Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må ...

at klager ikke havde haft adgang til at påklage sagen, da staten havdeplausible grunde til at antage, at der forelå spørgsmål om statens sikkerhed.Hvis der i forbindelse med udvisning af en udlænding, der antages at være tilfare for statens sikkerhed, sker frihedsberøvelse, førend udvisningengennemføres, vil det også være relevant at overveje konventionens artikel 9,der ifølge Menneskerettighedskomitéens General Comment nr. 15, pkt. 9, ogsåfinder anvendelse i udvisningssager.Det følger af artikel 9, stk. 1, at enhver har ret til frihed og personligsikkerhed. Ingen må underkastes vilkårlig arrest eller frihedsberøvelse. Ingenmå berøves sin frihed undtagen af sådanne grunde, og i overensstemmelse medsådanne fremgangsmåder, som er fastsat ved lov. Frihedsberøvelse skal såledeshave hjemmel i lov. I kravet om, at frihedsberøvelse skal være proportional og forudsigelig i forhold til denkonkrete sags omstændigheder.Det følger endvidere af artikel 9, stk. 4, at enhver, der berøves sin frihed vedarrestation eller anden tilbageholdelse, skal have ret til at indbringe sagen foren domstol, for at denne uden ophold kan træffe afgørelse om lovligheden afhans tilbageholdelse og beordre ham løsladt, hvis tilbageholdelsen ikke erlovlig. Forpligtelserne efter denne bestemmelse kan efter arbejdsgruppensopfattelse ikke antages at gå videre end forpligtelserne efter EMRK artikel 5,stk. 4. Af denne grund henvises til afsnit 6.2.2 ovenfor.Udvisning af udlændinge i tilfælde, hvor de pågældende er i reel fare for atblive udsat for tortur m.v. eller idømt dødsstraf i modtagerstaten, rejserspørgsmål i forhold til konventionens artikel 7, hvorefter ingen må underkastestortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.Forbuddet mod tortur m.v. gælder ifølge Menneskerettighedskomitéens GeneralComment nr. 20, pkt. 2, horisontalt. Det betyder, at konventionsstater erforpligtet til at beskytte personer mod tortur m.v. begået af såvel personer,der handler på vegne af statsmagten, som personer, der handler på egetinitiativ. Menneskerettighedskomitéen har i sin praksis tillagt forbuddet modtortur m.v. eksterritorial virkning, hvilket betyder, at konventionsstater ikkemå udsætte udlændinge for risiko for tortur m.v. i forbindelse med udlevering,udvisning eller tilbagesendelse til en anden stat, jf.141