L E S E - O G S K R I V E V A N S K E R - Nordens Välfärdscenter

Farsø Efterskole arbejder ud fraen anerkendende tilgang, og LonePrimdahl understreger vigtighedenaf at bruge tænkning og sprogpositivt. Som lærer må man glædesig over det udfordrende ogmeningsfulde i at arbejde medordblinde unge mennesker i stedetfor at ærgre sig over vanskelighederne.– Læsning = afkodning xforståelse. Hvis en af dissefaktorer er 0, så sker der ingenlæsning. Afkodningsdelen kan IThjælpe med. Hvis eleverne blivergode til at bruge hjælpeprogrammerne,så er det afkodningsmæssigefaktisk løst – men det erogså det eneste, hjælpemidlernebidrager med. Dertil kommer heleforståelsen – refleksionsdelen –som er det, vi arbejder megetmed.Opfattes fejlagtigt som krykkerHvert år taler Lone Primdahl med100 forældre og elever, der søgerind på Farsø Efterskole. Defortæller ofte den samme historieom oplevelserne fra folkeskolen,hvor de har fået en IT-rygsækbevilget opfulgt af et kursus i atbruge redskaberne.– Det fungerer så langt, menefter at være vendt tilbage tilklassen går den tit i glemmebogen.Jeg tror, det kan skyldes,at man betragter computeren medhjælpeprogrammer som et parkrykker. At nu er der en elev iklassen, der har fået krykker – ogfor langt de fleste mennesker,handler det om hurtigst muligt atkomme af med krykkerne igen. Deer ikke smarte, og hvis det kanskjules, så gør man det. Det er johelt forkert, siger Lone Primdahl.Farsø Efterskole har niveaudeltundervisning i alle fag. Hvis manhar vanskeligheder i et fag, mener god til et andet, så kommerman på forskellige hold. På denmåde fjerner man den dagligefrustration, eleverne har opleveti folkeskolen, hvor nogle i hvereneste time år efter år er blevetkonfronteret med at være dårligst.I takt med at IT bliver integreret,mindskes behovet for at niveauinddeleefter læseevne – men deter stadig nødvendigt at inddeleefter forståelsesdelen og refleksionsdelen.– Det er uklogt at forsøge atskjule elevernes vanskelighederfor dem selv. De ved det alligevel,langt før andre ved det. Hvis manoplever et barn have svært ved atlæse, og man i bedste hensigtgiver det opmuntring, mens barnetfrustreres, så er resultatet atbarnet sidder alene med problemet.Først i det øjeblik hvorforældre og lærere anerkender,at der er et problem, der skal –og kan – løses, er man sammenmed eleven om det.Selvtilliden får et boost– Da jeg startede i 8. herude, vardet i meget små klasser, og dervar meget mere tid til os, end jeghavde været vant til. Det var godt,at lærerne var mere optaget afhver enkelt elev, siger AndersRobert Boyes Nielsen. Han nærmersig afslutningen på sit andetskoleår på Farsø Efterskole, ogklassestørrelsen er nu merenormal.– Men det er jeg rustet til, fordidet første år gav mig så megetisær mht. selvtillid. Det var herpå efterskolen, jeg fik indblik i, atordblinde faktisk kan se godt ud,kan være stærke og i det heletaget være positive forbilleder.– Jeg tror det er noget, manoplever på de fleste efterskolergenerelt, istemmer Lone Primdahl,at eleverne går ud med en størreselvstændighed og selvtillid, endda de kom ind. Men på en specifikordblindeefterskole som vores,oplever man nok et endnu størrespring i deres måde at opfatte sig34