Eksamensopgave 4 semester MOC 2011 Peter Gandrup - Aalborg ...

for en forskel. Om dette skriver Laclau og Mouffe at; ”the presence of the other preventsme from being totally myself” (Laclau og Mouffe 1985: p. 125). Det er altså her etspørgsmål om modsætning, og i praksis er det, hvor elementer – de flydende betegner– trækkes i forskelige betydningsretninger af flere diskurser (som i eksemplet med hundi foregående afsnit, hvor kampen var om ”kæledyr” eller ”arbejdsredskab”), hvor detbliver afgørende for diskursens eksistens, at betydningstilskrive elementet for helt ogaldeles at kunne være sig selv. Det er på en måde diskursens grænse, hvor antagonismenogså synliggør, at diskursen aldrig kan lukke sig helt om sig selv (Jørgensen og Philips:p. 60).Samtidig bliver det synligt, at diskurser kan bestå side om side, hvor der er tale om forskelle.Fx i eksemplet fra forrige afsnit, hvor elementet ”hund” for familie og politi kunnebestå side om side, idet hund både kan være familiehund og arbejdsredskab, idet”familiehunden” har én betydning, når hunden er hjemme – familiehund, og en andennår hunden er ”politihund” på arbejde.Hegemoni er i diskursanalyse, når en diskurs har genoprettet entydigheden i diskursen(Ibid.: p. 60). Det gøres via artikulation i en hegemonisk intervention, hvor den antagonistiskerelation mellem to diskurser opløses, og én diskurs formår at betydningsfastlæggedet tidligere konfliktelement (Laclau og Mouffe 1985: p. 136). Fx kunne man taleom en hegemonisk intervention, i det tidligere anvendte eksempel med ”hund”, hvorbetydningsfastlæggelsen mellem familie og kineser vil være familiemedlem eller føde.Hvis betydningsfastlæggelsen falder ud som familiemedlem, vil familiediskurs opløserelationen mellem føde-hund, og dermed sætte grænse for hvordan der tales, handlesog ageres socialt.Det vil sige, at et element, hvorom der er kamp – en flydende betegner –, tillæggesbetydning til én bestemt diskurs, og artikulereres som modpol til andre diskursers betydning.Hermed vil den hegemoniske intervention i det antagonistiske felt betyde, atder sker en ny fastlåsning af betydning i diskursen, og denne diskurs vil på en mådeopnå overherredømme (Jørgensen og Philips p. 61). Det er dog ikke det samme somobjektivitet, idet en hegemonisk diskurs har et modstykke, hvor det ”objektive” ikke haret modstykke.Objektivitet henviser til det som fremstår som givet og uforanderligt i sin betydninguden forskel fra noget andet. Med andre ord, at en diskurs er blevet så etableret, at vinærmest har glemt dens kontingens, og ikke stiller spørgsmålstegn ved de tilsyneladendeselvfølgeligheder og naturligheder.Den tilsyneladende objektivitet er historisk betinget, og er resultat af tidligere diskursiveprocesser og kampe (antagonisme), hvor objektivitet bliver en form for aflejring af31