Europa-Parlamentets forhandlinger

180
DA
ikke acceptere, og hvis de siger blankt nej, er der ikke noget at stille op. Vi foreslog således,
at vi omgår dette problem ved at inddrage relevante personer, relevante organer, i denne
rådgivende gruppe. Jeg har ingen faste meninger om, hvorledes den skal organiseres, eller
hvem der skal inddrages. Det har jeg ikke nogen mening om.
Jeg blev først i dag gjort opmærksom på, at mine tjenestegrene ikke har været i kontakt
med de relevante medlemmer i Europa-Parlamentet i den sidste måneds tid. Dette var nyt
for mig, da jeg troede, at mine tjenestemænd havde været i løbende kontakt med de
medlemmer, der har interesse i dette specifikke spørgsmål, men jeg erfarer i dag, at dette
ikke var tilfældet. Jeg sagde tidligere, at jeg beklagede dette, og at jeg havde givet instrukser
om, at det ikke måtte ske igen. Vi ønsker at samarbejde. Jeg kan ikke gøre mere.
Jeg vil gerne påpege over for hr. Purvis, at Parlamentet ikke bare kan udsætte spørgsmålet
efter forgodtbefindende – til medio oktober eller længere – men hvis jeg ønsker, at
Kommissionen skal have indflydelse, er jeg nødt til at indsende vores formelle forslag
vedrørende vores ledelsesmæssige idéer til IASCF uden ophold. De vil være uenige i nogle
af disse forslag. Som hr. Purvis påpeger, har han igennem de sidste par dage fået
henvendelser fra forskellige lobbyister på dette område, der ønskede at tale deres sag.
Hvis man læser det foreliggende forslag til beslutning, er der et særlig besynderligt forhold,
der efter min opfattelse ikke bør overses, navnlig ikke af fru Berès, der gennem længere tid
har været fortaler for en styrket ledelse af og større ansvarlighed i dette særlige organ IASB.
Det besynderlige ved beslutningen er, at den er helt i overensstemmelse med
fondsbestyrelsesmedlemmernes ønsker og helt i strid med vores bestræbelser på at styrke
ledelsen. Det er det besynderlige, men beslutningen er udelukkende Parlamentets anliggende
og ikke mit. Jeg vil blot benytte lejligheden til at fremsætte denne særlige bemærkning, idet
en række personer i fondsbestyrelsen, der fører tilsyn med IASB, ikke er specielt indstillet
på at indrette sig efter en række af de mere vidtrækkende ledelsesarrangementer, som vi
foreslår. Der vil være en del modstand. Vi sætter vores lid til, at de nuværende
fondsbestyrelsesmedlemmer tager hensyn til vores bekymringer og forbedrer disse
ledelsesarrangementer i overensstemmelse med vores ønsker. Vi kan ikke stille krav og
diktere, hvordan det skal foregå, idet vi udelukkende kan stille forslag, men vi har været i
kontakt, og de ved, hvad vi agter at foreslå. De er utilfredse med en række af vores forslag.
Det er jeg klar over, men vi forsøger at styrke ledelsen.
Jeg bliver aldrig overrasket over de ting, der sker på den politiske arena, da jeg har
beskæftiget mig med politik i mere end 30 år. Det vil imidlertid være ironisk, hvis
Parlamentet, som har stillet en række krav til os og tilskyndet os til at sikre en styrket ledelse
af og større ansvarlighed i det pågældende organ, på nuværende stade ifølge visse personer
rent faktisk agter at gøre det stik modsatte, efter at vi er nået så langt i årenes løb med at få
vores ønsker igennem på to områder. Som det er medlemmerne bekendt, er IFRS nu blevet
en international standard, og USA foreslår nu, at de amerikanske selskaber får mulighed
for at anvende IFRS (for ca. to år siden påpegede jeg, at dette ville ske, over for de relevante
medlemmer i det relevante parlamentsudvalg, der nærmest morede sig og sagde, at dette
aldrig ville ske, om end det er sket). Jeg synes blot, at det er lidt ironisk, men jeg håber, at
jeg har forklaret det, så godt jeg kan.
Formanden. - Jeg har modtaget et beslutningsforslag, jf. forretningsordenens artikel 108,
stk. 5 (8) .
(8) Se protokollen.
Europa-Parlamentets forhandlinger
24-09-2008