I ALL FORTROLIGHET - Nordiska högskolan för folkhälsovetenskap

ikke finde en ny virkelighed. Den ville opdage mer af det, den allerede kendte i
forvejen. Om det der lå udenom, farver, fugle, lugte, muldvarpe, mennesker,
søstre, Gud, de trigonemetriske funktioner, måling af tid, tiden selv, ville den
stadig svæve i absolutt uvidenhed.
Dette er det ene jeg ville sige.
Det andet er dette: Måske kan man sige det stærkere end Uexküll. Måske var
edderkopperne i Diakonissestiftelsens have klogere end mennesket. For de strakte
aldrig spindet ud over en vis grænse.
Hvad ville der være sket hvis de havde gjort det? Hvis edderkoppens spind blev
strakt i det uendelige, så langt ud over og ned under det menneskelige
sanseapparats tærskler som teknologien har strakt sine sensorer?
Da villle der være sket, at edderkoppen ret snart ikke fysisk ville kunne
overkomme at opsøge alt det som blev opfanget i nettet. Og hvis nettet stadig
strakte sig, længere og længere væk, da ville edderkoppen begynde at modtage
signaler fra egne med andre insekter og et andet klima end dens eget. Og den ville
modtage langt flere signaler end den kunne gøre noget ved. Da ville det abnormt
store net og det som det bragte med sig, komme i konflikt med edderkoppens
væsen, med dens natur.
Og samtidig ville nettet begynde at forandre verden omkring sig. Måske ville det
blive for tungt, måske ville det til sidst styrte mot jorden, og sit fald rykke store
træer med sig. Måske ville det tage edderkoppen med sig i fortabelse.
Dette er det andet jeg har villet sige: Menneskets udforskning af verden, dets
spind, forandrer også denne verden.»
Utdrag fra boken «De måske egnede» skrevet av Peter Høeg (1993, s. 250-252).