Eksamensopgave 4 semester MOC 2011 Peter Gandrup - Aalborg ...

6.2.4 Procesleder – antagonisme og hegemonisk interventionHer rettes fokus mod proceslederens diskursive opmærksomhed. Det vil sige hvordanhar proceslederen støttet chefgruppen i deres proces med udvikling af uddannelsen.Proceslederens helt overordnede strategi syntes at pege i retning af, at få chefgruppentil at fokusere på dialogen om deres opfattelse af hvordan en deltidsuddannelse måudformes og hvorfra udviklingen af uddannelsen må tage form.Citat 10.F: Det er vigtigt når nu i taler om det her, der er så mange tandhjul, der kører rundt, så kørere deandre fortsat. Så når I siger noget skal det være ud fra den opfattelse I har. I skal ikke begynde atdefinere hvad andre mener, gør rede for hvor I selv står og så argumenter ud fra det, fordi I kommerikke rund om og definerer hvad resten af forsvaret mener, fordi det bliver lavet om i morgen” (ID9).Forud for citat 10 har chefgruppens dialog været ganske bred i den forstand, at formodedeholdninger og meninger fra andre om, hvad uddannelsen må indeholde har væretitalesat. Ligeledes har formodninger om begrænsninger og pålæg været inddraget ichefgruppens drøftelser.Med interventionen konstruerer proceslederen chefgruppen som – de der ved noget –om uddannelse og som centrum og sikkerhed for en udvikling af deltidsuddannelsen: ”Så når I siger noget skal det være ud fra den opfattelse I har.” og ”… gøre rede for hvor Iselv står og argumentere ud fra det...”. Samtidig konstrueres en forskel til det, som ikkeudvikler uddannelsen som en usikkerhed, en forhindring gennem ”… der er så mangetandhjul… så kører de andre fortsat” og ”… I kommer ikke rundt om hvad resten af forsvaretmener, fordi det bliver lavet om i morgen”. Proceslederen foretager altså her etforsøg på en hegemonisk intervention, hvormed han søger at styre dialogen i en bestemtretning. Altså en styring af dialogen mod, hvad mener cheferne og ikke, hvad trorcheferne andre mener om uddannelsen.Dialogen ændrer efterfølgende karakter til at bliver mere med udgangspunkt i, hvadcheferne individuelt mener 40 , hvor proceslederen foretager endnu en intervention, ogafbryder en chef i et forsøg på at præcisere rammen for dialogen: ”Hvad bygger det optil, da det der er eftermiddagens program” (ID9). Noget kan pege i retning af, at proceslederenikke helt lykkedes med denne intervention. Proceslederen intervenerer lidtsenere i samme dialog med: ”Nu tager vi en pause. Pointen med det er, at jeg gerne vilbryde den her diskussion, fordi vi er på vej over og tale om det vi skal tale om i efter-40 Der gives ikke eksempler på ændringen i dialogen, idet det ikke vurderes at være vigtigt for opgaven,fordi fokus er lagt på hvordan proceslederen griber ind i processen og ikke så meget på om oghvor meget proceslederen lykkes med det ”han gør”.49