Farsø Efterskole arbejder ud fraen anerkendende tilgang, og LonePrimdahl understreger vigtighedenaf at bruge tænkning og sprogpositivt. Som lærer må man glædesig over det udfordrende ogmeningsfulde i at arbejde medordblinde unge mennesker i stedetfor at ærgre sig over vanskelighederne.– Læsning = afkodning xforståelse. Hvis en af dissefaktorer er 0, så sker der ingenlæsning. Afkodningsdelen kan IThjælpe med. Hvis eleverne blivergode til at bruge hjælpeprogrammerne,så er det afkodningsmæssigefaktisk løst – men det erogså det eneste, hjælpemidlernebidrager med. Dertil kommer heleforståelsen – refleksionsdelen –som er det, vi arbejder megetmed.Opfattes fejlagtigt som krykkerHvert år taler Lone Primdahl med100 forældre og elever, der søgerind på Farsø Efterskole. Defortæller ofte den samme historieom oplevelserne fra folkeskolen,hvor de har fået en IT-rygsækbevilget opfulgt af et kursus i atbruge redskaberne.– Det fungerer så langt, menefter at være vendt tilbage tilklassen går den tit i glemmebogen.Jeg tror, det kan skyldes,at man betragter computeren medhjælpeprogrammer som et parkrykker. At nu er der en elev iklassen, der har fået krykker – ogfor langt de fleste mennesker,handler det om hurtigst muligt atkomme af med krykkerne igen. Deer ikke smarte, og hvis det kanskjules, så gør man det. Det er johelt forkert, siger Lone Primdahl.Farsø Efterskole har niveaudeltundervisning i alle fag. Hvis manhar vanskeligheder i et fag, mener god til et andet, så kommerman på forskellige hold. På denmåde fjerner man den dagligefrustration, eleverne har opleveti folkeskolen, hvor nogle i hvereneste time år efter år er blevetkonfronteret med at være dårligst.I takt med at IT bliver integreret,mindskes behovet for at niveauinddeleefter læseevne – men deter stadig nødvendigt at inddeleefter forståelsesdelen og refleksionsdelen.– Det er uklogt at forsøge atskjule elevernes vanskelighederfor dem selv. De ved det alligevel,langt før andre ved det. Hvis manoplever et barn have svært ved atlæse, og man i bedste hensigtgiver det opmuntring, mens barnetfrustreres, så er resultatet atbarnet sidder alene med problemet.Først i det øjeblik hvorforældre og lærere anerkender,at der er et problem, der skal –og kan – løses, er man sammenmed eleven om det.Selvtilliden får et boost– Da jeg startede i 8. herude, vardet i meget små klasser, og dervar meget mere tid til os, end jeghavde været vant til. Det var godt,at lærerne var mere optaget afhver enkelt elev, siger AndersRobert Boyes Nielsen. Han nærmersig afslutningen på sit andetskoleår på Farsø Efterskole, ogklassestørrelsen er nu merenormal.– Men det er jeg rustet til, fordidet første år gav mig så megetisær mht. selvtillid. Det var herpå efterskolen, jeg fik indblik i, atordblinde faktisk kan se godt ud,kan være stærke og i det heletaget være positive forbilleder.– Jeg tror det er noget, manoplever på de fleste efterskolergenerelt, istemmer Lone Primdahl,at eleverne går ud med en størreselvstændighed og selvtillid, endda de kom ind. Men på en specifikordblindeefterskole som vores,oplever man nok et endnu størrespring i deres måde at opfatte sig34
selv på, og det er også den responsvi får fra både forældre ogeleverne selv.CD-ORD er fast kompagnonDet første Anders gør, når enskoletime går i gang, er at startecomputeren og CD-ORD. Kun ihans bedste fag, matematik,foretrækker han at skrive på papir,så computeren kan få en pause,men ellers bruges den i alle fag.– Min mor opdagede for alvormine problemer omkring 4. klasse,og købte en computer til mig. Jeggik på privatskole, hvor der ikkevar nogen speciel viden om ordblindhed,men min mor hyrede enspeciallærer, der kunne lære migat bruge blandt andet CD-ORDhensigtsmæssigt. Dengang var jegmere indelukket i skolen. I Farsø erjeg blevet dygtigere rent fagligt,fordi jeg er blevet presset mere tilat deltage aktivt i undervisningen.Efter afgangsprøverne venderAnders næste skoleår tilbage tilfolkeskolen og tager 10. klassepå en skole, der tilbyder en idrætslinje.Derefter står den på HTX.– Og det ser jeg ikke længeresom noget problem i forhold tilmine læse- og skrivevanskeligheder.EfterskolenEfterskolen er en dansk skoleformfor 14–18-årige. Normaltbor eleverne på skolen alleundervisningsdage, og de kanogså opholde sig på skolen iweekenderne. Der er over 250Efterskoler i Danmark, heraf21 ordblindeefterskoler.Ordblindeefterskolerne henvendersig til normaltbegavedeog -fungerende unge, der harlæse- og skrivevanskeligheder.Dvs. at de ikke behøver væredecideret dyslektikere, men alleelever har vanskeligheder og erhenvist gennem PPR (PædagogiskPsykologisk Rådgivning).Et efterskoleophold kosterDKK 30–40.000,- som forældreneselv betaler med tilskud frastaten afhængigt af deres indtægt.Læs mere påwww.efterskole.dkEfterskolen i FarsøEfterskolen i Farsø har været etførende tilbud i 13 år. De var denførste ordblindeefterskole, dertilbød folkeskolens afgangsprøve,og normalt går alle elever op. Derdispenseres dog ofte for skriftligengelsk. Da IT-hjælp til læseogskrivevanskeligheder dukkedeop for alvor, investerede skolenhurtigt et stort beløb. I dag haralle 83 elever en computer medbl.a. CD-ORD, som tilpassesindividuelt.3Fravirkeligheten35