Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må ...

dog alene blandt den gruppe af advokater, der er særligt godkendte advokater,ligesom ordningen set fra den almindelige offentligheds side får et mindre lukketpræg. Det bemærkes, at ordningen i Storbritannien, jf. kapitel 7, er etableretmed offentligt kendte særlige advokater, og at princippet om det frieadvokatvalg også gælder i eksempelvis sager ved Flygtningenævnet, uanset atsager om asyl indeholder oplysninger af meget personlig karakter om den impliceredeudlænding.I relation til muligheden for at opdele en sags bevis ateriale er der behov for at tage stilling til betydningen af, atden særligt godkendte advokat søger at få dele af det lukkede materiale overførttil det åbne materiale.Efter arbejdsgruppens opfattelse bør der under hensyntagen til PETs behovfor at kunne udøve en effektiv efterretningsindsats skabes en ordning, hvorPET, efter at den særligt godkendte advokat har begæret lukket materialeoverført til åbent materiale, får mulighed for over for retten at argumenterefor, at materialet fortsat skal være lukket.Såfremt retten herefter ved kendelse måtte beslutte, at materialet bør overføresfra det lukkede til det åbne materiale, og denne beslutning i givet fald opretholdesaf kæreinstansen, bør der skabes mulighed for, at PET i yderste konsekvensmå indstille til justitsministeren, at sagen opgives videreført. Detteindebærer i givet fald, at farevurderingen ophæves, ligesom Integrationsministerietsafgørelse om udvisning bortfalder. PET vil dog også kunne beslutte, atdet pågældende materiale alligevel ikke medtages i den videre førelse af sagen,såfremt PET vurderer, at sagen kan videreføres uden de pågældende oplysninger.Dette kan rejse habilitetsspørgsmål, som skal behandles af domstolenei de konkrete tilfælde.8.2.1.2 En SIAC-lignende modelArbejdsgruppen har overvejet, om der i stedet for større eller mindre justeringeraf den gældende udlændingeretlige model er behov for at tænke i en heltny retning i form af en model, hvorefter alle sager om personer, der må ansesfor en fare for statens sikkerhed, men hvor hemmeligholdelse af oplysninger afhensyn til statens sikkerhed og forholdet til fremmede magter er af afgørende219