Education, Training and Networking for Entrepreneurship in ...

More documents

Recommendations

Info

Sammenfatning ’Entreprenørskab’ betegner den entreprenante aktivitet der består i at opdage og udnytte forretningsmuligheder ved at starte og drive virksomhed. Det omfatter dermed også ’intraprenørskab’ der betegner opdagelse af muligheder undervejs i driften af eksisterende virksomheder og udnyttelsen deraf ved at starte og drive en ny enhed. Aktiviteten ’opstart’ kaldes nu ofte iværksætteri, mens aktiviteten ’drift af virksomhed’ ofte kaldes ejerledelse eller selvstændig erhvervsdrift. Betegnelsen entreprenørskab dækker hermed både iværksætteri og ejerledelse eller selvstændighed. Entreprenørskab er en aktivitet der udføres som en erhvervsbeskæftigelse, der egentlig bør betegnes entreprenør efter det oprindelige franske entrepreneur, der i angelsaksiske samfund er blevet til betegnelsen for denne beskæftigelse. Entreprenør sammenfatter hermed de beskæftigelser, der ofte betegnes iværksætter, ejer-leder og selvstændig erhvervsdrivende. Entreprenørskab er blevet etableret og institutionaliseret som en samfundsinstitution med institutionelle og kulturelle rammer. Den kulturelle værdi, der af samfundet tillægges entreprenørskab, kommer kulturelt til udtryk i prestige af entreprenør som erhvervsbeskæftigelse, i anerkendelse af veludført entreprenant virke og også i undervisning i entreprenørskab. Institutionaliseringen af entreprenørskab foregår også i verdenssamfundet, hvor et verdensomspændende netværk af indflydelsesrige organisationer, centreret omkring OECD, Verdensbanken og de Forenede Nationer (især FNs organisation for industriel udvikling UNIDO), rådgiver om rammer der kan fremme entreprenørskab, også i Danmark (OECD 2008). Den verdensomspændende institutionalisering af entreprenørskab er et led i moderniseringen, udviklingen og globaliseringen af menneskeheden. Siden 1990erne er den globale institutionalisering af entreprenørskab også fremmet af en international sammenslutning af forskere, nu formaliseret som Global Entrepreneurship Research Association (GERA), især gennem sammenslutningens forskningsprogram Global Entrepreneurship Monitor (GEM), som dette studie og forfatteren er tilknyttet, som National Team Leader for det danske forskerteam. I forskningsprogrammet Global Entrepreneurship Monitor gennemfører vi hvert år en spørgeskemaundersøgelse af voksenbefolkningen i hvert deltagende land og også en ekspertvurdering af landets rammevilkår (kapitel 2). Op til 2008, siden begyndelsen i 1999, har 66 lande deltaget i et eller flere år. Danmark har deltaget i hvert af de ti år, så vi opdaterer løbende og ser de aktuelle udviklingstendenser. Ved sammenligninger af mange lande kan vi studere den generelle dynamik i entreprenørskab, som den typisk er i mange lande, især i de højt udviklede lande, og mere specifikt den danske dynamik. Læring, som den kan opnås gennem uddannelse, træning og netværk, er i fokus. Det store spørgsmål er: Hvordan ekspanderer entreprenørskab gennem uddannelse, træning, kompetence og netværk? Spørgsmålet præciseres ved at fokusere på befolkningen og på entreprenørerne: Hvordan ekspanderer befolkningen involveringen i entreprenørskab gennem deres læring? Hvordan ekspanderer entreprenører deres innovation, eksport og vækstforventninger gennem deres læring? Dog bringes først en analyse af entreprenør- 7
skab i samfundet, både i Danmark og i andre udviklede lande, opdateret til midten af 2008, lige før den nuværende krise for alvor slog igennem. Krisen var begyndt da vi omkring maj 2008 gennemførte vores nyeste spørgeskemaundersøgelser i den danske befolkning og i et panel af danske eksperter omkring entreprenørskab, og den begyndende krise har muligvis påvirket folks holdninger og adfærd og eksperters vurderinger. Iværksætteri i samfundet – Danmark og andre lande Hvad er niveuaet i entreprenørskab i Danmark? Mere specifikt søger kapitel 3 at besvare spørgsmålene: Er udviklingstendensen i niveauet opadgående, stabil, eller nedadgående? Hvor højt er niveauet i Danmark sammenlignet med andre udviklede lande? Det danske niveau af iværksætteri i opstartsfasen, målt som voksenbefolkningens rate af iværksættere der er i færd med at starte eller lige har startet en virksomhed, er omtrent som det typisk er for de udviklede lande. Igennem adskillige år, og nu fortsat, er Danmark omkring midten blandt de udviklede lande i iværksætteraktivitet i voksenbefolkningen. Men når vi måler den allertidligste fase, så ser vi i Danmark et fald i raten af folk der har til hensigt at starte ny virksomhed inden for de næste få år. Dette fald i intentioner i Danmark kan betragtes som et forvarsel om et kommende fald i opstartsraten. Det observerede fald i befolkningens intentioner går endda forud for den økonomiske krise der kom i 2008. Hvordan er de nationale rammevilkår for entreprenørskab i Danmark? Mere specifikt søger kapitel 4 at besvare spørgsmålene: Er kulturelle og institutionelle vilkår