Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må ...

t 20års fængsel in absentia i Tunesien for at være medlem af en terrororganisationi udlandet samt for at have opfordret til terrorisme. Da klager i 2006 blevløsladt fra fængslet, traf den italienske indenrigsminister en administrativafgørelse om at udsende ham til Tunesien i henhold til en lov om bekæmpelseaf international terrorisme. På opfordring fra EMD forsøgte de italienskemyndigheder ad flere omgange at opnå en (detaljeret) diplomatisk forsikringfra de tunesiske myndigheder, hvorefter de tunesiske myndigheder bl.a. skullebekræfte, at klager kunne anke sin dom og få ankesagen behandlet ioverensstemmelse med principperne om fair trial, samt give forsikringer om, atklagers frygt for at blive udsat for tortur m.v. ved tilbagevenden til Tunesienvar grundløs, og at klager, hvis han blev fængslet, ville kunne få besøg af sinfamilie. I anledning heraf fremkom den tunesiske udenrigsminister medfølgende erklæring:guarantee and protect the rights of prisoners in Tunisia and secure to them theright to a fair trial. The Minister would point out that Tunisia has voluntarilyse er absolut, uanset hvilke handlinger enperson måtte have begået i opholdsstaten. EMD konkluderede, at der varvægtige grunde til at antage, at klager var i en reel risiko for at blive udsat forbehandling i strid med bestemmelsen, såfremt han blev udsendt til Tunesien.EMD henviste i den forbindelse bl.a. til baggrundsoplysninger om de tunesiskemyndigheders behandling af personer, der var anklaget for terrorisme, og til,at klager i Italien var blevet retsforfulgt for deltagelse i internationalterrorisme, og at han i Tunesien var dømt for medlemskab af enterrororganisation.EMD afviste endvidere, at erklæringen fra de tunesiske myndigheder om, attunesisk ret garanterede indsattes rettigheder, og at landet havde tiltrådtrelevante internationale traktater og konventioner, i sig selv skulle væretilstrækkelig til at sikre beskyttelse mod behandling i strid med artikel 3, nårder forelå troværdige oplysninger om myndighedspraksis, som var åbenbart imodstrid med konventionens principper. EMD udtalte endvidere, at den, selvhvis de tunesiske myndigheder havde givet de diplomatiske forsikringer, somItalien havde bedt om, ville have foretaget en konkret vurdering af, om135