Eksamensopgave 4 semester MOC 2011 Peter Gandrup - Aalborg ...

5 TEORI OG ANALYSESTRATEGITeori og analysestrategi har jeg valgt at skrive om samlet under et afsnit, fordi: ” I diskursanalyseer teori og metode altså kædet sammen, og man skal acceptere de grundlæggendefilosofiske præmisser for at bruge diskursanalyse som metode i empiriskeundersøgelser” (Jørgensen og Philips: p. 12).Jeg vil starte med en generel introduktion til diskursanalyse, hvor jeg vil redegøre formin overvejelser om valg af analysestrategi.Endvidere vil jeg redegøre for de af nøglebegreberne fra Ernesto Laclau og ChantalMouffes diskursteori jeg anvender, da de er forudsætningsskabende for at følge ogforstå hvordan analysen foldes ud.Som afslutning på afsnittene vil jeg beskrive min analysestrategi, altså hvordan forestillerjeg at gøre, og hvordan bringer jeg diskursteoriens begreber i anvendelse med minempiri.5.1 INTRODUKTION TIL DISKURSANALYSEDiskursanalyse kan ikke afgrænses til én bestemt analysemetode. Der er forskelligediskursanalytiske tilgange, hvor forskellige diskursteorier 20 har ligheder og forskelle.Min intension med at behandle diskursanalyse generelt i afsnittet, er at give et indblik i,hvorfor mit valg faldt på Ernesto Laclau og Chantal Mouffe diskursanalyse.Jeg er inspireret af diskursanalytikerne Marianne W. Jørgensen og Loise Philips, som ideres bog ”Diskursanalyse som teori og metode” (1999) konstruerer et bud på en opdelingaf diskursanalyse i tre hovedretninger, ved henholdsvis Ernesto Laclau og ChantalMouffe diskkursteori, Norman Fairclough kritisk diskursanalyse og Jonathan Potter ogMargaret Wetherells diskurspsykologi, som alle har rødder i den socialkonstruktivistiskeog poststrukturalistiske forståelse (Ibid.: p. 13-14).De tre tilgange repræsenterer alle teori og metode, som egner sig til at undersøgekommunikationsprocesser i forskelige sociale sammenhænge, hvor de tre dog har etforskelligt analytisk fokus i et kontinuum fra hverdagsdiskurser (diskurspsykologi) tilabstraktdiskurs (Laclau og Mouffe). Herudover adskiller de tre retninger sig også ved, atder er forskellig opfattelse af, hvorvidt diskurs er fuldtud konstituerende for det sociale,altså helt og fuldt systematiserende, eller om en diskursiv praksis er én del af den socialepraksis og må indgå i samspil med noget andet om den sociale praksis som fx gestus20 Her skal diskursanalyse opfattes som paraplyen for hele det diskursanalytiske område, hvor diskursteoriskal opfattes som ét bud.21