Europa-Parlamentets forhandlinger

24-09-2008
DA
Europa-Parlamentets forhandlinger
en aktør i denne sektor, som kun forsøgte at handle i overensstemmelse med
Kommissionens henstilling fra 2005.
Derfor traf Kommissionen i juli denne beslutning, hvad angår CISAC. Den pålagde ikke
finansielle sanktioner, men søgte snarere at ændre den måde, hvorpå CISAC og dets
medlemsorganisationer opererede. Denne situation afspejler den kendsgerning, at
Kommissionen valgte at ignorere advarslerne fra Parlamentet, særlig i dets beslutningsforslag
af 13. marts 2007, som også indeholdt konkrete forslag til både kontrolleret konkurrence
og beskyttelse og fremme af minoritetskulturer i EU.
Desuden har vi siden da set en hel serie initiativer, hvoraf kun et var af lovgivende art,
nemlig en søgt vurdering af rettighedshaverorganisationer, en vurderingsrapport og en
grønbog om direktivet fra 2001, spørgsmål om privat kopiering, fri adgang gennem en
beslutning taget af Generaldirektoratet for Forskning om 20 % af udbudsprocedurerne
under det syvende rammeprogram, en forlængelse af udøvende kunstneres rettigheder,
hvorom et direktiv overvejes, osv.
Derfor har Retsudvalget stillet følgende spørgsmål: Tror Kommissionen ikke, at det ville
være at foretrække at sikre, at alle de ændringer, som pålægges f.eks. CISAC-medlemmer,
underkastes en bred høring af alle berørte parter for at gøre en ende på den manglende
overensstemmelse i den nuværende lovmæssige situation, der er et resultat af indbyrdes
afvigende holdninger, som Kommissionen har vedtaget? Agter Kommissionen at tage sin
politik i denne sektor op til fornyet overvejelse i lyset af Parlamentets beslutning af 13.
marts 2007, således at der måske kan findes en global tilgang, som tager hensyn til ikke
blot brugernes interesser, men også licenshavernes interesser og det kreative samfunds
interesser? Vi er overbevist om, at CISAC-sagen viser, at den måde, Kommissionens har
handlet på ved at vedtage ikkebindende bestemmelser, eller såkaldt blød lovgivning, eller
gennem rent administrative afgørelser, ikke er i overensstemmelse med og i modstrid med
princippet om retssikkerhed, fordi de berørte parter ikke har nogen mulighed for appel
eller diskussion.
I morgen agter Kommissionen at fortsætte med denne metode med blød lovgivning ved
at vedtage endnu en henstilling, denne gang om kreativt onlineindhold, som også vil
behandle emnet grænseoverskridende licenser. Dette vil ikke være en henstilling efter den
fælles beslutningsprocedure. Agter Kommissionen at involvere Parlamentet i udarbejdelsen
af denne henstilling på en effektiv måde? Eller, hvilket er afgørende for Europas fremtidige
økonomi og kultur i denne sektor, vil Kommissionen endnu en gang ignorere dem, som
repræsenterer medlemsstaterne og deres borgere?
Det er grunden til, at jeg vil stille to forslag. For det første bør Kommissionen oprette en
platform for alle berørte parter, ligesom den har gjort for privat kopiering, således at denne
sag kan åbnes og undersøges af alle dem, som har behov for at kende til den. Parlamentet
vil for sit vedkommende under alle omstændigheder afgive en udtalelse. Retsudvalget har
nu oprettet en ad hoc-arbejdsgruppe om ophavsretsanliggender, der skal forelægge alle de
berørte parter en klar, langsigtet, global vision om intellektuel og kunstnerisk ophavsret
og om dennes rolle inden for videnøkonomien og kulturøkonomien. Denne arbejdsgruppe
vil holde sit første møde i morgen formiddag.
Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Jeg mener, at disse
spørgsmål bør anskues i en bredere sammenhæng, da debatten om udstedelse af licenser
til musik på internettet tager til i styrke. Forbrugerne har adgang til mere musik på internettet
end nogensinde før, men den nødvendige licens er praktisk taget aldrig blevet meddelt.
169