Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må ...

at han var i risiko for at blive udsat for tortur m.v., men at han ikke havdegjort dette gældende for de spanske domstole, ligesom han i sin klage til EMDhavde begrænset sig til at klage over livstidsstraffen. EMD noterede sigendvidere, at der efter algerisk ret ikke kunne idømmes dødsstraf for denrelevante forbrydelse. Endelig konstaterede EMD, at de algeriske myndighederhavde garanteret, at klager ikke ville blive idømt dødsstraf eller livstidsstrafuden mulighed for prøveløsladelse. I lyset af disse omstændigheder fandt EMDikke, at der forelå en risiko for, at klager ville blive udsat for dødsstraf ellerlivstidsstraf uden mulighed for prøveløsladelse.Al-Moayad mod Tyskland, afgørelse af 20. februar 2007 omhandlede udleveringtil strafforfølgning i USA for terrorisme. EMD fremhævede, at den var stærktbekymret over rapporter om metoder, der anvendes af de amerikanskemyndigheder i forhold til personer, der er mistænkt for terrorisme. Disserapporter syntes imidlertid alene at omhandle personer tilbageholdt uden foramerikansk territorium, navnlig i Guantanamo, Bagram og andre steder itredjelande. Den bemærkede endvidere, at de tyske myndigheder havde fåetgaranti for, at klager ikke ville blive tilbageholdt nogen af disse steder. EMDlagde endvidere vægt på, at det ikke var de tyske myndigheders erfaring, atforsikringer fra de amerikanske myndigheder i udleveringssager ikke blevoverholdt. EMD accepterede på den baggrund, at de tyske myndigheder havdefået folkeretligt bindende forsikringer om, at klager ikke ville blivetilbageholdt på en af de faciliteter, hvor der rapporteres om forhørsmetoder istrid med artikel 3. De tyske myndigheder havde i øvrigt sendt en repræsentanttil USA for at overvære retssagen. EMD fandt videre, at da der ikke forelårapporter om konventionsstridig behandling af terrormistænkte, dertilbageholdes i almindelige fængsler i USA, havde klager ikke påvist, at derforelå risiko for, at han ville blive udsat for behandling i strid med artikel 3.Sagen Bader og Kanbor mod Sverige, dom af 8. november 2005, vedrørteudsendelse til Syrien efter afslag på asyl i et tilfælde, hvor klageren i Syrienvar dømt in absentia for mord og var idømt dødsstraf.Klager kunne ansøge om genoptagelse af straffesagen, men de svenskemyndigheder havde ikke søgt at opnå garantier fra Syrien for, at dette villeske, eller for, at anklagemyndigheden i givet fald ikke ville påstå dødsstraf.Dødsstraf blev eksekveret i Syrien. EMD fandt på den baggrund, at de svenskemyndigheder udsatte klager for en alvorlig risiko. EMD fandt, at klagers frygt133