Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må ...

EU-borgerens ret til fri bevægelighed og på den anden side hensynet til statenssikkerhed.Medlemsstaterne kan udvise en person, hvis udvisningsbeslutningen er begrundeti hensynet til den offentlige orden (ordre public), sikkerhed og sundhed.Udvisning i for vidt omfang kan føre til begrænsninger af den frie bevægelighedaf personer og kan derfor være i strid med de grundlæggende rettigheder oghermed EF-traktatens overordnede målsætning. EU-borgere nyder således særligbeskyttelse mod udvisning.Det følger af direktiv 2004/38/EF artikel 29, at en medlemsstat kun kan træffeafgørelse om udsendelse af en unionsborger, hvis afgørelsen er bydende nødvendigaf hensyn til den offentlige sikkerhed i de tilfælde, hvor unionsborgerenhar haft ophold i de forudgående ti år eller er mindreårig. Direktivet er bl.a.implementeret ved bekendtgørelse nr. 300 af 29. april 2008 (EUopholdsbekendtgørelsen).EF-domstolen har løbende foretaget en præcisering af, hvornår der kan ske udvisningaf EU-borgere. Det følger af domstolens afgørelser, at udvisning af enEU-borger kun er berettiget, såfremt den pågældendes tilstedeværelse elleradfærd udgør en virkelig og tilstrækkelig alvorlig trussel mod grundlæggendesamfundshensyn.Der skal således foretages en proportionalitetsafvejning, hvor der foretages envurdering af forholdets grovhed på den ene side og hensynet til EU-retten påden anden side. Der er tale om en konkret vurdering af momenter som arten oggrovheden af den strafbare handling, risikoen for gentagelse og udlændingensforhold i øvrigt.I de tilfælde, hvor en EU-borger må anses for en fare for statens sikkerhed, mådet samlet set antages, at dette forhold vil opveje hensynet til den pågældendeEU-borgers ret til fri bevægelighed.4.8 Oplysninger om praksis i sager behandlet efter udlændingelovens § 25, jf§ 45 bPå grund af den følsomme karakter, som sager efter udlændingelovens § 25, nr.1, har, og de hensyn, som ligger til grund for den ordning, der er etableret i70