Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må ...

På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at det ikke med denfornødne sikkerhed kan afvises, at klageren ved en udsendelse tilIrak vil være i risiko for dødsstraf eller at blive underkastet torturmed videre, jf. udlændingelovens § 31, stk. 1. Det skal i denforbindelse bemærkes, at den nævnte bestemmelse iudlændingeloven er udformet med udgangspunkt i en rækkeinternationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den EuropæiskeMenneskerettighedskonvention. Selv om klageren må anses for enfare for statens sikkerhed, kan dette ikke medføre, at beskyttelsenAf Højesterets kendelse af 19. november 2008 i den ene af sagerne om frihedsberøvelseaf de to tunesere fremgår det: efterretningstjenestens vurdering, hvorefter [NN1] har haft en tætforbindelse til [NN2] og en mere overordnet rolle i planerne om, at de øvrige oplysninger om [NN1] er tilvejebragt, finder Højesteret,mellem ham og [NN2] ikke er tilstrækkeligt belyst. Der har somfølge heraf ikke i fornødent omfang været mulighed forkontradiktion og for at foretage en prøvelse af det faktuellegrundlag for afgørelsen om, at [NN1] må anses for en fare forDer er således konkrete eksempler på, at den gældende ordning indebærer enrisiko for, at udlændingen kommer på tålt ophold alene som følge af, at PETsfortrolige materiale ikke kan fremlægges. Tilsvarende er mulighederne for frihedsberøvelseaf personer under behandlingen af disse sager mere begrænsede,end de ville være, hvis materialet kunne fremlægges.Det er derfor et selvstændigt moment ved udarbejdelsen og vurderingen af enmulig ny model, at man er opmærksom på, om der kan etableres en ordning,hvor der, i højere grad end tilfældet er i dag, kan ske fremlæggelse af heleeller større dele af det fortrolige materiale; i første omgang for de implicerede202