i Danmark under forbedring eller forringelse? Hvor gode er vilkårene i Danmark sammenlignet med betingelserne i andre lande? I 2008 og i de tidligere år har vi ved ekspertvurderinger opnået indikatorer på 14 rammevilkår i Danmark, og ligeså i andre lande. De omfatter 4 kulturelle vilkår: individualisme som en kulturel værdi, prestige af iværksætteren som erhvervsbekæftigelse, uddannelse og træning i entreprenørskab, befolkningens færdigheder i entreprenørskab, samt 10 institutionelle vilkår: mulighederne for entreprenørskab, finansielle ressourcer, regeringspolitik for entreprenørskab, offentlige støtteprogrammer, overførsel af teknologi til erhvervslivet, kommerciel og juridisk infrastruktur, markedets åbenhed for ny virksomhed, den teknisk-fysiske infrastruktur, ophavsrettigheder og patentsystem, samt støtteforanstaltninger til vækst-entreprenørskab. De fleste af rammevilkårene i Danmark er blevet bedre igennem de senere år (dog måske ikke i 2008). Nogle få af vilkårene er stagnerende. Ingen af vilkårene er alvorligt forringede igennem de senere år. Alt i alt er rammen for dansk iværksætteri igennem de senere år blevet mere favorabel. Til trods for forbedringerne, så er vilkårene i Danmark stadig omkring midten i sammenligninger med de andre udviklede lande. De fleste rammevilkår i Danmark er som de typisk er i de udviklede lande, enkelte vilkår er betydeligt bedre i Danmark, og enkelte vilkår er betydeligt ringere i Danmark end typisk blandt de udviklede lande, så alt i alt er rammen i Danmark ret typisk. Folks uddannelse, træning, kompetence og netværk har hver en effekt på deres erhvervsbeskæftigelse – hvorvidt de er entreprenører. Folk med lang højere uddannelse er særlig tilbøjelige til at blive entreprenører. Trænede folk er oftere entreprenører end utrænede folk, kompetente folk er oftere entreprenører end mindre kompetente folk, og folk der netværker er oftere entreprenører end folk der ikke netværker med en starter. At lang uddannelse, træning, kompetence og netværk fremmer tilbøjeligheden til at være entreprenører overrasker nok ikke, men det er væsentligt at se at hver bidrager til at ekspandere befolkningens involvering i entreprenørskab. Disse effekter på folks erhvervsbeskæftigelse vises i Figur A. 8
Page 1 and 2: Education, Training and Networking
Page 3 and 4: © Thomas Schøtt (and GERA for ite
Page 6: Contents Preface ..................
Page 11 and 12: Figur B Entreprenørers ekspansivit
Page 14 and 15: Part 1 Introduction Chapter 1 Is en
Page 16 and 17: How is entrepreneurs’ innovativen
Page 18: ing years, in Denmark and in the ot
Page 21 and 22: The ex-owner-managers are those ans
Page 23 and 24: our survey counting new-business ow
Page 25 and 26: In this chapter, we shall examine e
Page 27 and 28: In short, although entrepreneurial
Page 29 and 30: - In Denmark, there is sufficient d
Page 31 and 32: Where is Denmark positioned compare
Page 33 and 34: - In Denmark, the markets for consu
Page 35 and 36: Table 4.24 Intellectual property ri
Page 37 and 38: The framework overall The framework
Page 39 and 40: provides ample opportunity (and, ty
Page 41 and 42: an arrow represents the magnitude o
Page 43 and 44: Figure 5.4 Plot of developed societ
Page 45 and 46: provided by a college or university
Page 47 and 48: Table 6.3 Training of people, durin
Page 49 and 50: Age and training Does training diff
Page 51 and 52: Chapter 7 People’s education, tra
Page 53 and 54: Table 7.4 Networking, by education
Page 55 and 56: Chapter 8 People’s vocation shape
Page 57 and 58:
Table 8.4 Vocation of adults, by th
Page 60 and 61:
Part 4 entrepreneurs Chapter 9 Entr
Page 62 and 63:
Table 9.1 Education, by vocation Ad
Page 64 and 65:
Table 9.7 Competency of entrepreneu
Page 66 and 67:
Figure 9.2 Estimated effects among
Page 68 and 69:
The response to each question can b
Page 70 and 71:
Figure 10.2 Estimated effects upon
Page 72 and 73:
entation, Table 11.1. Entrepreneurs
Page 74 and 75:
ed by regression (Table 11.6 in the
Page 76 and 77:
future. To measure such expectation
Page 78 and 79:
Growth-expectations and competency
Page 80 and 81:
Part 5 CONCLUSIONS Chapter 13 Expan
Page 82 and 83:
Figure 13.1 People’s vocation aff
Page 84:
Figure 13.2 Entrepreneurs’ expans
Page 87 and 88:
Table 5.4 Linear regression of nati
Page 89 and 90:
Table 7.9 Logistic regression of ad
Page 91 and 92:
Table 8.9 Logistic regression of ad
Page 93 and 94:
very small. The estimated effects a
Page 95 and 96:
Table 12.6 Linear regression of gro
Page 98 and 99:
Bibliography Ahmad, N., and A. Hoff
Page 100 and 101:
myths. Paper for the 3 rd Internati
Page 102 and 103:
sættere i netværk” In Freytag,
Page 104 and 105:
National Teams in 2008 in Global En
Page 106 and 107:
Team Institution National Team Memb
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
111
Page 114:
Thomas Schøtt University of Southe
show all

Education, Training and Networking for Entrepreneurship in ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?