til den behandlede mængde
- Page 29 and 30:
GaspotentialeDer har været nogen u
- Page 31 and 32:
Kapitel 3. Rammevilkår for biogasp
- Page 33 and 34:
forpligtiger sig til at levere og m
- Page 35:
Det er tidligere antaget, at fordel
- Page 38 and 39:
6.000 m 3 biogas pr. ha, hvor Larse
- Page 40 and 41:
Det vurderes overordnet, at metanin
- Page 42 and 43:
Som det fremgår af tabel 3.2, forv
- Page 44 and 45:
Figur 3.1 Udviklingen i olie og nat
- Page 46 and 47:
ved motordrift beregnes som følger
- Page 48 and 49:
Der kan således væretab ved anven
- Page 50 and 51:
Vurderingen af dette kan opdeles i
- Page 52 and 53:
Rækken i alt er baseret på 50 % s
- Page 54 and 55:
Figur 3.4 Transmissions- og fordeli
- Page 56 and 57:
drivmiddel i biler, da de i kraft a
- Page 58 and 59:
Investeringen i rør og kompressor
- Page 60 and 61:
Figur 3.5 Eksisterende biogasanlæg
- Page 62 and 63:
Figur 3.6 Mulig placering af biogas
- Page 64 and 65:
For en række andre anlæg ser forh
- Page 66 and 67:
gyllemængder består af 46 % kvæg
- Page 68 and 69:
manglende efterspørgsel efter varm
- Page 70 and 71:
Tabel 4.5 ElforbrugEnhederStrømfor
- Page 72 and 73:
Det antages yderligere, at det er p
- Page 74 and 75:
Tabel 4.9 Gylletransportomkostninge
- Page 76 and 77:
Tabel 4.12 repræsenterer de årlig
- Page 78 and 79:
investorer er villige til at løbe.
- Page 80 and 81:
Dybstrøelse 0 0 0 22 0 0 0 0 0 0 0
- Page 82 and 83: anlæg på 500 tons pr. dag. Såfre
- Page 84 and 85: Tabel 4.19 Scenarie 6 - LånerenteS
- Page 86 and 87: iogasleverance til lokale kraftvarm
- Page 88 and 89: Ekstraomkostningerne netto ved opgr
- Page 90 and 91: 4.4.1. GårdanlægSom beskrevet i s
- Page 92 and 93: De totale driftsøkonomiske resulta
- Page 94 and 95: Tabel 4.29 Beregnet produktionspris
- Page 96 and 97: De totale driftsøkonomiske resulta
- Page 98 and 99: I forhold til type og sammensætnin
- Page 100 and 101: Det fremgår af figur 4.3, at de pl
- Page 102 and 103: Transportomkostningerne pr. m 3 met
- Page 104 and 105: Kapitel 5. Samfundsøkonomiske anal
- Page 106 and 107: 1) Trekantstabet: Opstår ved, at e
- Page 108 and 109: 5.2. Omkostninger, sideeffekter og
- Page 110 and 111: Tabel 5.5 viser værdien af de samf
- Page 112 and 113: ionaturgassen erstatter. CO 2 -gevi
- Page 114 and 115: 5.3. Samfundsøkonomiske følsomhed
- Page 116 and 117: I scenarie 5 anvendes udelukkende e
- Page 118 and 119: Tabel 5.13 Scenarie 8 - realprisudv
- Page 120 and 121: Tabel 5.16 Scenarie 13 & 14 - Aftag
- Page 122 and 123: Tabel 5.19 Samfundsøkonomiske resu
- Page 124 and 125: Tabel 5.21 Oversigt over analyser a
- Page 126 and 127: 5.4. Sammenligning med andre analys
- Page 128 and 129: Den sidste store forskel er, at DCE
- Page 130 and 131: Der er således en række forudsæt
- Page 134 and 135: SummaryIn the mid 1990’s, the inc
- Page 136 and 137: Based on background data, a Case 20
- Page 138 and 139: If the plants still were able to ge
- Page 140 and 141: The CO 2 reduction of Case 2012 is
- Page 142 and 143: LitteraturlisteAarhus Universitet (
- Page 144 and 145: Dubgaard, A., Laugesen, F.M., Ståh
- Page 146 and 147: Hjort-Gregersen, K. (2003). Økonom
- Page 148 and 149: Lemvig biogas (2012). Ønsker du at
- Page 150 and 151: SABAP (2011). Promotion of biogas p